I dag skal du høre om en rigtig “Stop madspilds-ret”. Vi havde en grillet svinemørbrad til overs fra grillmiddagen i går, hvor vi spiste denne lækre grillede sennepsmarinerede svinemørbrad.Sennepsgrillet svinemørbrad og grillede timiankartoflerVi plejer altid at lave 2 stk. svinemørbrad til os 4 voksne. I går spiste vi af en eller anden grund kun den ene mørbrad, og hvad skulle vi da lige finde på, af resten?

Vi havde en rest fløde til overs fra marengsdesserten med hindbær, og vi havde løg, peberfrugt og champignon på lager. Det var da nødt til at blive en svinemørbrad i flødesovs?

Måske du så tænker:”Hvad skal jeg så gøre, hvis jeg ikke lige har en grillet svinemørbrad til overs?”

Jamen så bruger du bare en fersk. Du kan også sagtens bruge svinekoteletter, friske fra fad eller en rest tilberedte. Kyllingeschnitzler kan du også bruge i retten? Du bestemmer. Din fryser og dit køleskab afgør, hvad du lige har på lager. Grillet svinemørbrad i flødesauce med løg og peberfrugtTilberedt kød har tit en tendens til at blive lidt tørt dagen derpå. Det er der råd for. Stop kødet i en flødesovs, så bliver det mørt og lækkert. 🙂

Da vi grillede svinemørbraden i går, gemte jeg også noget af den gode stegesky der dryppede fra. Den blev også brugt i dagens flødesauce. Har du ikke lige noget stegesky på lager, kan du fint bare bruge 3-5 dl svineboullion.

Det blev en fin og lækker Stop Madspilds-ret, som var klar på ½ time. Uhm. En nem menu. Ægte piskefløde i saucen fornægter sig aldrig 😉Grillet svinemørbrad i flødesauce med løg og peberfrugtDu får opskriften på den lækre svinemørbrad i flødesauce lige her:

Svinemørbrad i flødesovs i ovn eller på pande – med løg og peberfrugt

Grillet svinemørbrad i flødesauce med løg og peberfrugt
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 svinemørbrad tilberedt eller 1 fersk. Andet kød kan også bruges: svinekød, kyllinge- eller kalkunkød
  • 2 store løg i skiver
  • 1 stort rødløg i skiver
  • 1 peberfrugt i strimler
  • Smør til stegning
  • 2½-5 dl stegesky ell. bouillon
  • dl piskefløde kan erstattes med kaffefløde eller mælk
  • Jævning

Sådan gør du

  • Skær svinemørbraden i skiver og svits i smør. Brug en dyb pande ell. sauterpande. Steg svinemørbraden i få minutter, hvis den er tilberedt i forvejen. Bruger du en fersk, skal du huske at afpudse den for hinder og sener først.
  • Krydr godt med salt og peber.
  • Skær løg i skiver og svits dem med.
  • Skær peberfrugten i strimler og tilsæt
  • Tilsæt bouillon/stegesky
  • Læg låget på panden/sautérpanden og lad retten simre 10-15 minutter. Du kan også tilsætte fløde og jævne retten og så simre den færdig i ovnen ca. 30 minutter v. 175 grader varmluft. Sæt bare hele panden i ovnen
  • Tilsæt fløde og skyl kartonen med lidt mælk og tilsæt også det.
    Svinemørbrad i flødesovs i ovn eller på pande
  • Tillsæt jævning og evt. kulør, hvis du synes.
    Svinemørbrad i flødesovs i ovn eller på pande
  • Smag til med ekstra salt og peber
  • Servér, gerne med pasta, ris, nye kartofler eller olieristede kartofler
    Svinemørbrad i flødesovs i ovn eller på pande

Noter

Retten kan også tilberedes i ovnen. Jævn sovsen og steg den ca. 30 minutter v. 175 grader varmluft. Sæt bare hele panden i ovnen
Du kan bruge både fersk og færdig-tilberedt svinemørbrad eller andet svinekød. Kyllinge- eller kalkunkød kan også bruges
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Lækre mørbradbøffer i cremet flødesovs – prøv en nem ret på pande eller i ovn

Grillet svinemørbrad i flødesauce med løg og peberfrugtHar man en færdigtilberedt svinemørbrad med stegesky, er det jo ingen sag. Hvis ikke, er det også hurtigt at stege en fersk. Grillede koteletter fra i går, kan du også sagtens bruge.

Den grillede svinemørbrad fik tryllet nyt liv og et perfekt tip, hvis du står med grillrester. Normalt kan resterne jo godt blive lidt tørre og triste, men at putte dem i flødesovs, fungerede bare rigtigt godt. Bare lige et tip til dig 🙂

Du skal jo være obs. på, som med alt andet kød, at sørge for at kødet hurtigt bliver nedkølet, hvis det skal opvarmes igen. Grillet svinemørbrad i flødesauce med løg og peberfrugtDet var en virkelig hurtig menu – der var klar på ½ time.

Min familie jublede overrasket over menuen. De vidste at vi havde en tør svinemørbrad til overs og stor var deres forundring, da de opdagede den lækre flødesauce. “Mor, det smager jo godt det her!” sagde de store børn flere gange.
Grillet svinemørbrad i flødesauce med løg og peberfrugtFløde er et hit i saucer, men at det også kan trylle nyt liv til rester af grillkød, havde jeg ikke lige tænkt. Nu er tippet hermed givet videre til dig 🙂

Som også beskrevet i opskriften: Du kan sagtens også bruge en fersk svinemørbrad til den lækre ret. Bare spring på 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.