Blommechutney – uhm her får du en nem opskrift på en lækker blommechutney med rødløg og ingefær.

Store, bløde, søde blommer – de smager bare så godt!

Jeg var så heldig at få en stor pose victoriablommer af vores søde naboer. Heldige mig! 🙂

Blommechutney opskrift - chutney med blommer

Straks begyndte ideerne at pible. Man kan jo bruge blommer til så mange lækre ting, både i det søde og salte køkken.

Blommesaft, blommemarmelade, blommekage, blommetærte. Få mere blommeinspiration nederst i dette indlæg.

Blommechutney opskrift - chutney med blommer

Blommer er dog også rigtigt lækre at bruge i en stærk chutney – det blev dagens eksperiment. SÅ lækker en chutney jeg fik lavet.

En super nem blommechutney. lavet med de ingredienser der lige var på lager i sommerhuskøkkenet.

Ingefær, æbler, rødløg/løg, brun farin, rød balsamico, peber. Chutney’en blev krydret, sød, intens i smagen. Så perfekt!

Blommechutney opskrift - chutney med blommer

Det smarte ved at bruge æbler er, at der er pektin i. Udover at give smag, så er æblerne derfor også med til at tykne din chutney.

Blommechutney opskrift - chutney med blommer

Du bestemmer selv hvor stærk og hvor sød din blommechutney skal være.

Blommechutney med chili/chiliflager smager også godt, men jeg brugte bare hvidløgspeber. Du kan også tilsætte karry eller kanel? Nogle putter også rosiner i.

Sukkermængden du skal bruge, kan svinge, da det er forskelligt hvor søde/sure blommerne er. Du bestemmer helt selv, hvor sød din chutney skal være.

Det er nemt at smage din chutney til, så den får lige den smag du har synes bedst om. Prøv også at tjekke denne opskrift på æblechutney ud som inspiration. Eller hvad med en brombær chutney, æblechutney eller mango chutney?

Her kan du se min opskrift. Den er super nem. Brug den gerne som udgangspunkt

Blommechutney opskrift – få en god nem opskrift på chutney med blommer hér

Blommechutney opskrift - chutney med blommer
Nem lækker chutney med blommer
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Ret: Blommechutney opskrift - chutney med blommer
Portioner: 1 stort glas
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 500 gram blommer frosne/friske kan bruges. Jeg brugte victoria blommer
  • 40 gram brun farin kan erstattes med sukker
  • 40-50 gram sukker smag til, måske du skal bruge mere/mindre afhængigt af hvor søde/syrlige dine blommer er
  • 1 stort rødløg eller alm. løg
  • 1-2 æbler gerne med skræl, hvis den er ok
  • 1 tsk stødt ingefær smag til. Frisk ingefær kan også bruges.
  • 2 spsk rød balsamico kan erstattes med hvid balsamico eller f.eks. æblecidereddike ell. lign.
  • salt smag til
  • peber ell. chili/chiliflager. Jeg brugte hvidløgspeber
  • evt. kanel ell. karry smag til

Sådan gør du

  • Skyl blommerne og fjern stenene. Læg blommerne i en gryde
    Blommechutney opskrift - chutney med blommer
  • Snit rødløg i skiver og tilsæt sammen med æbler i tern. Lad gerne skrællen blive på. Tilsæt sukker (men gem lidt og smag til til sidst), brun farin, balsamico og ingefær, salt og peber.
    Blommechutney opskrift - chutney med blommer
  • Lad nu din chutney koge under låg, til frugter/løg er gennemkogt. Smag til evt. med sukker og ekstra krydderier. Hvis du synes din chutney er lidt for tynd, så kan du evt. jævne den med 1-2 tsk Maizenajævning
    Blommechutney opskrift - chutney med blommer
  • Blommechutney må godt være lidt rustik, men du kan også blende den. Hæld chutneyøen på skoldede glas, gerne skyllet med Atamon. Hvis din chutney skal holde sig længere tid end 3-4 uger, så tilsæt gerne Atamon. Opbevares koldt
    Blommechutney opskrift - chutney med blommer

