•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Det der fylder i hjertet, skal man værne omJeg har lige lyst til at dele nogle tanker med dig.

Jeg er lige kommet glad hjem fra et dejligt besøg hos mine forældre. Vi har haft en super hyggelig eftermiddag sammen og jeg er så taknemmelig.

Jeg har lyst til at skrive et indlæg under overskriften: “Det der fylder i hjertet, skal vi værne om” for det er lige sådan jeg har det lige nu.

I morges tænkte jeg: “Skal jeg besøge mine forældre eller skal jeg sidde i en solskinsstribe udenfor og læse krimi eller skal jeg gå en tur ved vandet i det smukke vejr?” Det der fylder i hjertet, skal man værne om

Jeg er i sommerhus i weekenden og alle muligheder ligger for mine fødder. Alle døre står åbne.

Mine forældre bor kun ½ time væk fra sommerhuset og efter vi har fået sommerhus har det – heldigvis – betydet at jeg oftere besøger dem og heraf mine tanker.

Når man skal vælge, hvad man vil bruge sin søndag på, er ønskelisten ofte lang. Min ønskeliste kunne f.eks. se sådan ud: Bage nye lækre kager. Arbejde med bloggen. Gå ture. Læse bøger. God tid til at lave ingenting og slappe af efter en hård arbejdsuge. Rengøre hus og måske pudse vinduer?

Jeg ved ikke hvordan du har det det, men ofte risikerer visitter og besøg at komme lidt for langt ned på listen. Kunne besøget skubbes til næste weekend? eller “Har jeg tid? Så når jeg jo ikke at gå tur, læse bog, bage kage, støvsuge, pudse vinduer………….fortsæt selv en uendeligt lang liste?” Det der fylder i hjertet, skal man værne om

En indre dialog med gode argumenter for og imod, og en dialog der kan køre så længe, at dagen ofte pludselig er væk og tidspunktet er forpasset. Endnu en uge går. Endnu en måned går. Livet går.

“Livet er det der sker imens du har travlt med at lægge andre planer” (citat: John Lennon)

I morges talte jeg med mine forældre i telefonen og jeg kunne bare mærke at en telefonsnak var ikke nok.

Jeg sagde spontant: “Ved I hvad, giver I ikke en kop kaffe i stedet for?”

Planerne var ellers at tage dynen med ud på den overdækkede terrasse og nyde vintersolen. Den allerførste dag i hundrede år med solskin, milde vinde og fuglefløjt og en lun lækrog.

Krimien kan vente og det kan solen også. Der venter mig dusinvis af gode bøger og mange solskinstimer forude – forhåbentlig – men mine forældre, dem har jeg ikke i uendeligt mange år endnu. Min mor er over 70 og har i flere år været ramt af sygdom og har ikke meget førlighed tilbage. Det der fylder i hjertet, skal man værne om

Min far er 75 år og arbejder stædigt og sejlivet videre som murer. Han har opnået at have 60-års jubilæum som murer og den milepæl kan du læse mere om her. Men ingen lever jo evigt, selv ikke min sejlivede murer-far. Jeg ved det jo godt.

Pludselig en dag vil jeg ikke kunne besøge mine forældre mere og den følelse ramte. Hårdt. Jo ældre jeg selv bliver, jo oftere bliver jeg ramt af følelsen – og erkendelsen af – at intet er uendeligt. Vi skal huske at leve livet imens vi  har det.

Det der fylder i hjertet, skal vi værne om

Jeg tog den nuttede Kallehund med på besøg. Mine forældre elsker hunde og lider stadigvæk af et stort hundesavn, efter deres hund døde for et par år siden. At få besøg af den lille nuttede hund gav dem begge smil og glædeslys i øjnene. En lille firbenet ven kan åbne døre til hjerter på få sekunder.Ting der gør mig glad og lykkelig lige nuNøj en god eftermiddag vi havde. Gensynsglæden var stor fra begge sider.

Det var få timer, men omregnet i “værditid” var minutterne uvurderlige for os. Et lille besøg er bedre end intet besøg. Korte hyppige visitter er bedre end lange og sjældnere besøg. Det var den helt rigtige søndags-prioritering for mig – for os.

Jeg er så taknemmelig for at jeg stadigvæk  har begge mine forældre. Heldigt at jeg stadigvæk har muligheden for at køre på besøg hos dem. Det er ingen selvfølge. <3

Det blev til et par timers hyggesnak med kaffe og min fars hjemmelavede leverpostej og bagerens friskbagte franskbrød. Min klippe af en far, der ellers altid førhen aldrig lavet mad, har virkelig taget teten op og kaster sig nu ud i både hjemmelavet rullepølse-i-pres og hjemmelavet leverpostej, der smager så godt, at man kan høre fuglene synge.  Hvor er han altså bare sej min far <3

Kallehunden kunne snøre sin bedstemor og spillede så meget på charmen, at det lykkedes den at tiltuske sig hele to frikadeller i madskålen. Bedstemor synes jo bare at den lille hund så SÅ sulten ud. Ja den lignede bestemt også en hund der ALDRIG havde fået mad før, ihvertfald ikke frikadeller. 😉Det der fylder i hjertet, skal man værne om

Nå men hvorfor nu dette indlæg?

Jo simpelthen bare fordi at jeg er så glad for vores eftermiddag. Jeg er glad for at jeg traf den rigtige beslutning og rokerede om på min søndagsønskeliste.

