Spicy suppe med kokosmælk – uhm, her får du en god nem opskrift på en eksotisk rodfrugtsuppe med ingefær, chili, ananas.
Sikke en lækker krydret suppe du får opskriften på her.
En cremet gulerodssuppe med kartofler og varme krydderier – sødet med ananas og legeret med kokosmælk. Min families nye yndlingssuppe – eller én af dem.
En hurtig vegetarsuppe, der er både nem og billig at lave.

Du kan lave denne spicy suppe på ½ time – og I kan nyde den både som nem aftensmad eller til forret til gæster.
Faktisk så er det denne opskrift på gulerodssuppe jeg har eksperimenteret med.
Jeg prøvede at tykne suppen endnu mere ved at tilsætte en del kartofler til suppen. Kartofler giver nemlig både fylde og mæthed og gør også suppen ekstra cremet, både i konsistens og smag.
Suppen er meget nem at lave. Kartofler og gulerødder skal bare svitses sammen med løg, hvidløg, krydderier og bouillonterning.

Herefter blendede jeg suppen med stavblender og tilsatte kokosmælk og ananas og ananassaft.
Den nemmeste suppe og den smagte skønt! Rodfrugtsuppe på en ny måde – den må du prøve.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme lækre supper både med og uden kød.
Spicy suppe med kokosmælk – nem opskrift på eksotisk suppe

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- smør til stegning olie kan også bruges
- 3-4 fed hvidløg kan udelades
- 3 bouillonterninger jeg brugte hønsebouillon men grøntsagsbouillon kan også bruges
- 2 løg i tern. Rødløg kan også bruges
- 600-800 gram kartofler i tern
- 600 gram gulerødder i tern - kan erstattes med f.eks. hokkaido græskar, butternut squash eller søde kartofler
- 1-2 tsk stødt ingefær smag til - kan udelades eller erstattes med f.eks. paprika / røget paprika.
- salt/peber smag til
- 1 tsk chiliflager /eller ½ tsk chilipulver / cayennepeber smag til - kan udelades. Mængden afhænger af hvor stærk du ønsker din suppe.
- 1 spsk citronsaft smag til - kan evt. udelades
- 1 liter kogende vand
- 400 ml kokosmælk evt. light. Kan erstattes med f.eks. 2½ dl fløde eller 200 gram flødeost gerne pikantost el. lign.
- 1 dåse ananas i tern incl. ananassaft. min dåse vejede 565 gram / 340 gram drænet vægt. Ananas kan udelades eller erstattes med fersken
Sådan gør du
- Svits bouillonterningene i lidt smør. Skær løgene i tern og svits dem med, sammen med hvidløg.

- Vask og skræl gulerødder og kartofler. Er skrællen fin, kan du nøjes med at vaske dem. Skær rodfrugterne i tern eller skiver. Svits gulerødder og kartofler med sammen med løg. Tilsæt stødt ingefær, chiliflager, salt og peber.

- Hæld kogende vand ved og kog nu suppen ca. 10-15 minutter, eller til gulerødderne og kartoflerne er møre.

- Tilsæt herefter kokosmælk og saften fra ananasdåsen.

- Blend nu suppen med en stavblender.

- Tilsæt ananas. Jeg brugte ananas i skiver. De skæres nemmest ud imens de er i dåsen. Bare brug en lang kniv.

- Hæld ananas i suppen og kog suppen op.

- Smag den spicy suppe til med citronsaft og evt. ekstra chili, ingefær, salt og peber.

- Servér suppen rygende varm gerne med lidt creme fraiche på toppen og evt. lidt ristede mandler/solsikkekerner/croutoner. Nyd gerne lækkert brød til. Suppen kan også serveres kold.

Noter

Spicy gulerodssuppe med kartofler med en skøn “eksotisk” smag
Lækker cremet suppe med krydret smag af chili, ingefær og hvidløg. Suppen er sødet med ananas og bliver ekstra cremet p.g.a. kokosmælken og kartoflerne.
Skøn spicy suppe, der vil være et hit som nem aftensmad.

Mængden af krydderier du vil bruge, afhænger af hvor “spicy” du ønsker din suppe skal være og om mindre børn skal spise med.
Det er lidt smag og behag, hvor stærk/krydret smag man er til, også i en suppe. Bare smag til med chili og ingefær, så suppen kommer til at passe til dine og din families smagsløg.
Der er meget forskel på hvor kraftig chilipulver er i smagen, så start med lidt og smag til, når suppen har kogt lidt op. 
Jeg tilsatte 1 dåse ananas, men du kan sagtens bruge 2, hvis du ønsker en sødere suppe. Ananas smager skønt i suppe.
Du kan også tilsætte karry som i denne suppe. Karry og ananas går nemlig også rigtigt godt i spænd. 
Suppen har en god krydret smag fra både ingefær og chili og ananas gør den både sød og frisk i smagen.
Kokosmælken og kartoflerne gør suppen cremet og rund i smagen. En nem mættende suppe, der smager virkelig godt. Servér gerne lækkert brød eller flute til.
Suppen kan serveres både som forret eller hovedret – gerne med lidt creme fraiche, græsk yoghurt eller ristede kerner på toppen.
Både kartoffelsuppe og gulerodssuppe smager også skønt med med ristet bacon på toppen.
Tips og variationer til opskriften på spicy suppe med kokosmælk:
- Erstat gulerødderne med græskar, søde kartofler eller squash – eller bland forskellige slags.
- Kartofler kan erstattes med andre rodfrugter f.eks. pastinak eller persillerod.
- Supplér eller erstat evt. krydderierne med cayennepeber, karry eller garam masala, hvis du ønsker en stærkere suppe.
- Er du ikke vild med kokosmælk, så kan det sagtens erstattes med f.eks. fløde eller flødeost.
- Ananas kan udelades eller erstattes med f.eks. lidt appelsinsaft eller fersken og ferskensaft.
- Tilsæt evt. kylling til suppen – det smager skønt.
- Lav gerne en stor portion og frys ned til travle dage.
Så er der en skålfuld varm stærk suppe at varme sig på, på råkold efterårsdag eller en frysende kold vinterdag.
Prøv også denne suppe med kylling og nudler eller denne spicy tomatsuppe.
Få flere opskrifter på suppe her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.






