•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Det er sommer – javist – men jeg sidder her med tæppe på og har fundet strømperne frem. Hrmpf.

Nå, men når vi nu fryser om fødderne, så må vi godt vende blikket mod simreretterne, ikke? Du ved de lidt tungere efterårsretter, der varmer både krop og sjæl – og huset også, når nu ovnen er i gang? Jaa, varme! Du skal være så velkommen 🙂Shephards Pie med oksekød og spidskålShepherds Pie er min søns livret. Når jeg spørger efter madønsker, kræver det ikke lang betænkningstid hos ham. “Shepherds Pie, mor – den med masser af kød i og med kartoffemos på toppen”.

Jep – enig – Shepherds Pie smager godt! En lækker kødsauce med gratineret kartoffelmos på toppen. Stikker klart Moussaka, siger min familie enstemmigt i kor.

Shephards Pie med svinekød

Livretten er blevet lavet i flere afskygninger herhjemme, f.eks. denne variant med svinekød og denne med oksekød. Sønnike er vild med alle udgaver, også selvom der vist i virkeligheden skulle være brugt lammekød til den? Det har vi endnu til gode at prøve (en vis madmor her i huset er ikke storfan af lam, måske derfor?)

Shephards Pie med oksekød

Varianten du skal høre om i dag, er med spidskål og peberfrugt – godt proppet med grøntsager og krydderier i alle afskygninger.

Opskriftlisten er lang – til gengæld har jeg ikke taget så mange billeder af processen. Håber du kan hænge på alligevel 🙂

Shepherds Pie med spidskål og oksekød

Lækker krydret Shepards Pie med oksekød og spidskål
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Kategori: Mad til to dage
Keyword: Cottage Pie, Shepherds Pie
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kg hakket oksekød
  • Smør til stegning
  • 3 løg i tern
  • 5 fed friskpressede hvidløg
  • 3 oksebouillonterninger
  • 2 spsk paprika
  • 1 spsk hvidløgspeber eller 1-2 tsk friskkværnet
  • 2 tsk salt
  • 15 spsk engelsk sauce
  • 1 dåse dåse majs
  • 1 stor dåse koncentreret tomatpure
  • 1 dåse flåede tomater
  • Grøntsager skåret i tern:
  • 1 spidskål Prøv også med porrer i stedet
  • 5 gulerødder
  • 2 peberfrugter
  • 1 bakke champignon eller 1 glas
  • 3 breve kartoffelmos - eller kartoffelmos af 1½-2 kilo kartofler hjemmelavet er bedst. Mosen skal være lidt tyndere end du plejer at lave den
  • Smørklatter til toppen

Sådan gør du

  • Svits løg, hvidløg og bouillonterninger i lidt smør
  • Tilsæt oksekød og steg til kødet har skiftet farve
  • Tilsæt krydderier og engelsk sauce.
  • Snit grøntsagerne og tilsæt. Husk også majs
  • Lad grøntsagerne dampe lidt med og tilsæt så flåede tomater og tomatkoncentrat.
  • Lad kødsaucen simre under låg imens du laver kartoffelmosen.
  • Jeg er vild med hjemmelavet kartoffelmos, men i en snæver håndvending kan kartoffelmos på brev fint bruges.
  • Hæld kødsaucen i 1-2 ildfaste fade (afhængig af størrelse) og fordel kartoffelmosen på toppen. Kartoffelmosen skal være lidt mere lind end den plejer at være, ellers kan du ikke trække den ud på kødsaucen.
  • Fordel lidt smørklatter på toppen
  • Sæt fadet i en 175 grader varm ovn (varmluft) i ca. 1 time.
  • Din Shephards Pie er færdig når den er gylden og sprød på toppen.
  • Nydes med en frisk grøn salat

Noter

Du kan bruge andre grøntsager til retten
Shepherds Pie kan også laves med lammekød eller hakket kalv/flæsk. Svinekødsversionen er også fin
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Shepherds Pie er en nem og lækker ret og du kan bruge al slags hakket kød og alle slags grøntsager

Det er oplagt at bruge en Shepherds Pie som anledning til at få tømt køleskabet. Tøm lagrene og få brugt de grøntsager du lige har i grøntsagsskuffen. Det fungerede rigtigt fint med spidskål i, og det vil jeg bestemt huske en anden gang. En god og oplagt måde at få indsneget ekstra grøntsagsfibre og vitaminer. Shephards Pie med oksekød og spidskålDenne ret kan bære MEGET grønt, uden det går ud over smagen. Du undrer dig måske over den store mængde engelsk sauce? Jamen det har vi simpelthen fundet ud af hører sig til i retten, hvis man spørger alle os herhjemme.Vi er sikre på, at den engelske sauce er en af grundingredienserne i denne ret? Engelsk sauce er en genial smagsforstærker, hvis du spørger mig 🙂

Hun er da ikke rigtig klog, at servere en simreret midt om sommeren? Jo det er ganske vist og du vil ikke blive skuffet. Jeg er sikker på, at retten også vil kunne blive et hit hjemme i dit køkken og det er helt genialt, for portionen er så stor, at I vil have nok til 2 dage. Her skal der dog vogtes lidt som en høg over fad nr. 2 – det får kastet lange blikke 🙂

Et stk. Shepherds Pie er klar til dig – lidt at lune dig på 🙂
Shephards Pie med oksekød og spidskål


  •  
  •  
  •  
  •  
  •