En solskinsdag. En glad konfirmand. Den bedste.
Smil, glæde, latter, taler, takkesang. Tårer i øjenkrogen. Klump i halsen. Lykkeglimt. Nærvær. Ægthed. Åbenhed. Imødekommenhed.
Jeg har været til den skønneste konfirmation hos min guddatter og er helt fyldt op indeni af den. På den gode måde du ved. Lykkefølelsen.
Let om hjertet og glad i sindet. En smilende sød konfirmationspige, der med forventningens glæde endelig nåede frem til den store dag. Hendes dag. En dag hvor vi alle stod bag hende og stornød øjeblikkene sammen med hende.
Kunne tiden bare stå stille? “Dagen gik så hurtigt og pludselig var den væk” sagde hun, da dagen var forbi. “Jeg har glædet mig så længe og pludselig er det bare slut?”
Dagen var god og hvert et sekund var godt. For alle. Vi forevigede øjeblikkene med 1000 fotos, men de vigtigste er nu dem vi har gemt indeni.
Snakkene henover bordene. Gæsternes glæde. Familie og venner fra nær og fjern. Gensynsglæden. De glade smil. Glimtene i øjnene. Menuen. Følelserne. Tillykke. Skål. Takkesang.
Jeg er fyldt op med glæde og gode energier, fra samværet med gode mennesker.
Mest af alt er jeg glad for at have stået i ryggen af en glad pige i dag. Jeg har kun en birolle i hendes liv, men hvilken én. Den stolte gudmor står kun på sidelinjen, men til gengæld vil hun stå der altid. Glad. Klar.
Den skønneste konfirmation.

Kære Gitte!
Tak for en dejlig fortælling om dine følelser ved din guddatters konfirmation.
En fortælling, der varmer mit hjerte.
Jeg aner end ikke, om jeg havde/har en gudmor…
Men jeg formår at glæde mig over konfirmander og deres gudmødre og alt det andet glædelige på den store dag.
Knus, Susanne