•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Rissalat med ærter, forårsløg og cocktailpølserHalløjsa – her lige en lille fortravlet mandagshilsen fra mig 🙂

Jeg bringer dig bare lige en hurtig opskrift på den rissalat vi spiste til den lækre grilllede kylling i fredags.

Rissalat er taknemmeligt at servere en dag det skal gå lidt hurtigt. En perfekt stop-spild-af-mad-ret, en dag du har en risrest.

Jeg koger bevidst nogle gange for meget ris, med de skumle bagtanker, at der skal være ris nok til rissalat dagen efter.Rissalat med ærter, forårsløg og cocktailpølserVi var heldige, for der var også ærter tilbage den dag vi havde en risrest. Perfekt. Så kunne der jo passende komme ærter i dagens rissalat?

Brug gerne de grøntsager du lige har på lager, når du laver rissalat. Gulerodstern, peberfrugt, rødløg, agurk, majs?

Jeg brugte forårsløg, ærter og cocktailtomater, dagens grønthøst fra køleskabet.

Rissalaten er tilsat marinade og opskriften får du lige her:

Rissalat med ærter, tomater & forårsløg – nem

Rissalat med forårsløg, ærter og cocktailtomater
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Fedtfattige madretter
Kategori: Mad til de travle
Keyword: rissalat
Portioner: 6 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • ½ kg Kolde kogte ris pasta, kogte kolde kartofler, bulgur, cous cous ell. lign. kan også bruges
  • 3-500 gram tomater skåret i både. Cocktailtomater kan også bruges
  • 5-6 forårsløg skåret i tynde skiver. Jeg brugte et bundt
  • 500 gram letkogte ærter afkølede

Olie eddike marinade:

  • 6-7 spsk olie
  • 4 spsk hvidvinseddike
  • 1-2 tsk hvidløgspeber
  • ½-1 tsk salt
  • 2 fed friskpresset hvidløg

Sådan gør du

  • Snit grøntsagerne og rør marinaden sammen og bland med risene.
  • Lad gerne rissalaten trække på køl et par timer, men den kan også spises straks
  • Smag rissalaten til og tilsæt evt. ekstra peber/salt/hvidvinseddike

Noter

Du kan bruge alle slags grøntsager til rissalaten
Rissalaten kan holde sig 1-2 dage i køleskabet og er også godt i frokostbøtter til skole eller job. 
Tilsæt evt. lidt hønsekøds- eller skinketern og få en fyldig hovedretssalat
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Rissalat er nemt, sundt og lækkert tilbehør – perfekt tilbehør til grill også

Forårsløg smager rigtigt godt i rissalat, men rødløg er også godt at bruge. Springløg vil også være gode?Rissalat med ærter, forårsløg og cocktailpølser

Løg i en eller anden form  skal der til, tænker jeg, men du bestemmer. De grøntsager jeg har brugt hér, er jo bare et udspil. Lad din grøntsagsskuffe bestemme 🙂
Rissalat med ærter, forårsløg og cocktailpølserDet hurtigste tilbehør du kan servere er rissalat, hvis du altså har den kolde ris i forvejen. Salaten smager rigtigt godt til kylling, til fisk, til oksekød, kalkun? Er der rester, smager salaten også fortrinligt i frokostbøtter dagen efter.
Rissalat med ærter, forårsløg og cocktailpølser

Jeg må indrømme, at rissalaten smagte særligt godt til den grillede kylling, eller måske var det bare fordi at den kylling smagte så særligt godt? 😉

Rissalat er en nem genvej til hverdagsmad i dit køkken – et hurtigt madtip fra mig til dig.
Rissalat med ærter, forårsløg og cocktailpølser


  •  
  •  
  •  
  •  
  •