Fin lille sommerlig ostekage med mascarponecreme og vindruer

  • Ostekage med mascarponecreme og vindruer

DSC_6166Lørdagen var sommerlig, lys, venlig og fyldt med kærlighed.  Den skønneste dag!

Min sommerlørdag sluttede smukt og sødt af med denne lækre hurtigt-improviserede ostekage med mascarponecreme og vindruer. Uhm og haps for en lækkerbidsken!

DSC_6168Det er FØRSTE gang i mit liv jeg prøver at lave ostekage, men bestemt ikke den sidste. Denne ostekage er en rigtig “spring over hvor gærdet er lavest”-ostekage. Den kan laves på en halv time og kræver hverken husblas eller mange timers afkøling.

DSC_6160

Hvorfor lave ostekage?

Tja, jeg havde købt en bøtte Mascarpone til 5 kr, fordi den var “på dato”. Jeg havde lidt vindruer…og vupti min vej faldt forbi bloggen Smag dig frem, der havde en nem ostekageopskrift uden hvedemel.

Jeg tilsatte nu hvedemel (og det kan jeg godt tåle), men jeg synes da at du skal lade din vej falde forbi Smagdigfrem . På bloggen finder du primært opskrifter uden hvede,  lækre lokkende opskrifter med knivskarpe indbydende fotos. Uhm der er i hvert fald mange opskrifter jeg gerne vil afprøve 😉

DSC_6156

Opskriften på smagdigfrem.dk tiltalte mig, fordi man ikke skulle bruge Digestive (disse kiks havde jeg nemlig ikke på lager). Der skulle heller ikke bruges husblas, hvilket passede mig fint, da klokken var 19.45 og jeg ville have ostekage NU!! 🙂

Den ostekage du skal høre om nu, er derfor af den særligt nemme slags, og huhej hvor det gik. Kagen var klar på ingen tid. Næste gang tror jeg, at jeg vil tilsætte lidt skyr til ostecremen, så den bliver lidt mere syrlig. Gør du også gerne det.DSC_6167Her kommer opskriften på ostekage med havregrynsbund og mascarparonecreme med vindruer

Du skal bruge (kage til 4-6 personer):

Fin lille sommerlig ostekage med mascarponecreme og vindruer
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Fin lille sommerlig ostekage med mascarponecreme og vindruer
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Brød og kager
Portioner: 1 lille tærte
Det skal du bruge:
  • 50 gram smeltet smør
  • 2 dl. havregryn
  • ½ dl. sukker
  • 1 tsk vanille
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 spsk. mel
  • 1 spsk. sirup, gerne muscovado, men lys kan også bruges.
  • Ostetopping:
  • 1 bæger Mascarpone
  • 1 dl. flormelis (start med ½ dl. og smag til med det sidste, ostecremen kan nemt blive for sød)
  • 1 spsk. citronsaft
  • evt. 2-3 spsk. skyr
  • Vindruer eller anden frisk frugt (vindruer er fine, de afgiver nemlig ikke meget væde, øv også hvis ostecremen vil begynde at løbe)
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Smelt smør (gerne 30-40 sekunder i mikrobølgeovnen)
  3. Bland havregryn med sukker, vanille, hvedemel og bagepulver og rør det i smørret.
  4. Tilsæt sirup.
  5. Smør et lille fad med smør. Har du et lille rundt fad vil det være fint, jeg havde kun et lille firkantet fad. Det var ok. Hvis du skal bruge ostekage til mange gæster (6-8 pers.), skal du nok lave dobbelt portion. Man kan dog kun spise et lille stykke ostekage, for den er ret sød
  6. Pres havregrynsblandingen godt ned i fadet, så det ligger plant.
  7. Sæt fadet i ovnen og bag bunden 10 minutter v. 175 grader varmluft.
  8. Ostekage-bunden er færdig når den er gylden. Den vil føles blød når du tager den ud, men fortvivl ej, den stivner og bliver sprød når den er afkølet. Bunden vil føles helt hård og den skal den.
  9. Imens kagen afkøler laver du ostetopping:
  10. Rør mascarpone med citronsaft og smag til med flormelis. Det gør ikke noget at ostecremen bliver ret syrlig, for bunden er ret sød. Undlad evt. at tilsætte den sidste ½ dl. flormelis.
  11. Vask og halvér en klase vindruer.
  12. Når ostekage-bunden er helt afkølet,kan mascarpone-cremen påføres. Brug gerne en dejskraber. Ostecremen skal helt ud til kanten.

