Lækker grov pizza med kyllingebryst, chilipesto og baconMan skulle næsten tro det var løgn? Hjemme kl. 18.30 og alligevel blev der serveret 2 lækre hjemmelavede pizzaer kl. 19.30. Sprøde, velsmagende og med lækkert fyld.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Jo hvis man bruger den hurtige “smør  på pladen”-pizzadej, så lykkes det ganske fint. Det er vildt nemt og har du først lavet pizza én gang på den måde, vil du fortsætte for ever, måske kun afbrudt af en enkelt grillet pizza i ny og næ?  😉

Jeg har skrevet om pizzaerne flere gange før, og gør det gerne igen, for for hver gang varieres opskriften jo en smule. Således også idag, hvor jeg brugte halvt hvedemel og halvt havregryn i dejen. Fint at pizzaerne blev lidt grovere og derved lidt sundere og mere mættende.Lækker grov pizza med kyllingebryst, chilipesto og baconPizzaerne er vildt nemme at lave, for dejen skal hverken æltes eller hæve.

Fyldet var fænomenalt! Helt uden ost eller næsten. Et glas chilipesto rørt op med en Philadelphia flødeost. Kyllingebryst og bacon og lidt grønt. Voila. Sådan laver man lynhurtige pizzaer. Jeg iler med at bringe dig opskriften.

DSC_7649

Pizza med pesto, kylling, løg og bacon – nem

Lækker grov pizza med kyllingebryst, chilipesto og bacon
Grove pizzaer med chilipesto, flødeost, kyllingebryst, bacon, peberfrugt og løg
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Ret: Brød, madbrød og tærter
Kategori: Brød og kager
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 liter lunkent vand
  • 50 gram gær
  • 7,5 dl. havregryn
  • 12,5 dl hvedemel gerne tipo 00 mel eller halvt durummel/hvedemel.
  • 3 spsk citronsaft
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk salt

Pizzafyld:

  • 200 gram rød pesto Grøn pesto
  • 200 gram flødeost med krydderi jeg brugte rød Philadelphia - grøn Philadelphia kan også bruges. Revet ost kan bruges i stedet
  • ½ dl olie
  • 200 gram kyllingebryst i skiver eller tern jeg brugte to pakker kyllingebryst-pålæg (alskens fyld kan bruges, skinke, pepperoni etc. eller måske en vegetar?
  • 1 rødløg i skiver
  • 1 løg i skiver
  • 1 rød peberfrugt i strimler
  • 125 gram bacon i skiver
  • Hvidløgspeber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 250 grader varmluft
  • Rør gæren ud i lunkent vand
  • Rør sukker, salt og citronsaft ud heri.
  • Tilsæt havregryn og herefter hvedemel
  • Dejen røres hurtigt sammen. Konsistensen bliver som lind havregrød.
  • Beklæd to bageplader med bagepapir og fordel en halvdel dej på hver.
  • Træk dejen på bagepladen med en dejspatel.
  • Rør pestoen med olie og flødeost og fordel blandingen på de to pizzabunde. Gøres nemmest med en dejspatel.
  • Fordel kyllingebryst, løgskiver, peberfrugtstrimler og til sidst bacon på pizzaerne.
  • Drys med hvidløgspeber på toppen
  • Sæt pizzaerne i den 275 grader varme ovn (varmluft) og bag pizzaerne ca. 20 minutter, eller til pizzaerne er sprøde og gyldne.
  • Servér pizzaerne rygende varme. Det er nemmest at klippe dem ud, bare lige et tip
  • Servér en lækker grøn salat til

Noter

Du kan bruge en almindelig tomatsovs som toppping i stedet for pesto
Revet ost kan bruges i stedet for flødeost
Al slags fyld kan bruges på pizzaerne
Pizzaerne er fryseegnede
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Nemme, lækre grove pizzaer med kylling, bacon, løg og peberfrugt

Lækker grov pizza med kyllingebryst, chilipesto og baconMåske du synes anvisningerne ovenfor lyder omstændelige og besværlige? Fortvivl ej, det går rasende let at lave disse pizzaer og når du først har “taget” på det, kan du næsten trylle en dej i hovedet. Det er så nemt at dejen bare skal smøres på bagepladen. Pi

zzafyldet kan jo varieres efter hvad køleskabet og melposerne indeholder.

