DSC_0106Langsommelig søndag med hjemmelavet lasagne helt fra bunden. En rødvinssjat, en osterest og vupti var der en lækker kødsauce og lasagne i det største lasagnefad du kan forestille dig, med mad nok til to dage eller flere.

Hvem elsker ikke lasagne? Alle gør. Børn og voksne, og ikke mindst teenagere. Afprøvet på min egen familie og vi er ikke i tvivl 🙂

Jeg bruger altid en masse grøntsager i min lasagne, for at give den mere fyld, mere smagfuld og gøre den bare lidt sundere. I dag er der brugt næsten 1 kilo gulerødder og rigeligt løg, men brug også gerne peberfrugt, porrer, bladselleri.

Har du en rest rødvin, så hæld den gerne i kødsaucen.  Åbn gerne en flaske, og drik et par glas og giv resten til saucen.  Du vil ikke fortryde det 🙂

Her får du:

Lasagne opskrift med rødvin – hjemmelavet

Hjemmelavet lasagne fra bunden med rødvin og bechamelsauce
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ret: Familiens favoritter
Kategori: Mad til to dage
Portioner: 10 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Kødsauce:

  • 1 kg hakket oksekød
  • 3 store løg i tern
  • 5 fed hvidløg
  • 8 store revne gulerødder
  • 3 oksebouillonterninger
  • 2 spsk tørret oregano
  • 1 spsk tørret basilikum
  • 1 spsk tørret timian
  • Salt/peber
  • 5-7 spsk ketchup
  • 3 dåser flåede tomater
  • 2 store dåser tomatkoncentrat
  • 3 dl kogende vand
  • ½ flaske rødvin
  • 500 gram fuldkornslasagneplader

Bechamelsauce:

  • 50 gram smør
  • 6 spsk mel
  • 1 liter mælk
  • Salt/peber og muskatnød
  • 200 gram revet ost
  • Tilbehør: salat og hvidløgsbrød

Sådan gør du

Kødsauce:

  • Svits oksekødet
  • Snit løgene i tern og svits dem med
  • Pres hvidløg med
  • Tilsæt bouillonterninger
  • Riv gulerødderne og tilsæt
  • Tilsæt krydderier
  • Tilsæt tomatkoncentrat og flåede tomater
  • Tilsæt rødvin og lad kødsaucen simre så lang tid som muligt under låg. Min sauce simrede 1 time.
  • Smag saucen til med ekstra salt/peber og ketchup. Ketchup er rigtig godt at bruge som "smagsafrunder" i saucer, synes jeg.

Bechamelsauce:

  • Smelt smørret og tilsæt mel
  • Rør mælken i og tilsæt krydderier
  • Rør osten i til sidst.
  • Lav lasagnen i dit største lasagnefad.
  • Fordel kødsauce og bechamelsauce i bunden og læg lasagneplader ovenpå og fortsæt sådan, til portionen er opbrugt. Du skal slutte med kødsauce og bechamelsauce på toppen.
    Lasagne - opskrift på den bedste hjemmelavede lasagne
  • Brug evt. to fade, hvis du vil være sikker på, at lasagnen ikke bobler ovenud.
  • Steg lasagnen 45-60 min. v. 175 grader varmluft.
  • Prik i lasagnen undervejs for at mærke om lasagnen har fået nok.
  • Lav en lækker grøn salat til.

Noter

Rødvin kan erstattes af en ekstra dåse flåede tomater
Du kan bruge andre grøntsager til retten
Lasagnen er frysegnet
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En lækker lasagne med rødvin og bechamelsauce – hjemmelavet lasagne er bare bedst

Lasagnen bliver bedre, hvis du lader kødsaucen simre i rigtig lang tid, men du kan også fint nøjes med ½ time eller mindre. Lad saucen simre under låg, så der ikke er for meget væde der fordamper undervejs.DSC_0102 Sådan ser lasagnen ud – in-the-making, klar til lasagneplader på toppen. Jeg bruger helst fuldkornslasagneplader, da de er sundest, mætter bedst og har mest smag og bid. DSC_0103Det smager rigtigt godt at spise hvidløgsbrød til lasagne. Du kan finde en opskrift på et lækkert hvidløgsbrød med havregryn lige her.Groft lynhævet hvidløgsbrød med havregryn

Orker du ikke lige at lave et hvidløgsbrød selv fra bunden, kan du nøjes med at smøre en brødrest med hvidløgssmør og gratinere brødene 5 minutter i ovnen. Tilsæt gerne persille til hvidløgssmørret – det giver den bedste smag.

Vi spiste også lasagnen med en frisk grøn salat til og en hvid dressing med akaciehonning og krydderier. Et rigtigt lækkert måltid – og familien giver hermed lasagnen vores allerbedste anbefaling.  🙂

Rigtig god fornøjelse med den – håber du har fået lyst til at springe på 🙂
DSC_0111

Hverdagen venter i morgen. Mon ikke vi klarer den du og jeg? 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.