•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskriftGullashsuppe. <3 Uhm en skøn ungarsk gullash suppe du skal høre om i dag.

En helt perfekt vintersuppe, der simrede på komfuret i timevis i sommerhuset i dag.Skønt!Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskriftJeg har taget tilløb i årevis, men endelig lykkedes det mig at få prøvet suppen.

Min mand havde købt en kæmpe bakke gullashkød og så havde vi købt knoldselleri, hos den gode grøntsagsbod i Høbjerg.Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskrift Perfekte ingredienser til en god gullash eller gullashsuppe. 🙂

Jeg har efterhånden en del gullash opskrifter på bloggen, du kan se dem alle ved at klikke her. så selvfølgelig ville jeg da prøve at finde på noget nyt.

Min mand havde flere gange her i weekenden sagt: “Åh skal vi ikke snart have sådan en suppe med selleri? Sådan en rigtig god vintersuppe?”Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskriftAltså nu kunne det jo godt virke som om min mand bare er en heldig mand, der bare får den aftenmenu han lige plager om. 😀

Det gør han også nogle gange, men i dag passede det mig også perfekt, for så kunne jeg jo få eksperimenteret med en god opskrift på gullashsuppe til bloggen.

Spændende, at afprøve sådan en ny lækker suppe i en weekend, hvor vi havde god tid til at fremtrylle simreretter. Helt perfekt faktisk.

Gullashsuppe – juhuu – ja sådan én ville jeg da prøve at lave. 🙂Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskriftJeg brugte lidt de forhåndenværende ingredienser, jeg lige havde på lager i mit køkken. De var alle vigtige ingredienser i en ungarsk gullash. Paprika, tomat, gulerødder, laurbær og selleri.

Der hører også rød peberfrugt til, men sådan én havde jeg ikke lige. Jeg brugte rigeligt gulerødder, knoldselleri og flåede tomater og det blev bare en super lækker suppe.

Mange putter også kartofler i en gullash, men jeg har et lidt barndomstraumatisk forhold til melede kartofler i en suppe, så dem “kom jeg til” at udelade. Herligt at være herre i eget køkken og selv kunne bestemme 🙂

Tilsæt endelig kartofler, hvis du er til det. Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskriftJeg har opdaget, at gullash kan staves på mange måder og jeg kom da helt i tvivl om hvad der er den rette stavemåde.

Gullash – gullasch – gulyas, goulash – kært barn har mange navne

Hele mit liv har jeg stavet gullash lige præcis sådan, så det fortsætter jeg nok med. Det ser dog ud til at langt flere søger på gullasch med c på google og den ungarske stavemåde: gulyas eller goulash er der også nogen der bruger.

Kært barn har mange navne 🙂Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskriftSpring du bare på en portion af den lækre gullashsuppe eller gullasch suppe, eller hvad du nu kalder den.

Suppen smager godt, uanset hvad du kalder den. 🙂Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskriftOpskriften er nem og du får den lige her.

Gullashsuppe opskrift på lækker ungarsk gullash suppe

Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskrift
Lækker suppe med gullash kød
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 3 timer 30 minutter
Samlet tid: 4 timer
Ret: Gullashsuppe opskrift på ungarsk gullash suppe
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 150-175 gram bacon eller røget spæk skiver - klippet i mindre stykker
  • 800 gram oksekød i tern - gullashkød kød af oksebov, oksetykkam ell. lign
  • 3 store løg i tern
  • 5 fed hvidløg friskpressede
  • 1 spsk røget paprika kan erstattes med almindeligt paprika
  • 1 spsk alm. edelsüss paprika
  • salt/peber
  • 700 gram gulerødder - jeg brugte 8-10 stk i skiver. Måske lidt mindre, hvis du bruger kartofler også
  • ½ knoldselleri skåret i små tern. Du kan bruge et helt knoldselleri
  • 1 dåse flåede tomater
  • 140 gram koncentreret tomatpuré
  • 4 laurbærblade
  • 2 liter oksebouillon eller 2 liter kogende vand og 4 oksebouillonterninger
  • 8-10 kartofler i tern. Kan udelades
  • evt. 1 rød peberfrugt kan udelades
  • evt. smør til stegning

Sådan gør du

  • Klip bacon i små strimler og svits i en gryde, sammen med bouillonterningerne. Du kan bare lave bouillon af bouillonterninger og tilsætte bouillon senere.
    Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskrift
  • Svits kødet med, til det skifter farve. Tilsæt evt. smør
    Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskrift
  • Tilsæt løg og hvidløg og svits med, til løgene er klare
  • Tilsæt paprika/ røget paprika og salt og peber
    Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskrift
  • Tilsæt flåede tomater og koncentreret tomatpuré. Skyl dåserne med vand, for at få det sidste med
    Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskrift
  • Tilsæt gulerødder i skiver
    Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskrift
  • Skær knoldselleri i små tern og tilsæt
    Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskrift
  • Tilsæt bouillon/kogende vand
    Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskrift
  • Tilsæt laurbærblade
    Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskrift
  • Læg låg på gryden og lad den simre ved svag varme i ca. 3 timer, til kødet er mørt
    Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskrift
  • Smag suppen til med salt/peber/paprika og evt. lidt ketchup. Tag laurbærbladene op før servering
    Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskrift

Noter

Retten kan laves i slow cooker / crockpot også. Mit bud er 5 timer ved low. 
Retten kan også laves i stegeso. Mit bud er 5 timer v.150 grader varmluft 
Gullashsuppen kan fryses
Du kan tilsætte skrællede kartofler, skåret i små stykker, til retten, når der er ca. ½ time tilbage af tilberedningstiden.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En mør suppe med gullash kød, gulerødder, knoldselleri, tomat og paprika – en god vinter simre suppe

Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskriftEn gullash suppe bliver bedst, hvis du lader den simre i flere timer.

Dette er derfor én af de supper der kræver lidt ekstra god tid og “kærlighed” på komfuret. Anstrengelserne vil helt sikkert blive belønnet og hvis du er heldig, så vil I have suppe nok til flere dage.

Har I en rest, så kan du jævne suppen dagen efter. Det er jo nemlig så smart, at suppen bare så bliver til en almindelig gullash. Udelad gerne kartoflerne i så fald .Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskriftDet blev en rigtig god suppe – med saft og kraft på smagen. Meget krafig og intens smag. Oksekødet blev super mørt. Comfort food af allerbedste slags. <3

En gullash suppe er klassisk simremad i mormor mad kategorien. Hjemme hos os er retten allerede blevet en ny favoritret. Det er ikke svært at lave gullashsuppe, men suppen skal bare simre i flere timer på komfuret.

Forberedelserne tager ikke lang tid, det er tilberedningstiden på komfuret, der trækker lidt ud.

Duften i køkkenet er dog himmelsk og forventningens glæde spreder sig. Ahh – vintermad af allerbedste slags.

Spring du bare på gullash suppen. Jeg er sikker på at din familie også vil juble hjemme hos dig. Min mand var lykkelig 🙂

Gullashsuppe ungarsk gullash suppe opskriftEr du bare vild med gullash, så skulle du måske også lige tjekke disse opskrifter ud?:

Gullash af skært oksekød - ungarsk paprikagryde
Lækker gullash - god stærk ungarsk paprikagryde
Se opskriften her
Gullash. Nem og lækker opskrift på simremad
Gullash er en lækker sammenkogt ret i flødesauce
Se opskriften her
Gullash med flødesauce
Gullash opskrift - klassisk mormor simremad
Gullash - en klassisk simreret
Se opskriften her

  •  
  •  
  •  
  •  
  •