DSC_6171Sæt fadet i ovnen og bag bunden 10 minutter v. 175 grader varmluft. Ostekage-bunden er færdig når den er gylden. Den vil føles blød når du tager den ud, men fortvivl ej, den stivner og bliver sprød når den er afkølet. Bunden vil føles helt hård og den skal den.DSC_6148

DSC_6159Halløjsa, hvad har vi så pludselig hér?

En smuk lille grøn og sommerlig ostekage.

DSC_6164Stor var spændingen, da kagen skulle udskæres. Uha det er svært med de ostekager. Nogle gange er bunden så smuldrende og porøs, at den ikke hænger sammen når der skal skæres et stykke.

Denne bund var perfekt! Knasende sprød og sammenhængende, jubii! Det kom bag på mig, at man kan lave en ostekage så hurtigt og få succes med så få anstrengelser? Ostekage-bunden smagte lidt som sprøde karamelagtige havregrynskager.  Måske jeg skulle prøve at putte muscovado-sirup i havregrynskagerne næste gang, det giver en SÅ lækker karamelagtig smag. Den husker vi lige, ikke? 😉

Jeg vil gå så vidt som til at sige, at sirups-havregrynsbunden stikker en ostekage lavet med Digestive-bund.  Stor ros til Smag dig frem bloggeren Solvej. 🙂

Stil ostekagen i køleskab til den skal serveres. Vigtigt at ostecremen er helt kold.DSC_6169Så er der serveret.

Gemalen ville smage med, selvom han jo ikke sådan er til kage. (han, eller jeg, må vist være gift med den forkerte?) 😉 Stort når han vil smage med, og han udbrød flere gange “Den er god! (og han kaster ikke om sig med kage-roserne kan jeg fortælle dig!, så ja kagen må være VIRKELIG god 😉

Vi spiste to små stykker ostekage og har en rest til imorgen. Jeg er spændt på hvordan bunden bliver når den har “trukket” ostecreme hele natten, for  sprød kan den jo ikke være? Mon det går alligevel?

Den grønne farve er sommerlig og det har været den skønneste sommerlørdag. Jeg har drønet rundt som en Duracellkanin og gjort rent i hus og have det meste af dagen. Mon jeg kan skimte en fri-søndag, med stængerne oppe? (og oste-kage-rester i køleskabet?…. )

Rigtig god fornøjelse med din ostekage  🙂DSC_6165

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Emma 28. juni 2016 af 16:27- Svar

    Skal smørret ikke også i havregrynsblandningen eller er det kun til formen?

    • Gitte Hansen 28. juni 2016 af 23:06- Svar

      Hej Emma
      Jo du har helt ret. Det var en svipser. Jeg har nu rettet opskriften til.Tak til dit vågne øje. Håber kagen smagte dig, hvis du har dristet dig i gang med bageriet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Lærke 27. marts 2015 af 13:52- Svar

    Hej Gitte

    Jeg vil prøve denne til en kombineret dessert/kaffe ting i morgen – hvor mange vil du sige den i hvert fald rækker til….

    Kunne man vende lidt creme fraiche i? Er lidt træt af skyr….

    Og hvad med frugt – hvad kunne man forstille sig alternativt på denne årstid (påske)?

    Kh Lærke

    • Gitte Hansen 27. marts 2015 af 18:50- Svar

      Hej Lærke

      Jeg vil mene at denne kage rækker til 4-6 personer og jo du kan fint bruge creme fraiche.
      Rigtig god fornøjelse med ostekagen 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Solvej, smagdigfrem.dk 25. maj 2014 af 13:54- Svar

    Hej Gitte!
    Jeg bed negle, mens jeg læste dit indlæg – det var meget spændende – men pyha, din bund blev hverken stenhård eller rent smulder! Opskriften falder nemlig lidt forskelligt ud herhjemme, synes jeg, men skønt at høre, at det blev en dejlig kage hos jer. Nu er du jo også bagenørd, så det er nok derfor 🙂

    Tusind tak fordi du har ladet dig inspirere ovre hos mig og bagt denne dejlige kage. Den ser helt perfekt ud.

    Mange hilsner fra Solvej, smagdigfrem.dk

    • Gitte Hansen 25. maj 2014 af 20:38- Svar

      Hej Solvej
      Tak for din hilsen – det blev en SUPERlækker kage som jeg tit vil vende tilbage til. Har allerede en variant i tankerne med jordbærskum på toppen, tror du ikke det vil være lækkert? Nem, lækker og meget hurtig kagebund er det jo. Jeg kunne ikke lige grave kartoffelmelet frem af skabet, så det blev hvedemel i stedet. Måske jeg skulle prøve kartoffelmel næste gang, så den bliver rigtigt “Solvej-style”. 🙂
      Meget inspirerende blog du har og jeg glæder mig til at udforske den 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar