Sommerhus under Corona - et åndehul Coronaperioden har været vild. Jeg har funderet og reflekteret og har næsten endnu ikke fundet ord jeg kan sætte på, hvad perioden har betydet for mig og hvad jeg tror den kommer til at betyde for os mennesker.

I dette indlæg prøver jeg alligevel.

I starten af Coronaperioden skrev jeg dette indlæg, lige da Danmark var lukket ned og jeg var meget bange og bekymret

Siden skrev jeg dette indlæg hvor jeg prøvede at beskrive de følelser af kaos og kreativitet der opstod både i mig og i samfundet, affødt af Corona.Sommerhus under Corona - et åndehul

Perioden har været banebrydende, på godt og ondt. En pandemi af så svær en kaliber, fører en lang hale af ødelæggelse med sig og ikke mindst sorg og bekymringer for og hos de berørte.Sommerhus under Corona - et åndehul

Corona – og de ændrede livsbetingelser, har dog også ført gode ting med sig. Jeg hører mange sige, at den ro, nærvær og de mange kalenderaflysninger, har gjort at mange af os er stoppet op i livet og har tænkt os om en ekstra gang og måske fremadrettet vil ændre på vores prioriteter i forhold til hvad vi som enkeltpersoner og som familie skal og vil bruge tid på.

En mor sagde det ret rammende: Før havde vi stress med at køre alle børnene til fritidsaktiviteter hver eftermiddag, men vi har fundet ud af at vi faktisk allesammen bliver endnu mere glade og mindre stressede af bare at være sammen om eftermiddagen – spille spil sammen, grine, synge eller bruge naturen”.Sommerhus under Corona - et åndehul

Corona stak en kæp i hjulet for os og satte maskineriet og hamsterhjulene i stå

En stopklods, hvor vi ikke havde et valg.

Vi var nødt til hurtigt at omstille os og på rekordfart finde glæde og energi i det nære og indenfor familiens rammer i stedet for “ude i virkeligheden”. Mon ikke vi er mange der har kigget vores børn, ægtefæller og kæledyr i øjnene og sat ekstra pris på dem i denne tid?

Ja mon ikke mange har stillet sig selv det spørgsmål: Hvad er det egentlig vi har brug for, når bare vi har hinanden?Sommerhus under Corona - et åndehul

Arbejdet skulle mange af os pludselig passe hjemme og skolelivet også. Der måtte slibes en hæl og klippes en tål i mange familier for at få kabalerne til at gå op – men morgen- og eftermiddagsstress med pendleri til jobbet og fortravlet hente/bringe i institutioner,slap de fleste af os for og jeg kan fornemme at det er dét alle har savnet mindst.

Da Danmark lukkede ned, skulle mange af os lige øve os på den og de nye måder at arbejde og leve familielivet på. Der var indkøringsstress, men også et familienærvær uden sidestykke. En gave i en svær tid.Sommerhus under Corona - et åndehul

Vi har lagt puslespil, sunget fællessang hver for sig og lært at sætte pris på danske naturskatte. Vi har lært at sætte pris på kvaliteten i det enkle og det nære. På ting der intet koster.

Mange fortæller at det er første gang de har tilbragt så mange vågne timer med deres børn – og ægtefæller.

Den vågne tid kunne vi pludselig bruge sammen og ikke kun de trætte gnavne timer efter fyraften. Vi har lært hinanden at kende på nye måder, på godt og ondt. Vi har set meget til hinanden og ikke kun brugt tiden sammen med vores kolleger/kammerater. Sommerhus under Corona - et åndehul

Det har været en skelsættende periode uden fortilfælde og med mange gode læringspointer, vi kan trække med ind i “virkelige” verden nu den åbner igen.

Den fysiske verden med liv, samvær, sociale relationer har vi alle brug for både i vores fritids- og arbejdsliv, men glæden vil det “nære” vil jeg tage med mig.Sommerhus under Corona - et åndehul

Arbejdet som bibliotekar under Corona

Jeg arbejder som bibliotekar ved siden af bloggen og fra 13. marts blev vi sendt hjem med arbejdspc og arbejdsmobil under armen. Siden har vi arbejdet hjemme med at opdyrke nye platforme at formidle til bibliotekets brugere på. Vi har formidlet på video, med podcast og hjulpet brugere via telefon og digitalt og det er faktisk gået rigtigt godt.

Der har været en kæmpe stigning i brugen bibliotekets digitale tjenester – Biblioteksvagten, Ereolen og Filmstriben og som koordinator for området “Information og Digital Betjening” har der været en masse opgaver at tage fat på og en masse nye bolde at gribe. Mange kolleger er kastet sig over digital formidling, fået nye kompetencer  og set styrkerne i det digitale.Sommerhus under Corona - et åndehul

På rekordfart har bibliotekerne omstillet sig og på få måneder vundet terræn, der ellers ville tage år at erobre.

Det skal og vil vi helt sikkert trække med ind i den fysiske verden også – de digitale kompetencer er kommet for at blive, både hos os bibliotekarer og hos bibliotekets brugere.

