Grillede oksekødsruller med hvidløg, løg og peberfrugt

  • Grillede oksekødsruller med hvidløg, løg og peberfrugt

Halløj i skuret hvor det går godt med det grilleri der! Jeg ELSKER min nye weber Q3000 gasgrill- så højt at jeg allerede er blevet sådan en gadget-freak der køber nyt ekstraudstyr til kærligheden.

Grillede oksekødsruller med hvidløg, løg og peberfrugt

Nu har jeg også købt et “rotisserie” som flere har anbefalet mig. Et grillspyd som gør at man kan tilberede rigtige grillkyllinger og sprød flæskesteg, der bliver sprød hele vejen rundt. Wee – kan ikke få armene ned! Er jo først lige begyndt på alle eksperimenterne, og vi skal både bage pizza på grillen og lækre brød på grillen og nu også et lækkert spyd at grille på? Fantastisk. 🙂

Grillede oksekødsruller med hvidløg, løg og peberfrugt

Vi har grillet hver dag siden vil købte grillen. Hvor er det fedt at få en grill i sommerferien hvor der er god tid til at “lege” med menuer og grilltilbehør.

I dag skal du høre om lækre grillede oksekødsruller vi spiste forleden med lækker bulgursalat serveret til. Lækre krydrede og velsmagende oksekødsruller.

Grillede oksekødsruller med hvidløg, løg og peberfrugt

Jeg iler med at bringe dig opskriften. Den er nem og en billig grillmenu til 4 pers. Rullerne kan også sagtens steges på grillpande.

Grillede oksekødsruller med hvidløg, løg og peberfrugt
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Grillede oksekødsruller med løg, hvidløg og peberfrugt
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Grill og grilltilbehør
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 kilo hakket oksekød
  • 2 spsk. dijonsennep (jeg brugte dijonnaise)
  • 1 spsk hvidløgspeber
  • 1 tsk. paprika
  • Salt
  • 5 fed pressede hvidløgsfed
  • 1 rødløg i små tern
  • 1 peberfrugt i små tern
  • 1 stort æg
  • Tilbehør: bulgursalat, kartoffel-pastasalat eller stegte kartofler
Sådan gør du:
  1. Rør hvidløgsfed, sennep, æg og krydderier med farsen.
  2. Tilsæt rødløg og peberfrugt
  3. Rør godt.
  4. Form aflange oksekødsruller og stik et træspyd i hver. Læg træspyddene i blød i vand først, så undgår du at de brænder af på grillen.
  5. Læg spyddene på grillen og steg ved middelvarme 3-4 minutter på hver side og vend flere gange undervejs. Jeg lagte låget på undervejs, for at holde på varmen (det er en kold sommer)
  6. Servér med

Grillede oksekødsruller med hvidløg, løg og peberfrugtJeg har købt et “stegenet” af silicone, som gør at olieret kød, olierede kartofler eller grønt ikke hænger fast i grillen. Grillen bliver også nemmere at gøre ren. God investering det net (og det kostede næsten ingen penge). En anbefaling fra mig til dig. Grillede oksekødsruller med hvidløg, løg og peberfrugt

Det er nemt at lave oksekødsruller og jeg tænker at du kan variere dem i det uendelige mht. krydderier og grøntsager? Måske man også kunne  tilsætte bacon- eller ostetern?

Her ser du den overskuelige arbejdsproces i billeder fra start til slut:

Vær ikke fedtet med hvidløgene. Jeg brugte en håndfuld og du kan snildt bruge flere.
DSC_6525 Jeg brugte Dijonnaise, som er en mellemting mellem sennep og mayonnaise. Jeg brugte det fordi jeg havde en rest i køleskabet. Du kan sagtens bruge almindelig Dijonsennep. DSC_6526 Jeg bruger den gode hvidløgspeber fra Santa Maria. Den bedste peber der findes synes jeg. Den er mild og god og du kan sagtens bruge 1 spsk. uden rullerne bliver for krydrede.DSC_6528Vi havde en lille rest kartofler som jeg skar i skiver og vendte i olie. De kom også en tur på grillen på stegenettet. Kartofler skal have lang tid på grillen, og så skal gerne forkoges først, men skæres kartoflerne i smalle skiver, som her, kan de blive fine, hvis de vendes tit. Husk at være gavmild med salt.
DSC_6542Det blev nogle lækre oksekødsruller, som du jo selvfølgelig også sagtens kan stege på en grillpande, hvis du ikke lige har en grill eller ikke orker at tænde op.
Grillede oksekødsruller med hvidløg, løg og peberfrugt Spyddene smagte godt med kartofler til – og vi havde også en rest bearnaise – og DET var en lækkerbisken! Der er noget med grillet okseskød og grillede løg/peberfrugt. Det er sådan en fin kombination.DSC_6547Bulgursalat til smagte også rigtigt lækkert til.

Vi blev mætte alle 4 og der var 4 spyd tilovers til frokosten i dag – også selvom vi fik 4 spyd pr. mand
Grillede oksekødsruller med hvidløg, løg og peberfrugtEndnu en lækker grillmenu blev serveret. Opskriften på bulgursalat skal nok følge, hvis du ikke kan vente kan du finde en lige her

 

Mere inspiration

Læg en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.