Noter

Sukkermængden afhænger af hvor syrlige dine blommer er. 
Kan evt. jævnes med 1-2 tsk Maizenajævning
Blommechutney kan holde sig minimum 3-4 uger i køleskab uden Atamon. Kan også fryses.
Blommechutney kan også laves i ovn. Brug denne opskrift som inspiration
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Blommechutney opskrift - chutney med blommer

Krydret chutney med blommer, rødløg, æbler og ingefær – nemt og lækkert tilbehør

Sikke en lækker chutney! Den smagte krydret, sødt, lidt eksotisk. Smagen af efterår faktisk. Den duftede skønt og så var farven så flot dybrød.

Hvad bruger man blommechutney til?

Den krydrede lidt stærke blommechutney smager skønt til frikadeller, kylling – altså rigtigt mange kødretter.Blommechutney opskrift - chutney med blommer

Blommechutney vil smage godt til asiatiske retter, da den smager lidt som en sur/sød sauce. Jeg kan forestille mig, at den også vil være et hit til f.eks. forårsruller?

Prøv også blommechutney til ost. Det smager bare SÅ godt med den søde chutney på en ostemad. Den vil derfor være god at servere til tapas.

Kan blommechutney laves i ovn?

Jeps du kan sagtens blande alle ingredienserne og så bage din chutney i ovnen. Særligt smart, hvis du alligevel har ovnen igang.

Bare bland alle ingredienserne i et ildfast fad og tildæk med staniol. Bag chutneyen, til konsistensen er fin. Brug f.eks. denne opskrift på bagte blommer som inspiration.

Hvis du er vild med blommer, så prøv også denne lækre æble blommemarmelade,  syltede blommer eller denne blommekompot. Blomme lækkerier 🙂

Hvis du vil se alle bloggens opskrifter på blommer, så klik her.

Blommechutney opskrift - chutney med blommer

Få flere gode opskrifter med blommer her:

1.

Blommegrød - nem frugtgrød med blommer
Nem frugtgrød med blommer
Se opskriften her
Blommegrød - nem frugtgrød med blommer

2.

Blommesaft - opskrift på saft med blommer
Nem opskrift på hjemmelavet saft med blommer
Se opskriften her
Blommesaft - opskrift på saft med blommer

3.

Bagte blommer med vanilje - nem opskrift
Nemme, lækre bagte blommer med vanilje
Se opskriften her
Bagte blommer med vanilje - nem opskrift

4.

Blommetærte med marcipan kage med blommer
Nem og lækker frugttærte med blommer og marcipan
Se opskriften her
Blommetærte med marcipan kage med blommer

5.

Blommemarmelade nem opskrift med blommer
Nem og lækker hjemmelavet blommemarmelade
Se opskriften her
Blommemarmelade - nem opskrift med blommer

6.

Mirabelle marmelade med vanilje - opskrift
Nem marmelade med mirabeller eller blommer
Se opskriften her
Mirabelle marmelade med vanilje - opskrift

7.

Blommetærte - nem blommekage med kokos
Prøv den lækre kokoskage med blommer- en lækker saftig kage
Se opskriften her
Blommetærte - nem blommekage med kokos

8.

Blommetærte med marcipan kage med blommer
Nem og lækker frugttærte med blommer og marcipan
Se opskriften her
Blommetærte med marcipan kage med blommer

9.

Æble blommemarmelade - nem opskrift
En nem marmelade med æbler og blommer
Se opskriften her
Æble blommemarmelade - nem opskrift

10.

Kage med blommer & brun farin - nem opskrift
En nem blommekage med brun farin
Se opskriften her
Kage med blommer & brun farin - nem opskrift

11.

Blommekompot nem opskrift - til skyr, ost og brød
Nem og lækker blommekompot med vanilje
Se opskriften her
Blommekompot nem opskrift - til skyr, ost og brød

12.

Syltede blommer - nem opskrift på henkogte blommer
Henkogte blommer i glas
Se opskriften her
Syltede blommer - nem opskrift med eller uden alkohol


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.