Jeg er slet ikke landet endnu. Jeg er stadigvæk benovet og glad efter det forrygende blogger-arrangement på Randers Bibliotek i går. Er komplet høj og glad i låget.

Jeg havde inviteret til oplægget “Noget i ovnen hos Bagenørden – fra idé til virksomhed” og var bare så spændt på hvor mange der ville komme. 40 var tilmeldt og der dukkede mange flere op.

Jeg stod klar i døren og kunne næsten ikke være i min krop af ren forventnings-glæde. Jeg var bare så spændt på at møde de tilmeldte. Var der mon et kendt ansigt? Var der mon et navn jeg kunne kende fra en kommentar eller en hilsen på bloggen?

Glade mennesker kom og jeg stod klar med et håndtryk og det helt store smil. Jeg spurgte til navn og der var flere gange genkendelsens glæde. Nogle af jer kunne jeg jo tydeligt genkende fra det lille profil-fotoDer var også den gamle bagermester Leif, den trofaste bloglæser Carlo, der kom kørende helt fra Fredericia med sin søde frue Jytte, Vinie kom, Gitte F. + søster, Kirsten, min søde datter Amanda og mine to søde ex-kolleger Aase og Charlotte tog fusen på mig og dukkede op til foredraget, med blomster. Ih altså – mit bloggerhjerte svulmede jo helt. Jeg fik det helt store smil på.

Tonen var slået godt an fra starten. Vi havde dækket hyggeligt op med kaffe, småkager, stearinlys og små caféborde.

Jeg havde bagt en stor portion af de lækre karamelsnitter med salt – og de forsvandt hurtigt ved bordene. Den gode bagermester Leif, som tit besøger biblioteket, havde rådet mig til at tage opskrifter med på de kager jeg tog med. Det var en god idé. Mange tog en opskrift med hjem.

Hvis du også gerne vil prøve at bage de lækre karamelsnitter, så kan du finde opskriften lige herDem der kom alene til foredraget, kom hurtigt til at snakke med sidemanden. Stemningen var afslappet, imødekommende og rar. Spørgelysten var stor og jeg følte mig totalt hjemme blandt det søde publikum. 

Jeg var slet ikke nervøs – for det var jo mit hjertebarn jeg skulle fortælle om og tænk at kunne snakke til tilhørere der frivilligt var dukket op og som GAD høre på mine ord.

 

Normalt underviser jeg gymnasieelever på biblioteket  og jeg må indrømme at de sjældent er SÅ motiverede, som aftenens tilhørere var. Jeg fik så meget igen af den gode begejstrede stemning i flokken og det var brændstoffet på min motor. Jeg var ustoppelig som en duracell-kanin. 🙂Oplægget gik lystigt og jeg tog nogle chancer og brugte både humor og selvironi.

Jeg havde jo ingen fornemmelse af om det ville fænge, men stemningen var god og der var smil, grin og løssluppenhed. I tog mig helt som jeg var.

 

Til oplægget kom jeg omkring hvordan det er at være blogger, jeg fortalte om opstarten, gevinsterne, udfordringerne og udviklingspotentialet, krydret med sjove oplevelser og spøjse anekdoter. Jeg prøvede at holde en rød tråd men tog mange afstikkere og godt for det, for det var sjove afkroge vi kom ud i og der var rigtigt mange gode spørgsmål fra salen.

Flere af deltagerne sagde bagefter til mig: “Du er jo ligesom på bloggen. Helt nede på jorden. Du er jo bare helt almindelig – som én af os”. Jep – og det er jeg jo og det var I jo heldigvis også 🙂

Søde Carlo og frue havde jeg glædet mig meget til at hilse på. Carlo har fulgt bloggen i flere år og er super sej til trylle menuer til mange i sit forsamlingshus. Jeg har så meget respekt for Carlos gerninger, jeg når ham ikke til sokkeholderne.

Her ser du et foto af Carlo og jeg 🙂Det var så dejligt at hilse på Carlo og frue og vi fik taget fælles-foto og udvekslet krammere. Så hyggelige mennesker – som om vi havde kendt hinanden altid.

Ej hvor var det altså bare en god og glad aften. I var jo nøjagtigt lige så søde i virkelighenden, som jeg havde forestillet mig. Kram, grin og glade smil. Så dejligt.

Jeg brænder for det jeg laver og er vild med at formidle. Det har jeg ihvertfald fundet ud af nu. 🙂 Det var en super lærerig aften for mig og jeg har allerede fået mange nye ideer til næste gang jeg skal foredrag.Min søde kollega Inger trak mig på et tidspunkt diskret til side: “Gitte, mon ikke vi skal til at runde af? Du har snakket i 1½ time. Jeg tror der er mange der skal tisse?” 😀

Tiden var ilet af sted og når det går godt, i godt selskab, forsvinder tiden jo og det gjorde den for mig.

Det er ikke nemt at finde stop-knappen på mig, når jeg først er kommet i gang. Godt jeg havde den gode Inger til hjælp og hende skal jeg da vist også alliere mig med næste gang 🙂

Flere af jer har vist mig den tillid at spørge om jeg ikke kommer til Sønderborg, Holstebro, Viborg, Grenå, Odense, Glostrup, Hjørring og mange andre steder i Danmark.Hvor er I bare så søde og det gad jeg da bare så godt, men det kan blive et logistisk problem, især når jeg også har mit fuldtidsjob at passe ved siden af bloggen. Hvem ved, måske en dag? 🙂

 

Tusind tak til dig der deltog i arrangementet igår. Det blev en oplevelse for livet for mig. Tak også til dig, der læste med her 🙂


       

Mere inspiration