Varme hveder i airfryer. Her får du en god opskrift på lækre luftige hjemmebagte hveder bagt i airfryeren.
Kan man bage hveder i airfryer? Ja man kan og de bliver SÅ gode! Helt perfekte faktisk!
Mon ikke det er perfekt med en lille portion hveder i langt de fleste familier? Der bliver 9 hveder ud af denne portion og den rækker så rigeligt til min mand og jeg.
Jeg elsker at eksperimentere med min airfryer og bager og tit brød og boller i den lille varmluftovn.
Det er intet problem at bage brød fra bunden i airfryeren, heller ikke selvom der ikke er undervarme i min airfryer.
Det betyder bare at bollerne bare skal vendes undervejs og bage nogle minutter med bunden i vejret til slut, men det er intet problem.
Hvis der er varmelegeme i bunden af din airfryer, behøver du ikke vende dem brødet, så bare udelad dette trin i opskriften.
Uhm sådan en nybagt varm hvede med smør på, er det slet ikke til at stå for. Prøv du også at bage dine hveder selv i airfryeren. Det vil du ikke fortryde.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Varme hveder i airfryer – hjemmebagte hveder i airfryeren
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 2½ dl mælk lunkent. Kan erstattes med kærnemælk/yoghurt/ eller vand
- 25 gram gær
- 2 spsk sukker
- 50 gram smeltet smør kan erstattes med ½ dl smagsneutral raps- eller solsikkeolie.
- 1 æg
- ½ kg hvedemel ca.
- 1 tsk kardemomme kan udelades eller erstattes med kanel
- 1 tsk salt
Sådan gør du
- Lun mælken til fingervarmt sammen med smørret. Rør gæren ud heri og tilsæt sukker og æg. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt sammen med salt og kardemomme
- Rør kun mel i, til dejen slipper fad og fingre. Brug så lidt mel som muligt.
- Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse et lunt sted - gerne ca. 45 minutter.
- Klip et lille stykke bagepapir til, så det passer med risten/trådkurven i din airfryer. Form nu små hveder. Jeg målte ca. 90 gram dej af pr. hvede. Form bollerne, med samlingen nederst i bunden. Jeg fik plads til alle 9 hveder i min airfryer
- Lad hvederne hæve 30-45 minutter et lunt sted, til dobbelt størrelse. Bare tildæk med et viskestykke.
- Bag nu hvederne ca. 12 minutter v. 175 grader. Tjek dem undervejs og hold øje med de ikke bliver for mørke. Airfryere varmer forskelligt, så tjek dine efter 10 minutter. Bagetider er altid kun vejledende.
- Vend hvederne og træk bagepapiret af og bag dem nu 3-4 minutter med bunden i vejret, til bunden er bagt. Virker de alt for ubagte i bunden, og kan du ikke trække bagepapiret af, så giv dem et par minutter ekstra før du vender dem.
- Nyd gerne hvederne lune med smør eller flæk dem, når de er kolde og rist dem på brødrister eller i airfryer
Noter
Er der varme i bunden af din airfryer, behøver du ikke vende dem. Tilpas bagetiden.
Kan også bages i alm. ovn. Dejen kan også bruges til pølsehorn (udelad kardemomme) Hvederne kan flækkes og varmes/ristes i airfryer dagen efterSprøde luftige hvedeknopper i airfryer – så lækre og meget bedre end hvederne du kan købe
Det er bestemt ikke sidste gang jeg bager varme hveder i airfryer. De blev bare så gode!
Dejen jeg har brugt er en “genganger” på nogetiovnen.dk.
Faktisk er det denne opskrift på varme hveder jeg har brugt. I dagens opskrift til airfryer, har jeg bare lavet halv portion. Jeg har også brugt mælk og smør i dejen, i stedet for vand og olie.
Kan man slippe for at vende hvederne, når man bager?
Ja det kan du, hvis der er varme i bunden af din airfryer.
Bollerne er klar til at blive vendt, når bagepapiret kan slippe. Hvis hvededejen hænger for meget fast i bagepapiret, så skal du bage dem nogle minutter ekstra.
Bagetider er altid kun vejledende, da airfryere varmer forskelligt, så hold øje med dine hveder og tilpas evt. bagetiden.
En læser har tippet om, at man kan bruge bagestål, for at slippe for at vende brødet. Den idé må jeg da vist lige holde øje med.
Det lyder dog lidt dyre, de bagestål til airfryer man kan købe. Tænker også, at hvis man skal bruge lang tid på at opvarme bagestålet før brug, så går energibsparelsen måske lidt fløjten?
Men det er altid dejligt når I inspirerer mig og har gode ideer. Del gerne dine erfaringer i en kommentar herunder, så andre kan læse med. 🙂
Må man bruge bagepapir i airfryer?
Ja du må bruge alt dét du plejer at bruge i en almindelig ovn. Du behøver ikke købe specielt bagepapir. Jeg klipper bare et stykke til fra rullen.
Bagepapir bruger jeg mest kun når jeg bager i airfryeren, da dejen ellers vil hænge i risten/trådkurven, men gør dig gerne egne erfaringer.
Varmen cirkulerer dog bedst i en airfryer uden bagepapir, men når man bager brød, er det svært at undvære, synes jeg.
Spring du bare på og prøv at bage hjemmelavede varme hveder i airfryer.
Tjek også denne opskrift på hveder med rabarber. De er virkelig lækre!
Du finder andre opskrifter på hveder på bloggen – f.eks. disse grove hveder eller disse langtidshævede hveder. Disse opskrifter kan også tilpasses til airfryer. Måske du også skal nøjes med halv portion her?
Hvis du er blevet helt vild med at bage i din airfryer, så prøv også dette franskbrød i airfryer eller disse fødselsdagsboller i airfryer.
Man kan også bage fastelavnsboller i airfryer.
Se alle mine over 150 airfryer ved at klikke her eller få inspiration nedenfor.
Bag brød og boller i airfryer – få opskrifter her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Forespørgsel
Bruger du airfryer funktionen. Eller bruger du bagefunktionen på din airfryer, når du bage disse hveder?
Glæder mig til at prøve din opskrift af.
Mvh
Jan