Fødselsdagsboller i airfryer. Ja man kan nemlig sagtens bruge airfryeren til at bage i. Smart!
Her får du opskriften på bløde luftige bamseboller, du kan lave nemt og hurtigt i airfryeren.
Kan man bage brød i airfryer? Jeps man kan! Det er særligt smart hvis man kan nojes med en lille portion boller eller brød.
Genialt at du ikke behøver tænde den store ovn, hvis du kun skal bruge en lille portion.
Efterhånden har jeg prøvet at bage mange forskellige slags brød og boller i min airfryer. Få flere bage opskrifter til airfryer nederst i dette indlæg.
Her får du opskriften på hurtige boller af en nem gærdej.
Hvide boller uden kerner. Måske du skal bruge en lille portion til fødselsdag? De smager skønt til en kop varm kakao med flødeskum.
Dejen er en god grundopskrift på en gærdej med smør. Du kan også bruge dejen til f.eks. kanelsnegle eller fastelavnsboller?
Nemme boller, du kan lave ekstra hurtigt, hvis du laver dejen hæve ved svag varme i airfryeren. Et super smart trick! Få flere tips i opskriften
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her
Fødselsdagsboller i airfryer – få en god nem opskrift på hurtige luftige bamseboller her
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 1 dl lunkent mælk kærnemælk, yoghurt el.lign. kan også bruges
- 25 g smør - smeltet
- 15 g gær
- ⅕ tsk. salt
- 1 spsk sukker
- 1 æg - sammenpisket ½ æg i dejen og resten til pensling.
- 170-180 gram hvedemel (ca.) til dejen slipper fad og fingre
- evt. lidt kardemomme
Sådan gør du
- Lun mælken og smørret sammen til fingervarmt. Tilsæt gær og rør det godt ud. Tilsæt sukker og halvdelen af det sammenpiskede æg (gem resten til pensling).
- Tilsæt nu hvedemel lidt af gangen, sammen med salt. Tilsæt mel, til dejen kan slippe fad og fingre. Stil dejen til hævning tildækket i 30 minutter et lunt sted, gerne i airfryeren på 40 grader, hvis din temperatur kan gå så langt ned.
- Klip et stykke bagepapir til, der passer til trådkurven/risten. Skal kun lige dække bunden og der skal helst være lidt plads ude i siderne, så luften kan cirkulere op
- Form boller af dejen. Jeg fik plads til 6 boller i min OBH airfryer. Læg bollerne på bagepapiret i trådkurven/på risten. Lad bollerne hæve et lunt sted i ca. 20 minutter gerne i airfryeren på 40 grader, hvis din airfryer kan gå så langt ned.
- Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag nu 10 minutter v. 160 grader. Vendes bollerne og bag dem yderligere 4-5 minutter ved samme temperatur. De er færdige, når de er gyldenbrune.
- Nyd bollerne lune med smør på
Noter
Fryseegnede. Dejen kan bruges til kanelsnegle eller fastelavnsboller
Du kan erstatte lidt hvedemel med grovere mel f.eks. havregryn. Få inspiration i denne opskrift på boller i airfryer. Prøv også disse langtidshævede boller i airfryer eller disse kanelscones uden hævning.Nemme boller i airfryer – hurtige at lave, hvis du kan speedhæve dejen i airfryeren
Tit speedhæver jeg dej i min store ovn, så jeg skulle da også lige prøve i min airfryer. Det fungerede rigtigt fint. Det er dog ikke alle airfryere der kan gå så langt ned i temperatur.
Min Holm XXL kan kun gå ned til 65 grader, og det tror jeg måske vil blive en lidt for lun hævetemperatur?
Det er smart at speedhæve dej i airfryeren ved laveste temperatur. Tjek lige om du kan bruge din airfryer til at hæve dej i.
Kan din airfryer ikke gå så langt ned i temperatur?
Pyt, dejen kan selvfølgelig også sagtens bare hæves på køkkenbordet, som en helt almindelig gærdej.
Disse boller er bagt i min lille OBH airfryer. Hvis du bruger en større airfryer, vil du måske kunne få plads til flere boller. Måske du kan få plads til 1½ portion af denne dej?
Må man bruge bagepapir i en airfryer?
Ja du må bruge alt det du plejer at bruge i en almindelig ovn, men varmen kan cirkulere bedre uden bagepapir.
Maden bliver hurtigere færdig uden bagepapir, når varmen kan trænge op igennem rillerne/hullerne i risten.
Jeg bruger derfor kun bagepapir når jeg bager eller laver meget “klistrede” ting, der ellers vil hænge fast i risten. Det vil denne bolledej gøre, så her bruger jeg bagepapir.
Jeg bruger bare helt almindeligt bagepapir, som jeg klipper til i størrelsen, så stykket passer til risten/trådkurven.
Det er en god ide at lade lidt luft være fri ude i kanten, så varmen kan cirkulere op.
Når du bager brød og boller i airfryeren, så kan du opleve at brødet skal vendes undervejs.
Det skyldes, at der ikke er varmelegeme i bunden af de fleste airfryere. Bare følg opskriften ovenfor. Hvis der er varme i bunden af din airfryer, behøver du ikke vende brødet.
Gør dig dine egne erfaringer med hvordan din airfryer er at bage i. Mig? – jeg er vild med at bage i min! 🙂
Perfekt at man kan bage en lille portion fødselsdagsboller i airfryer. Måske I kun er få til bords?
Nogle gange er de helt hvide luftige bamseboller bare de bedste. Prøv også disse hveder i airfryer – helt hvide luftige boller med kardemomme.
Dejen kan også bruges til et franskbrød? Få inspiration i denne opskrift på franskbrød i airfryer.
Har du lyst til en lidt grovere dej, så prøv disse boller i airfryer med havregryn i dejen.
Hvis du tilsætter mindre gær, så kan dejen også koldhæves eller langtidshæves. Få inspiration i denne opskrift på langtidshævede boller i airfryer.
Du kan også bage boller uden gær. Prøv disse kanelscones i airfryer.
Hvis du gerne vil se alle mine snart 150 airfryer opskrifter, så klik her.
Få flere opskrifter på brød og boller i airfryer her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.