Blommekompot er så nemt at lave og det smager skønt på skyr, på/til ost og på brød i stedet for marmelade. Du kan også bruge blommekompotten i kager og desserter.
Vi har fået en masse blommer af vores søde naboerne, så jeg eksperimenterer med blommer i stor stil disse dage.
Her får du opskriften på en super nem kompot, du kan lave med alle slags blommer.
Jeg har brugt de søde Victoriablommer og de er bare så lækre! De er også store, så det gør arbejdet med at udstene blommerne lidt lettere.
Når du først har udstenet blommerne, så klarer gryden resten af arbejdet. Du skal også kun bruge ganske få ingredienser til en kompot, så det er en nem kompot. Bare spring på.
Tjek lige en farve og wow hvor det smager godt!
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på lækre marmelader, chutney og andre lækkerier med blommer.
Blommekompot nem opskrift – til skyr, ost og brød
Ingredienser
- 1 kg blommer renset vægt. Alle slags blommer kan bruges, også mirabeller
- 200-250 gram sukker smag til. Mængden afhænger af hvor søde/sure dine blommer er
- 1 spsk vaniljesukker eller ½-1 vaniljestang
- 1 tsk citronsaft kan udelades
- evt. jævning af 1 spsk majsstivelse/kartoffelmel udrørt i lidt vand eller lidt blommesaft fra gryden
Sådan gør du
- Skyl, halvér og befri blommerne for sten.
- Hæld blommerne i en gryde og tilsæt vaniljesukker, citron og halvdelen af sukkeret i første omgang. Kog blommerne op ved middel varme i ca. 10-15 min. ell. til de er møre. Du bestemmer selv hvor fin/rustik din frugt skal være.
- Smag til og tilsæt evt. resten af sukkeret. Mængden du skal bruge afhænger af hvor sure/søde dine blommer er. En kompot er tit lidt mere syrlig end marmelade. Tykn evt. din kompot med lidt jævning af kartoffelmel/majsstivelse
- Skold et stort marmeladeglas (incl. låg) og hæld straks kompotten i og skru låget på. Stil glasset til afkøling. Opbevares i køleskab. Kan nydes lun og afkølet
Noter
Kompotten kan holde sig minimum 2-3 uger i køleskab. Brug kun rent bestik når du tager af glasset.
Skal kompotten holde sig længere tid, så tilsæt Atamon efter anvisningerne på flasken. Tilsæt evt. kanel/kardemomme / stjerneanis? Prøv også denne mirabelle marmeladeHjemmelavet kompot med blommer – smager skønt på skyr, på nybagt brød og på en ostemad.
Sikke en lækker blommekompot vi kunne nyde på de nybagte boller på terrassen. Den smagte sødt, syrligt, helt perfekt.
Kompotten bliver rigtig god med et strejf vanilje, men du kan også bruge andre smagsvarianter f.eks. kanel eller kardemomme?
Nogle tilsætter også rom eller stjerneanis til blommekompot. Du bestemmer helt selv hvordan du synes din kompot skal smage. Eksperimentér gerne løs.
Kompotten blev sød, syrlig og fik den dejligste vaniljesmag. Du bestemmer lidt selv hvor sød/syrlig din kompot skal være. Om den skal være rustik/eller mere pureret bestemmer du også selv.
Hvad er forskellen på kompot og marmelade?
Kompot er som regel mere grov/rustik i konsistensen og så indeholder det som regel mindre sukker også. Nogle tilsætter også vand til kompot, men det har jeg dog ikke gjort her.
Du bestemmer selv hvor “udkogt” du synes din frugt skal være. Hvis du synes din kompot virker for tynd, så kan du jævne den lidt. Få tips i opskriften.
Nogle gange kan kompot også være krydret med varme krydderier, men det kan man nu også tilsætte til marmelade.
En blommemarmelade er som regel finere i konsistensen og har en sødere smag. For mig minder kompot og marmelade meget om hinanden.
Hvad kan man bruge blommekompot til?
Brug den også gerne i kager og desserter, som f.eks. den populære blommetrifli eller disse blommesnitter? Her er der perfekt at blommekompotten ikke er alt for sød, for der er nemlig både makroner og vaniljecreme i.
Du skulle også prøve en krydret blommechutney med rødløg og æble. Den er også rigtig god.
Prøv også at blande æble i en blommemarmelade. Det smager super godt. Blommegrød er jo også en klassiker.
Du kunne også prøve at lave bagte blommer i ovn eller airfryer?
Vi fik 2 glas blommekompot. Det ene fik de søde naboer som tak for blommerne. Det andet glas står nu klar i køleskabet klar til nye eksperimenter.
Måske jeg kan finde på at bruge kompotten i en lækker kage eller dessert? Man ved aldrig hvad jeg kan finde på. 🙂
Rigtig god fornøjelse med blommekompotten til dig.
Få flere opskrifter med blommer her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.