Her lige et lille hverdagspip fra mig.

Jeg er i fuld gang med jobbet igen, efter en “vinterferie” med influenza – og pyha da – sikke en sej opstart. En krop i slow motion og grød i hjernen, kombineret med mange opgaver og travle udlånsvagter – de første dage i denne uge var virkelig en prøvelse! 

Pyha – jeg var totalt en zombie, når jeg kom hjem fra job og jeg var simpelthen nødt til at finde en “mestringsstrategi”. Noget måtte gøres. Jeg var nødt til omprioritere og nedprioritere noget.

Nogen ville sige, at jeg burde blive hjemme, til jeg var helt rask – men jeg havde ingen feber og hosten var på retur. Jeg kunne ikke blive ved med at være hjemme. Vintervirus kan jo vare uendeligt. Kroppen hang bare i bremsen, efter sløjheden, og det kan tage lang tid.

Jeg har måttet lave nye hverdagsambitioner, for at klare dagens dont. Jeg håber de kan holde… længe. Kig med nedenfor. Måske du synes de er gabende kedelige og forudsigelige? Måske du kan bruge nogle af dem til inspiration? Det håber jeg

Har du lyst til at læse med, er du hjerteligt velkommen 🙂

Tidligt i seng!

Tidligt, som i mega-tidligt, er bare den allerbedste  medicin – især når man er sløj og slatten.

En aften måtte jeg gå i seng kl. 20.00 og jeg havde det bare 1000% gange bedre den næste dag. Dagen efter gik jeg også tidligt i seng, hvilket er før 22.00 i mit tilfælde. Normalt går jeg i seng 22.30-23.00 og jeg må erkende, at det er for sent, når jeg skal op kl. 6.15 – det fortæller min krop i hver fald.

Jeg får det bedre på alle fronter, med bare 1 times ekstra nattesøvn. Bedre trivsel, mere overskud, mere glæde, en kvikkere hjerne, mere job-effektivitet, trang til færre søde mellemmåltider.

Jeg har givet mig selv det løfte, at slutte dagens sysler 21.45 sharp. Blogger jeg senere end det, så sig derfor meget gerne GOD NAT til mig, imens du taler med store bogstaver! 🙂

 

Tidligt hjem fra arbejde:

De sidste dage har jeg de fleste dage taget bussen, mest fordi der var rimfrost på vejene men også fordi jeg simpelthen ikke orkede den 14 kilometer lange cykeltur med med vintervirus i kroppen.

Tro ikke at det nu er slut med cyklen. Når vejene er garanteret frostfrie – og min krop er virusfri – så er jeg klar igen, MEN de sidste dages bus-ture har alligevel givet anledning til refleksion. Når jeg tager bussen, kommer jeg rent faktisk hjem til tiden. Bussen venter ikke. Den hurtige bus, for mig, går kun med 1 times mellemrum og 15.15 eller 16.15 kan jeg vælge imellem.

Hold fast hvor er det fedt at komme hjem 15.3o!

Normalt, når jeg cykler, har jeg en tendens til at trække tiden. Hænge i arbejdsopgaverne, finde på nye spændende ting at starte op, når der er ro på kontoret og få sluttet arbejdsopgaverne for sent. Ofte kom jeg først hjem kl. 17.00.

Jeg er jo mega-glad og topengageret i mit arbejde og har derfor svært ved at slippe det, men jeg må indrømme, at det da også bare er mega-fedt at komme tidligt hjem. En lang gåtur med Kalle og en 1 times læsning i karnappen i strålende sol. Jamen sådan en eftermiddagstime føles jo næsten som ½ weekenddag?! Skønt! Jeg – og min krop – har bare brug for rekreation – både når jeg har været influenzaramt men også når jeg bare har haft for meget kul på, på jobbet.

For at kunne yde og præstere max. på jobbet, er jeg nødt til at gå hjem til tiden og gå i seng til tiden. Faktisk har jeg også fundet ud af, at jeg bliver mindre sukkertrængende, når jeg ikke er træt om eftermiddagen. Jeg bliver gladere og mere positiv.

Ja det lyder jo næsten som en mirakel-kur? Ved du hvad, det tror jeg også det er. Helt enkel er den også – kuren – den er gratis og ligger lige for, klar til at du snupper muligheden. 

Mere læsning ind i hverdagen!

Jeg bliver gladere af at læse gode bøger. Det er totalt afstressende og det styrker min fantasi. Når jeg læser, lukker jeg verden ude. Ingen krav. Ingen forventninger. Intet at holde øje med og holde styr på. En meditativ tilstand næsten? Mindfulnes-agtigt?

En af mine gode og nye hverdagsambitioner er at få flere læsning ind i hverdagen. Snuppe 1 time med den gode bog, når jeg kommer hjem, før dagens dont venter. Droppe den endeløse nyhedslæsning på mobiltelefonen. Gemme den langt væk og snuppe bogen i stedet for.

