Citron brownie – opskrift på hvid brownie med citron og marcipan. En skøn saftig citronkage eller citron mazarinkage.
En frisk og lækker kage med masser af citronsmag. Hvis du er vild med citronkager, vil du helt sikkert elske denne kage. 
Jeg har brugt hvid chokolade til kagen, så det er en hvid brownie, en blondie eller en hvid chokoladekage, som kagen også kaldes.
En særlig svampet og sød citronkage, og med et frisk strejf af citron.
Jeg har også brugt tykmælk i dejen og surmælksproduktet gør kagen ekstra svampet.
Denne citron brownie er en nem bradepandekage, hvor der bliver kage nok til mange lækkersultne munde.
Kagen er en ret sød kage, så udskær kun kagen i små citronsnitter. Et enkelt stykke vil række til langt de fleste. Ideel som kagetapas eller som sød kage til buffet.
Citron brownie kagen er svampet og saftig i dagevis og den kan også fryses. Genial kage, jeg virkelig kan anbefale!
Kagen er næsten mazarin konfektagtig i konsistensen, da den både indeholder marcipan og hvid chokolade. Faktisk så kan du sagtens bage kagen uden marcipan og chokolade også.
Så bliver det bare en helt enkel og noget billigere citronkage a la denne.
Få inspiration til flere opskrifter på citronkager nederst i dette indlæg.

