Pæretrifli. Her får du opskriften på en rigtig nem dessert med pærer, makroner og flødeskum.

Har du også et par modne pærer til overs i frugtskålen?

Så kan du på få minutter trylle dem om til denne lille trifli med pærer. En enkel dessert, med få ingredienser. Pæretrifli - opskrift på nem dessert med pærer
Pærerne skal ikke koges først, men bare rives rå og dryppes med lidt citronsaft.

Som knas brugte jeg knuste makroner og på toppen letpisket flødeskum og fintrevet Daim. Uhm, kæmpe succes!

De pærer jeg brugte, var meget modne, bløde og meget søde, men bare brug de pærer du har. Er dine pærer knap så modne, bliver der mere “bid” i din trifli.

Inspirationen fik jeg i denne opskrift på rå æblekage med makroner.

Jeps, du kan nemlig sagtens lave den med æbler også eller du kan bruge en blanding af æbler og pærer – du bestemmer. Æbler vil tilføre lidt ekstra syrlighed til din trifli.

Nem dessert med pærer

Genial dessert med pærer, hvis du lige har et par meget modne pærer i overskud.

Få inspiration til flere opskrifter med pærer nederst i dette indlæg.

 

Pæretrifli – opskrift på nem dessert med pærer

Nem dessert med pærer
Nem dessert med pærer
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 2 minutter
Tilb. tid: 2 minutter
Samlet tid: 4 minutter
Ret: Pæretrifli - opskrift på nem dessert med pærer
Portioner: 2 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 modne pærer fintrevet eller skåret i små tern
  • 6 makroner knuste
  • 1-2 tsk citronsaft
  • ¾ dl piskefløde
  • Drys: Fintrevet chokolade jeg brugte Daim

Sådan gør du

  • Skyl pærerne, fjern kernehusene og riv pærerne groft. Du kan lade skrællen blive på, hvis den er fin. Hvis pærerne er for modne til at kunne rives, så kan du snitte dem i små tern. Dryp citronsaften over pærerne.
    Pærer
  • Fordel lidt pære i serveringsglas, knus 1 makron over og herefter lidt mere pæremasse. Fortsæt i lag, til makroner og pærer er brugt. Jeg brugte 3 makroner pr. glas. Pisk fløden let til skum og fordel på toppen. Riv evt. lidt chokolade over.
    Pæretrifli - opskrift på nem dessert med pærer
  • Du kan også anrette din pæretrifli i en større serveringsskål. Servér pæretriflien straks eller stil den kort på køl, til den skal serveres.
    Nem dessert med pærer

Noter

Kan også laves med pærer eller anden fintrevet frugt eller frugt i tern
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Nem dessert med pærer

Nem pæredessert med makroner og flødeskum

Så nem en pæredessert og perfekt, hvis I bare er to omkring bordet. Skøn dessert, som min mand var ellevild med og jeg også!

Vi brugte de første pærer fra vores lille pæretræ i sommerhushaven. Vi plantede det for et par år siden og juhuu – endelig er det begyndt at give modne pærer. Dog kun 3 i år – men det er da en god start!

Vores pærer nåede at blive meget modne, før vi fik dem plukket.

Jo mere modne pærerne er, jo sødere er de. Hvis de er meget modne, kan de være meget bløde og svære at rive. Hvis pærerne er umodne, er de ret hårde. Riv dem gerne fint, i så fald.

Du kan også koge meget modne pærer op til pærekompot? Kompot kan nemlig også bruges til trifli. Disse syltede pærer vil også være et hit i en trifli.

Pæretrifli - opskrift på nem dessert med pærer

Tips, variationer og alternativer til opskriften på pæretrifli.

