•  
  •  
  •  
  •  
  •  

ÆblecrumbleVerdens bedste æblecrumble – jeg tør godt vove pelsen!

Jeg har lavet en del “crumbler” efterhånden og ja denne indtager en førerposition. Pudsigt nok, er opskriften også en af de nemmeste og enkleste jeg nogen sidne har bagt? Tricket er vist rigeligt sukker og smør og så en stor klat piskefløde ved servering?

Crumblen kan laves på et kvarter, og hvis den skal spises til dessert, kan den bare sættes i ovnen imens i spiser hovedretten. En halv time, så er der lun crumble. Bør nydes med iskoldt flødeskum. Dine gæster vil komme i kagehimlen!

Verdens bedste æblecrumble med mandler og flødeskum!Æblecrumble

De vil kigge beundrende på dig og sige: “SÅ lækker kage. Imponerende! Hvordan gør du?”

Lad mig afsløre med det samme; med denne kage kan du score virkeligt nemme points med ganske få anstrengelser. Det er verdens nemmeste kage – og samtidigt også den lækreste.

Æblecrumble med mandler – den bedste opskrift

Æblecrumble
En lækker æblecrumble med mandler, der er meget nem at lave
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Ret: Æblecrumble med mandler
Kategori: Dessertkager
Keyword: æble, æbler, mandler
Portioner: 6 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 6-8 æbler
  • 200 gram sukker
  • 200 gram mel
  • 1 spsk kanel
  • 1 spsk kardemomme
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 200 gram blødgjort smør
  • 2 håndfulde grofthakkede mandler eller lidt flere.

Sådan gør du

  • Skær æblerne i skiver og læg dem i et stort smurt tærtefad. Er skrællen fin, behøver du ikke skrælle æblerne.
  • Bland sukker, mel og krydderier.
    Æblecrumble
  • Smuldr smørret i melblandingen og fordel "smulderet" over æblerne. Fordel blandingen godt imellem æblestykkerne.
    Æblecrumble
  • Hak mandlerne groft og fordel dem på toppen af kagen.
  • Bag crumblen ca. 30 minutter v. 150 grader varmluft eller til den er gylden og sprød.
    Æblecrumble
  • Nydes med flødeskum, vaniljeis, creme fraiche ell. lign.
    Æblecrumble

Noter

Æblecrumblen kan laves med anden frugt: prøv f.eks. med pærer, blommer eller rabarber
Du kan erstatte lidt af hvedemelet med havregryn, hvis du ønsker en lidt grovere æblecrumble
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Æblecrumble – den nemmeste æblekage du kan bage

Æblecrumble

En nem kage og en nem opskrift.

Kagen kan serveres for familien en dag hvor I er lækkersultne og det skal gå lidt hurtigt. Den kan også fint gå an som servering for gæster, den vil både kunne gå an på et dessertbord og et kagebord. Kagen er nem at lave og kan laves i forvejen før gæsterne ankommer. Tildæk den blot med stanniol, så æblerne ikke bliver brune.Æblecrumble

Laves med fordel i æblesæsonen, men heldigvis har vi jo nem adgang til gode æbler året rundt i herhjemme. Crumblen kan laves med pærer, blommer eller andet frugt f.eks. jordbær. Kanel og kardemomme er dog bedst til æble/pærecrumble, så undlad evt. disse krydderier hvis du bruger anden frugt.

Brug gerne runkne æbler og skræl dem evt. hvis du synes de er lidt for runkne. Stop æblespild – stop madspild. Æbler smager ganske glimrende i kage, også selvom de er runkne. Smid dem endelig ikke ud.Mandler smager skønt i en crumble. De både pynter og smager fantastisk på toppen af kage. De bliver jo helt sprøde og ristede. Perfekte til kage med frugt især. Tilsæt gerne mere end et par håndfulde mandler, jo flere jo bedre

Lækker lækker kage! Kombinationen af sprøde crumble-topping, syrligt-søde æbler, kardemomme & kanel og flødeskum. Oh la la.

De knasende sprøde mandler er bare ekstra bonus.Denne opskrift er så nem at der er en chance for at vi kan huske udenad. Prøver lige: 200 gram sukker, 200 gram hvedemel, 200 gram smør, krydderier, mandler og æbler. Den sidder lige i skabet!

Verdens bedste æblecrumble! 🙂Æblecrumble


  •  
  •  
  •  
  •  
  •