Flere pauser ind i hverdagen – ja tak – og meget gerne med en god bog i hænderne 🙂

Bedre mobilkultur

Når jeg er træt, forfalder jeg nemt til overspringshandlinger på mobilen. Endeløst scrolleri på Facebook, Instagram, Twitter og Pinterest. Tit efterlader det mig med en tom fornemmelse indeni. Minutterne går bare, uden jeg synes der kommer særligt meget glæde ud på den anden side.

Telefonen skal ligge langt væk, når jeg læser, ellers bliver jeg flyvsk og tjekker, næsten “narkoman-agtigt”, de sociale platforme, nyhederne, clickbaits, vejrudsigten, mail. Meningsløst. Endeløst. Tomt.

Jeg kan slet ikke administrere det, når telefonen ligger ved siden af mig. Kender du mon også det? Måske deraf udtrykket “At holde noget ud i strakt arm” stammer? Jeg tror det 🙂

Indrømmet.

Det kræver overskud, aktivt at tilvælge bogen, hvis man er træt, men det giver mig altså bare så meget mere glæde.

Telefonen er den nemme vej, når man er træt og den er jo normalt lige ved hånden. Jeg vil hellere læse og jeg kan jo, hvis jeg virkelig vil. Jeg kan lave et aktivt tilvalg – ved at lave nogle enkle fravalg.

Jeg har store børn, og vi har ikke længere nogen ulvetime herhjemme. Jeg kan snildt læse om eftermiddagen, hvis det er dét jeg har lyst til, uden at nogen rykker mig i skørterne og råber på MAAAAD kl. 17.  Det skal jeg da huske på at nyde – og det vil jeg gøre 🙂

Hvad betyder så alt dette så for bloggen?

Vil jeg blogge lige så meget som før monstro, når jeg både vil tidligere i seng og også læse flere gode bøger?

Tjo – men måske det ikke bliver til et indlæg hver eneste dag. Nogle af jer har også skrevet til mig, at I næsten får stress, når jeg publicerer nye opskrifter på så tit. I kan jo næsten ikke nå at afprøve dem, hvis I også gerne vil have afprøvet nogle af dem der allerede ligger på bloggen i forvejen?

Hver 2. dag vil jeg blogge måske, men selvfølgelig vil der være undtagelser, som f.eks. i dag, hvor jeg simpelthen ikke KAN lade være med at skrive til dig. Nogle gange presser ordene sig jo på og det gør de jo – heldigvis – rimeligt tit 😉 Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede Cavalier

Søvnløse nætter – nej tak

Lige nu er jeg også på jagt efter en god tekniker, der kan stå for at “drifte” bloggen på den mere hardcore-tekniske del. Jeg er ikke god til at kode selv, ejheller til at gennemskue tekniske finurligheder, Jacascript, SSL, redirects og 303-errors.

Faktisk får jeg ondt i maven, når bloggen skal opdateres, og noget fejler. Nå siden går ned, og jeg ikke selv kan fikse det, er det værste i verden – næsten 😉 Det giver mig søvnløse nætter, at der efterhånden er så meget på spil på bloggen. Det forringer min livskvalitet, at der ikke er et IT-mæssigt sikkerhedsnet jeg – og bloggen – kan hvile på. Det går ikke. Det vil jeg gøre noget ved.

Der må hjælp til.

Bloggen er jo giga-stor nu og der er mange brugere på dagligt. Jeg vil ikke se mit livsværk smuldre, fordi jeg ikke selv er skarp nok til at fikse fejlene.

Jeg skal finde en god og dygtig tekniker og det vil være af lige så stor betydning for mig, som det at have en god læge, en tillidsvækkende tandlæge, eller det at have en god håndværker,  til store ombygningsprojekter.

Det er tillid det handler om og jeg vil – ELSKE – at få løftet det tekniske ansvar fra mine skuldre.

Jeg er i fuld gang med at prøve at knytte kontakter til gode folk, der vil kunne hjælpe med at trimme, optimere, finpudse siden og sørge for, at Bagenørden bliver endnu nemmere at finde på Google. Kompetente folk med styr på tingene, der kan hjælpe, aflaste og assistere mig, når og gerne inden jeg panikker. Åh ja tak! 🙂

En god hverdagsambition er også at bede om hjælp, når man har brug for det og det har jeg hér. Jeg har kastet rednings-kransen ud 🙂

Jeg vil kunne sove trygt om natten uden at skulle tænke på blog-tekniske-skærmydsler. Det er vigtigt for mig.

God, rigelig og sorgløs nattesøvn er vigtigt, det må vist næsten blive moralen i dette indlæg 🙂

Jeg håber virkelig sådan, at jeg kan  holde fast i mine nye hverdagsambitioner.

Hjælp mig gerne med at huske dem. Foreløbigt går det ikke så godt. Det sidste punktum i dette indlæg nemlig blev sat kl. 22.15 og min “Så er det godnat-frist” var jo kl. 22.00. God dammit 😉