Kartofler på grill – grillede pommes frites med skræl

  • Kartofler på grill - grillede kartofler
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Kartofler på grill - grillede pommes frites med skrælSolen har skinnet på højtryk i 1 måned nu og vi har nærmest grillet hver eneste dag. Komfuret står ubrugt hen, men grillen derimod…. Vi holder gryden i kog og kedlerne varme på den 🙂

Hvordan bliver man så ved med at finde på grill-retter?

Tjo det går faktisk meget fint her. Vi veksler mellem pastasalater, rissalater, kartoffelsalater, oksekød, svinekød, kylling, grillede majs, grillet spidskål Ideerne er mange og råvarerne er heldigvis nemme at få fat i på denne årstid. Vejboderne er propfyldte og maden kan købes lokalt. Elsker sommer 🙂

Vi elsker at grille og siden vi gik over til gasgrill griller vi nærmest hver dag om sommeren. Jeg kan kun anbefale dig at anskaffe dig en sådan, hvis du går med grill-drømme. Vi har ikke fortrudt vores køb et eneste sekund 🙂Kartofler på grill - grillede pommes frites med skrælHvis du savner grillinspiration minder jeg om at bloggen jo har sin helt særlige “grill-kategori” hvor du finder opskrifter på både kød, brød og tilbehør. Du finder grill-kategorien ved at klikke her

Kartofler på grill, har hidtil været lidt af en udfordring, synes jeg. Enten er de rå indeni eller også bliver de brændte. Jeg har med gode resultater lavet disse kartoffelpakker, som er et kæmpe hit

Tricket med pakkerne er at kartoflerne snittes i små tern og steger i olie i en foliepakke. Perfekt, at bruge grillens ovnvarme, hvis du alligevel har den igang til kød.

Idag skal du høre om en helt ny opskrift på grillede kartofler. Grillede pommes frites med skræl. Hvordan det?Kartofler på grill - grillede pommes frites med skræl

Jo læs med her. Opskriften kommer lige her:

Kartofler på grill - grillede kartofler
Kartofler på grill - grillede pommes frites med skræl
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: grønt og andet tilbehør, Kartofler
Kategori: Grill og grilltilbehør
Portioner: 2 -3 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kg kartofler
  • ½ dl olie
  • Groft salt og evt. krydderurter efter eget valg fintsnittet estragon måske?
  • Evt. hvidvinseddike

Sådan gør du

  • Vask kartoflerne. Du kan fint lade skrællen blive på, hvis den ellers er fin. Fjern mærker og "øjne" først.
  • Skær kartoflerne i grove pommes frites (i kvarte).
  • Kog kartoflerne 10 minutter og lad dem damptørre i gryden.
  • Fordel kartoflerne i en eller to alu-forme og dryp med rigeligt olie og evt. 2-3 spsk hvidvinseddike. Kartoflerne skal helst ikke ligge for meget i lag.
  • Grill kartoflerne v. indirekte varme i ca. 20 minutter (middel varme)
  • Vend dem gerne en enkelt gang undervejs.

Jeg dryssede bare dagens grillede pommes frites med groft salt og det var et scoop. Kartoflerne fik mange roser med på vejen. Vi spiste dem til en grillede steaks og en god tomatsalat med basilikum Drys gerne kartoflerne med krydderurter, hvis du synes?

Prøv også at tilsætte 2-3 spsk hvidvinseddike til olien, før kartoflerne kommer på grillen. Hvis du er vild med knuste kartofler/smashed potatoes med vinaigre, så vil du synes denne smag er et hit.Kartofler på grill - grillede pommes frites med skrælGrillede kartofler / grillede pommes frites med skræl, er en let og lækker menu. Smart og mere energirigtigt at udnytte grill-varmen til tilbehøret også og indrømmet, det er ikke super fedt at lade et komfur varme et i forvejen brandvarmt køkken op.

Måske denne opskrift kunne inspirere? Det håber jeg.

Opskriften på de grillede pommes frites er flyttet ind her i familien for good – måske det også kunne blive sådan  hjemme hos dig? 🙂


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer