•  
  •  
  •  
  •  
  •  

DSC_9822I dag serveres en nem og lækker hverdagsret, smagfuld og med fyldig cremet sauce.

Svinemørbrad med porrer og bacon og flødeostesauce. En fornem hverdagsservering, der også sagtens vil kunne serveres for gæster. Savner du et alternativ til den klassiske svinemørbrad i flødesauce til julefrokosten, så prøv denne. Den er lettere og saucen har en dejlig rund, mild og “grønnere” smag. DSC_9827Jeg har tilberedt to svinemørbrad, fordi vi er fan af at lave mad til to dage her i huset. Vi er 4 voksne, så vi måtte rationere kødstykkerne, hvis maden skulle række. Brug gerne 3 mørbrad, så er du sikker på at der er mad nok til 8-10 pers.

Her kommer opskriften. Den er nem, både at lave og købe ind til. Svinemørbrad med bacon og porrer og sauce af cremet flødeost

Svinemørbrad med porrer og bacon i flødesovs

Lækker svinemørbrad med bacon og porrer i cremet sauce af flødeost
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Kategori: Mad til de travle
Keyword: bacon, porrer, svinemørbrad
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 svinemørbrad afpudsede
  • 6-8 spsk hvedemel
  • Smør til stegning
  • 1 pakke bacon i skiver
  • 1 bakke champignon / eller 1 glas champignon
  • 3 porrer i skiver
  • 2 svinebouillonterninger
  • 1 flødeost naturel
  • 1 flødeost med krydderi ostene kan erstattes af 2½ dl. piskefløde
  • Salt/peber
  • 6-8 dl kogende vand
  • Maizenajævning
  • Tilbehør: pasta eller ris og evt. hvidløgsflutes

Sådan gør du

  • Afpuds svinemørbraden og skær i 1-2 cm stykker. Bank dem lidt flade med håndroden.
  • Dyp i mel og steg bøfferne i smør.
  • Krydr godt med salt og peber på begge sider.
  • Tag mørbradbøfferne af panden og læg dem i et ildfast fad.
  • Sæt fadet i ovnen på 150 grader.
  • Klip bacon i småstykker og svits sammen med champignon og porrer på panden, i stegeskyen fra mørbradbøfferne. Tilsæt evt. lidt ekstra smør
  • Hæld fyldet over mørbradbøfferne og sæt fadet i ovnen igen v. 150 grader varmluft
  • Kog panden af med kogende vand. Tilsæt bouillonterninger
  • Tilsæt flødeoste (eller fløde). Jeg brugte 1½, fordi jeg havde en halv til overs og en hel der var udløbet på dato. Har du kun 1, så kan du fint nøjes med det.
  • Krydr saucen og jævn den. Jeg brugte maizena. Smag saucen til.
  • Hæld saucen over mørbradbøfferne og steg i ovnen i 15-20 minutter v. 150 grader varmluft (gerne længere tid)
  • Servér pasta eller ris til.

Noter

Retten er fryseegnet
Svinemørbrad kan erstattes af svinekoteletter, svinekød i tern, kyllingekød eller kalkunkød
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Svinemørbrad med porrer og bacon er en nem og lækker hverdagsret

Svinemørbrad med bacon og porrer og sauce af cremet flødeostDu kan fint bruge andre grøntsager end porrer: Peberfrugt smager også lækkert sammen med svinemørbrad.

Dét der tager tiden, ved denne ret, er afpudsningen af svinemørbraden. Åh suk, jeg gad godt at man kunne købe dem afpudsede. Det er de lange hvide sener/hinder der skal skæres af og det skal de altså, for det er ikke lækkert at tygge i, så op på hesten og få det gjort. Find din skarpeste kniv i skuffen 😉
Svinemørbrad med bacon og porrer og sauce af cremet flødeost

Jeg bruger meget årstidens grønt, når jeg laver mad, og porrer er ekstremt billige om vinteren (sammenlignet med om sommeren).

1 kæmpe porre for 3 kroner pr. stk. Et fund for de penge. Du kan trylle rigtigt lækre retter med porrer f.eks. denne lækre porretærte og hér familiens yndlingsfavoritret med porrer og kalkun. En sand vinder!
Svinemørbrad med bacon og porrer og sauce af cremet flødeost

Sådan laver du svinemørbrad med porrer og bacon – se billederne fra start til slut her:

Har I også tit en rest flødeost hjemme hos jer? Det har vi. Smid endelig ikke osten ud. Den er genial som smagsgiver og til at “afrunde” saucer med. Flødeosten fungerer fint som erstatning for fløde. 
DSC_9828 Jeg havde også en naturel flødeost i overskud, som egentlig var tiltænkt en lækker gulerodskage med osteglasur. Sådan gik det ikke lige, men godt osten havnede i en lækker flødesauce, før den endte sine dage. Ren stop madspild-stil 🙂 DSC_9829Måske synes du det var rigeligt kogende vand jeg tilsatte? Jeg har anført 6-8 dl. Du kan fint nøjes med mindre, hvis altså din familie kun er små saucespisere. Det er vi ikke i min familie. Der skal rigeligt med sauce til, men du bestemmer. Ønsker du mindre saucemængde, så reducér bare  i væske-mængden. 
Svinemørbrad med bacon og porrer og sauce af cremet flødeost Fadet kan sagtens stå længere tid i ovnen og simre, end de 20 minutter jeg har angivet. Vi havde ikke længere tid, men måske har du? Du skal være obs. på at saucen gerne vil “boble over”, hvis du tilbereder ved for høj temperatur. Svinemørbrad med bacon og porrer og sauce af cremet flødeostEn – to – vupti. En nem hverdagsservering med årstidens grønt tilberedt efter “stop madspilds-princippet”, hvor to dato-mærkede flødeoste blev brugt.

Rigtig god fornøjelse til dig. Måske retten skal på julefrokostbordet i år? Nup lige en prøvesmagning først. Du vil elske den tror jeg. Her i huset er vi fan. 🙂
Svinemørbrad med bacon og porrer og sauce af cremet flødeost

0 0 vote
Article Rating

  •  
  •  
  •  
  •  
  •