  • Jeg rev lidt Daim chokolade på toppen, men al anden chokolade kan også bruges. Du kan også bruge lidt kompot, æblegele, krokant eller hakkede nødder?
  • Er dine pærer meget syrlige, så smag evt. flødeskummet til med lidt vaniljesukker.
  • Pærerne kan evt. smages til med et strejf kardemomme eller stødt ingefær.
  • Vil du have en mere fedtfattig version, så kan flødeskummet erstattes med vaniljeskyr eller du kan blande lidt vaniljeskyr eller creme fraiche i flødeskummet.
  • Makroner kan erstattes med f.eks. granola som i denne sunde æblekage eller ristet havregryn.
  • Kan også laves i en større serveringsskål.
  • En trifli laves traditionelt med vaniljecreme – få inspiration til vaniljecremen i denne opskrift på rabarbertrifli.

Kan pæretrifli laves i forvejen?

Ja, men makronerne bliver blødere, jo længere tid desserten står. Pærerne kan godt blive brune med tiden, men citronsaften hjælper med at undgå dette.

Pæretrifli - opskrift på nem dessert med pærer

Serveringsforslag – sådan kan du servere din pæretrifli:

Pæretrifli er fin som en lille dessert efter en god middag eller til eftermiddagskaffen. Skøn efterårsdessert, når det er pæresæson.

Vil du bruge triflien som dessert til gæster, så pynt den gerne lidt festligt, med topping som angivet ovenfor. Du kan også dryppe makronerne med lidt likør, måske Amaretto likør?

Vaniljeis på toppen vil også være lækkert – så kunne du servere desserten som sommerdessert?

Hvis du stadig har pærer til overs i din frugtskål, så prøv også disse bagte pærer eller klassikeren pære Belle Helene.

Rigtig god fornøjelse med din pæretrifli.

Pæretrifli - opskrift på nem dessert med pærer

Få flere opskrifter med pærer her:

1.

Bagte pærer - nem lækker dessert opskrift
Ovnbagte pærer med knas
Se opskriften her
Bagte pærer - nem lækker dessert opskrift

2.

Pæremarmelade - nem syltetøj med pærer
Nem marmelade med pærer og vanilje
Se opskriften her
Pæremarmelade - nem syltetøj med pærer

3.

Pærekage - opskrift på nem kage med pærer
Nem kage med pærer - hurtig lavet sukkerbrødskage
Se opskriften her
Pærekage - opskrift på nem kage med pærer

4.

Syltede pærer med vanilje - nem opskrift
Nemme henkogte pærer i sukkerlage
Se opskriften her
Syltede pærer med vanilje - nem opskrift

5.

Pæremuffins - opskrift på muffins med pærer
Nemme muffins med pærer og ingefær - saftige og lækre
Se opskriften her
Pæremuffins - opskrift på muffins med pærer

6.

Pæretærte - kage med pærer & mandler opskrift
Pæretærte med mandler og strejf af ingefær - nem og lækker
Se opskriften her
Pæretærte med mandler og strejf af ingefær - nem og lækker

7.

Chokoladekage med pærer - dessert opskrift
En nem og lækker dessertkage med chokolade og syltede pærer
Se opskriften her
Chokoladekage med pærer

8.

Pærekompot med vanilje - nem opskrift
Nem kompot med pærer
Se opskriften her
Pærekompot med vanilje - nem opskrift

9.

Fransk pæretærte - sprød og saftig. Nem opskrift
Nem kage med pærer
Se opskriften her
Fransk pæretærte - sprød og saftig. Nem opskrift

10.

Pære Belle Helene med chokoladesauce - nem
Nem dessert med henkogte pærer, chokoladesovs og flødeskum
Se opskriften her
Pære belle helene med chokoladesauce - nem

11.

Pærekage med marcipan og nougat - svampet
En nem kage med pærer, marcipan, nougat og ingefær
Se opskriften her
Pærekage med marcipan og nougat - opskrift

12.

Pæretærte med chokolade og marcipan - nem
En skøn desserttærte med pærer, marcipan og chokolade
Se opskriften her
Pæretærte med chokolade og marcipan


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 90.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3700 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.