20160505_124727

Åh jeg er forelsket! Der har været stille på kanalen – men sådan er det jo altså når der er amoriner og sværmeri i luften. Man bliver så optaget af sin nye store kærlighed at man glemmer tid og sted og knap har tid til at spise, sove eller meddele sig til sin omverden.

Ja første indlæg på bloggen i ugevis og første indlæg fra sommerhuset. Jeg sidder her i aftensolen og  skriver til dig. Vi har lige set den smukkeste solnedgang. Der var ild i solen og den gik ned i havet – lige for vores næser. Vi kunne overbeglo den og drukne os i  alle farvenuancerne. Pastel, violet, dybrød, orange. Hvor er vi heldige.

20160424_165533

Her et glimt fra et af stuevinduerne, hvor der er havkig og det skønneste lysindfald

Vi er flyttet ind nu, med vores egne ting. Flyttet mange af de tidligere ejeres ting ud og sat vores eget præg, ude som inde. Jep – og her ser du noget af den smukke keramik jeg købte hos dygtige Kari Giebelhausen i Lønstrup i påskeferien Det passer bare så fint ind her. Let, sommerligt – sommerhusagtigt <3

20160424_170010

Er vild med Karis Pippi-prikker

Udenfor har vi beskåret, beskæret og revet op med rode.

Vi har knoklet med grensaks og takket JA når søde naboer har kigget forbi med motorsave i alle afskygninger. De allerbedste mennesker bor tilfældigvis omkring os. Alle hjælper hinanden og vil andre det bedste. Vi fik hjælp til de store træer. Vi fik lys i stuen og naboen havkig fra terrassen. Win-win – og en skøn arbejdsdag gik med knokleri.

En god måde at arbejde sig ind på hinanden på blev vi enige om. Vi kendte jo slet ikke hinanden, men det kom vi til. Smil, latter, humor og sved på panden. En hurtig impulsiv frokost på terrassen med dåsemakrel og koldskål. En hurtig rabarbercrumble tryllet som tak – og hvilken glæde den bragte. Der skal nogen gange bare så lidt til <3

20160505_120619

Der bor den sødeste lille mejse her 🙂

“Bag du bare en kage som tak” – deal – tror der er nogle naboer der har en del kager til gode. En lille rabarbercrumble rækker vist ikke 🙂

Vi har fået hækken beskåret og vi er vilde efter at få den barberet endnu mere ned.

Jep – det er havet du kan skimte her. En halv meter af hækken og lidt af terrassen, så er der endnu mere havkig fra hus og terrasse. Når jeg står og rører i kødgryderne, er der fuld kig til bølgen blå. Hvilken fantastisk beliggenhed dette sommerhus har. Jeg er fuld af benovelse og taknemmelighed over vores held!

20160508_132423

Terrasse med havkig

Her er så skønt altså <3

Bag os ligger der et stort fredet areal, perfekt til gå- eller løbeture. Perfekt også til solnedgangs-panoramaudsigt. Vi elsker allerede omgivelserne omkring os også. Der er 10 minutters gang til havet. Åh suk <3

I denne uge, hvor sommervejret har været så skønt, er vi kørt til sommerhuset for at spise aftensmad.. Vi har en ½ times køretur og det er en overskuelig afstand, selv på hverdage. En hurtig madkurv bliver pakket og en ny gasgrill er blevet indkøbt.

Bøffen kan hurtigt komme på grillen og salaten bikses sammen imens. Kartoffelsalaten har vi købt os til. Menuerne er nemme og det har vi sluttet fint fred med. Når solen brager, har ingen af os lyst til at opholde os i køkkenet. Mon ikke også du har det på samme måde?

20160509_191418

Grillede steaks, kartoffelsalat og tomatsalat med balsamico

Hvis du følger med på Bagenørdens side på Facebook, har du fulgt med i dagens menu i sommerhuset og de andre små stemningsrapporter der bringes her. Bloggen har jeg ikke nået at skrive så meget på de sidste uger, men du vil altid kunne finde lidt mere liv på Facebook. 🙂

Solen slugte mig her i maj og sommerhuset blev min helt nye og store kærlighed. Jeg ånder frit og skuldrene daler. Jeg kan knokle fra tidligt til sent, uden at føle stress. Her slapper jeg af til fuglefløjt, susen i trætoppene og udsigt til brus på bølgen blå. Det føles ikke som arbejde og jeg fløjter imens.:-)

Det var det helt rigtige for os med et sommerhus. Jeg kan mærke det helt ind i knoglerne. Ja jeg ved det. Græsset er langt både her og hjemme og ja der skal males og sørges for og ordnes ting. Men ved du hvad? Det betyder ikke det store og huset hjemme kan ordnes HURTIGT, når bare man ved at gevinsten er at komme endnu hurtigere af sted til sommerhuset.

Sådan er det i hvert fald lige nu – håber ikke den første forelskelse lægger sig? Onde tunger vil nok sige, at det nok skal blive hverdag for os med det sommerhus. Jeg tror det ikke. Jeg tror på lange varme sommerdage, smukke solnedgange, fred og idyl, rådyr i baghaven og en fasan der skræpper.
20160505_120706Der skal nok snart komme opskrifter på bloggen igen. Fortvivl ej. Vi spiser mad, men det er ultralette retter. Der er ikke blevet udviklet noget nyt, men det skal nok komme. I dag er den første banankage f.eks. blevet bagt i sommerhuset – og nu er det som om det er rigtigt indviet. Det var denne banankageklassiker der blev bagt – altid en succes.

Den første fredagskylling er blevet indtaget – grillen er afprøvet og i morgen skal vi grille igen – en kalveculotte. Uhm 🙂

Bedstefar kommer og hjælper os med badeværelsesfliserne og vi har skiftet toilet og armatur og skal lige en tur i byggemarkedet igen – igen og også en tur til fiskemanden – selvfølgelig da – for at hente lune fiskefiletter til frokost.

Alt vel her – vi nyder livet i vores nye store kærlighed og jeg håber du kan udholde at jeg svømmer over af sommerhuslykke? Jeg gad godt, at du synes det var sjovt at læse lidt med om hvad der sker herude? Åh det håber jeg. Jeg håber også du er trofast og bliver hængende på bloggen – selvom der kommer lidt sommerhuskrydderi imellem opskrifterne? 🙂

I den kommende tid kommer du til at høre mere om vores større projekter i sommerhuset. Vi skal/vil have lavet vinduespartier, så vi kan se endnu mere vand fra stuen. Vi vil have terrassedøre isat, så vi kan få morgensol, også i stuen. Åh suk kan ikke vente. En ny brændeovn ønsker vi os også. Til de lange mørke vinteraftener.

Jeg er fan. Sommerhusfan <3

Tak fordi du læste med.

Håber du har nydt sommerdagene lige så meget som jeg?. Håber også du har fundet lykken? Måske på en grøn plet i haven, en altan med smukke blomster, en baghave, terrasse eller på en tur ud i det blå?

Åh det håber jeg <320160423_171116