Jeg tror at man inderst inde ikke er så meget i tvivl om hvad der er det rigtige at gøre. Man skal bare huske at følge hjertet og prioritere at gøre det, hjertet fortæller én <3

Mennesker der står ens hjerte nær, kommer først.

Måske man engang imellem kan tænke, at man ikke har tid, energi, overskud til besøge de mennesker der står én nær. At arbejdet, virkeligheden og hjemmets to-do-liste fylder alt.

Jeg øver mig i at sige pyt og i at lade søndags-ønskelistens øverste punkter – og to-do-lister – vige til fordel for tid med yndlingsmennesker tæt på hjertet. Mine børn. Min mand. Gode mennesker omkring mig. Min familie. Jeg øver mig, men vil gerne blive endnu bedre.  Det der fylder i hjertet, skal man værne om

Mine forældre fortalte at min onkel “Drejs” (sønderjysk kælenavn for Andreas) og min tante Lydia, begge 87 år, tit spørger om jeg ikke snart kigger forbi.

Sidst jeg så dem lovede jeg at komme forbi, og det var virkelig min intention, men tiden, jobbet og weekend-ønskelisterne har gjort at besøget er kommet for langt ned på listen. Ja faktisk har jeg endnu ikke været forbi på besøg. Jeg har tænkt på det 1000 gange og den dårlige samvittighed gnaver og plager mig for jeg VIL jo gerne.

Det slog mig. Det er rimeligt vanvittigt at udsætte aftaler med mennesker på 87 år. Tiden er i den grad knap, for timeglassets sandkorn er i den grad få, når man når så høj en alder. Man skal skynde sig at slå til og sige JA TAK hvis man er så heldig at blive inviteret på kaffe af en 87-årig! Sådan en invitation må ikke udsættes eller udskydes! Jeg VIL bare på det besøg!

Snarest kører jeg sydpå og besøger Lydia og Drejs. De er vildt friske, deres høje alder taget i betragtning, og derfor har jeg jo nok i underbevidstheden tænkt, at de for altid vil forblive friske, og at vi har oceaner af tid forude, men jeg ved det jo godt inderst inde. Pludselig en dag er det for sent, og så vil jeg fortryde og ærgre mig over at jeg ikke nåede det besøg, med garanti resten af mit liv.

Hvor længe vi mennesker har hinanden ved ingen jo, men støvsugeren, krimien og solskinsstriben har vi resten af livet og disse “døde ting” siger os jo alligevel ingen tak.Det der fylder i hjertet, skal man værne om

Jeg mindes stadigvæk et besøg hos min farmor for mange år siden. Jeg var flyttet hjemmefra og besøgte hende meget sjældent – alt for sjældent. Jeg glemmer aldrig hvor glad min farmor blev for mit besøg. Så glad at jeg blev ramt i hjertekulen af følelsen: “Er der mon overhovedet noget andet af det jeg bruger min tid på, der bringer og vækker lige så meget lykke hos nogen – ja ikke mindst hos mig selv?” Jeg tror det ikke.

Indrømmet. Dårlig samvittighed vil altid være en følgesvend og når vi tager nogle valg, betyder det også fravalg. Gode mennesker tæt på hjertet kan vi blive nødt til at fravælge engang imellem, når vi har en presset hverdag og propfyldte travle weekender.

Vi kan ikke alt og det skal vi ikke slå os i hovedet med. Vi må slutte fred med os selv og vores prioriteringer. Du må tro på, at du er god nok og du skal også huske at tænke på dig selv. At gøre noget, der er godt for dig selv, giver dig nemlig god energi til at gøre noget godt for andre.

Batterierne skal lades op, men nogle gange, kan man faktisk opleve, at batterierne lades op ved at være mere sammen med mennesker der står vores hjerte nær. Det oplevede jeg i dag. Jeg kørte hjem fra mine forældre med overskudsglæde og god energi <3Det der fylder i hjertet, skal man værne om

Mit indlæg har bestemt ikke til hensigt at give dig dårlig samvittighed over at du måske ikke i dag, som jeg, fik besøgt dine gamle forældre, eller andre familiemedlemmer, der står dit hjerte nær.

Måske indlægget mere er ment som en lille påmindelse – ikke mindst til mig selv –  om at blive bedre til at følge hjertet lidt mere og lade to-do-lister og egne ønskelister vige lidt mere, bare engang imellem?

Livet er langt men på mange måder alligevel så uendelig kort <3

En søndag går mod hæld og jeg er blevet fyldt op med glæde i hjertet. Krimien ligger ulæst på sofabordet, vinduerne er beskidte og stuegulvet kunne godt have brugt en støvsuger.

Solen er gået ned. Heldigt, for nu kan man ikke se skidtet, men jeg siger alligevel pyt, for jeg ved – i mit hjerte – at det var det helt rette søndags-valg. Jeg er glad i krop og sind.Det der fylder i hjertet, skal man værne omEn spontan kaffevisit.

Omregnet i timer var det ikke et kæmpe besøg, men jeg ved, at et sådan et besøg løftede dagen, weekenden, ugen – ja livet lige nu, for både mine forældre og jeg.

Efter mine egne børn er flyttet hjemmefra, ved jeg nu hvor stor værdi det har for forældre at få besøg af sine børn, uanset hvor gamle børnene er eller hvor gammel man selv er blevet <3

Det – og de mennesker – der fylder i hjertet skal vi værne om.

Eftertænksomme – og taknemmelige – hilsner fra mig til dig / Gitte


  •  
  •  
  •  
  •  
  •