I dag fik jeg brugt to pakker kyllingebryst-pålæg i køleskabet, som ingen af os havde fået spist og en Philadelphia-flødeost der også stod klar til brug. Genialt at lave pizzaer som et stop madspilds-projekt – helt oplagt faktisk.

Den gode tipo00 mel jeg brugte, var denne, købt i Netto. Flere butikker forhandler dette mel med særlig god bageevne, et højt proteinindhold vistnok? Formidabelt til brød og pizza, kig efter melet i dine favoritbutikker, du vil ikke fortryde det.Lækker grov pizza med kyllingebryst, chilipesto og bacon

Et glas Gestus chili/peberfrugt-pesto, fra køkkenskabet, gjorde pizzaerne ekstra lækre. Gestus er gode produkter der kan købes i Kiwi – jeg er ikke blevet skuffet over et eneste Gestusprodukt, så dem kan jeg godt anbefale og nej jeg får ikke penge for at sige det 😉

Pestoen rørte jeg op med flødeost og olie og så var den meget nemmere at “trække” på pizzaerne. Bare lige et tip fra mig til dig 🙂DSC_7628Her ser du billeder af pizzaprocessen fra start til slut. Måske du bedre kan overskue den så?

Sådan laver du de nemme grove  pizzaer med bacon, løg, pesto og kylling:

Synes du alligevel ikke det ser overskueligt ud?

Synes du det er underligt med en pizza uden pizzaost, så tilsætter du jo bare revet ost i et let drys. Jeg er blevet ret vild med at bruge flødeost på pizza eller i pizzasnegle – det tilfører fugt, blødhed og smag og det er noget sundere og mere smagfuldt end en fuldfed pizzaost (det bilder jeg mig ihvertfald ind).

Bare lige et tip, fra mig til dig. Det er en god ide at røre osten op, da den ellers er for fast at smøre ud.  
DSC_7634 Som beskrevet, brugte jeg bare to pakker tiloversblevet kyllingebryst fra køleskabet. De løber ud i morgen – så de blev hurtigt konverteret til noget spiseligt. Sådan går det ofte i mit køkken, også i dit måske? Brug gerne en rest hamburgerryg, en rest “plukket” kyllingekød, ja hvilke rester kunne du mon ellers have?

Brug også gerne de grøntsager du lige har. Løg har vi vel alle næsten altid på lager? Løg+pizza=succes! I hvert fald hvis man spørger mig.DSC_7644Dumt at smide mad ud. Dumt og dyrt. Kan du ikke nå at få brugt dine rester, så er det en god ide at fryse ned og køre en “Stop madspilds-kampagne” hvor der kun spises mad fra fryseren. Det giver knaldgod samvittighed og er SÅ godt for pengepungen!Lækker grov pizza med kyllingebryst, chilipesto og baconTotalt lækker pizza og bacon på toppen er bare prikken over i’et. Bacon+pizza=altid succes!

Jeg synes klart at bacon i skiver bliver mere sprødt end bacontern – bare lige endnu et tip fra mig til dig.
Totalt lækker pizza – klar på 1 time. Klart hurtigere end at ringe til pizzamanden – uden tvivl – og både sundere, lækrere og billigere også.

Gode samvittighedpizzaer også, og den gode historie er, at der er pizzafrokostpizzapakker til 3 af os i morgen. Hvor heldig kan man være!? 🙂
Lækker grov pizza med kyllingebryst, chilipesto og baconEn fornem torsdags pizza-menu, men klart en realistisk menu, også selvom man kommer sent hjem.

Dagens pizzatip fra mig til dig – Rigtig god fornøjelse med dine pizzaer 🙂