Kollegialt har vi arbejdet godt og ihærdigt og har mødtes mange gange dagligt på digitale platforme som Teams, Zoom og Skype.Sommerhus under Corona - et åndehul

I starten var det let akavet og det fysiske møde ER nu engang bedst, men digitalt kunne vi hurtigt fange hinanden på vores hjemmearbejdspladser. Vi slap for lang transport til møder rundt i landet og blev forskånet for besværligheder med møde-og lokalebooking. Det digitale samarbejde var impulsivt og ideerne spirede på kryds og tværs.

Grænserne imellem fritid og arbejdsliv flød ud, når kontoret var i stuen, og mange af os oplevede at det var svært at slippe jobbet, når der lige var en ekstra idé der kunne afprøves efter fyraften.Sommerhus under Corona - et åndehul

Coronaperioden bød på mange nye muligheder rent arbejdsmæssigt for mig og jeg  og mine kolleger og vi har lært meget nyt og fået opdyrket nyt terræn.

Et bibliotek anno 2020 lever og blomstrer i fuldt flor med et digitalt ben også.Sommerhus under Corona - et åndehul

Sommerhuset – det skønneste hjemmekontor og et Corona åndehul

Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, besluttede min mand og jeg os hurtigt for at tage i sommerhus, langt væk fra storbyens koncentration af mange Coronabaciller. Det var bare en rigtig god og dejlig beslutning.

I sommerhuset er der stabilt internet og der var et rum til os hver, så vi kunne passe vores digitale møder på PC og i telefon. To hjemmekontorer i ét med naturen lige udenfor døren.

Sommerhuset viste sig at være et kærkomment åndehul, som gjorde at Coronaperioden blev lettere at tackle for os.

Sommerhuset ligger i en naturperle, hvor der er fred, ro, fuglefløjt og de smukkeste naturscenarier.Sommerhus under Corona - et åndehul

Vi har nydt de smukkeste forårsmåneder under Coronaperioden, hvor naturen var et sandt gaveorgie. Foråret var på sit højeste og naturen forstod jo intet om Corona, den blev bare ved og ved med at give, som om den ville muntre os op i alt det mørke.

Som jeg beskriver i dette indlæg var det så bizart, at alt det smukke i naturen blomstrede allermest, da det hele ellers så allermørkest ud, men på en måde endte det med at blive en hjælp for mig, ja for os alle vil jeg tro.

Naturens insisteren. De smukke blomster. Solnedgange. Skingre glade fuglefløjt. Det var som om verden var i live, selvom den var lukket ned.Sommerhus under Corona - et åndehul

Coronaperioden i sommerhuset betød, at vi hver morgen kunne starte dagen med at gå en dejlig morgentur med Kallehunden før vi skulle logge på vores arbejdspc. Terrassedørene stod åbne og naturens lyde og dufte trængte ind imens vi arbejdede, saliggørende og stimulerende for krop og sjæl og ikke mindst stimulerende for arbejdsevnen og arbejdsglæden, ikke mindst.

Frokostpausen kunne nydes i det fri og solen begunstigede os. Det var som om vejrguderne tænkte, at når nu menneskene havde det så svært og var så bekymrede, så var det vigtigt at solen skinnede ekstra smukt i denne svære tid.Sommerhus under Corona - et åndehul

Vi mennesker var som hensygnende planter, der trængte til solmodning. Som umodne frugter, der havde brug for et solskinsboost, for at gro og overleve.

I april havde vi mange solskinstimer og Coronaskyerne virkede på den måde til at blive lidt mindre i horisonten. Naturens mirakelmedicin.

Efter de første uger fandt jeg ud af, at det var bedst for mig, min psyke og mit mentale helbred, at jeg begrænsede indtaget af nyheder og “breaking news” med antal døde og indlagte i Danmark og andre lange. Jeg følte mig magtesløs og kunne intet stille op. Jeg blev bekymret og bange. Det gjorde ikke noget godt for mig. Jeg var nødt til at lukke ned.Sommerhus under Corona - et åndehul

Du kan sige at det var fortrængning og ja normalt er fortrængning jo ikke godt for sjælen, men i Coronasammenhæng var det faktisk godt for mig.

Jeg/vi fulgte de angivne retningslinjer, sprittede af og begrænsede indkøb til hver 14. dag, men vi prøvede at  fokusere på mulighederne og potentialerne under Corona i stedet for og arbejdede ihærdigt både i arbejdsliv og i blogsammenhæng.

Jeg stornød rammerne i sommerhuset og er virkelig blevet afhængig af den ekstra naturvitamininsprøjtning som man kan få, når man opholder sig – og arbejder – lige midt i naturen.

Vi har været på mange smukke naturture ved skov, strand, vand og har suget naturscenarierne taknemmeligt til os.Sommerhus under Corona - et åndehul

Vi har virkelig nydt at kunne opholde os i sommerhuset og jeg er næsten helt forlegen over at udtrykke min begrejstring og glæde, da jeg ved at det er en kæmpe luksus, der slet ikke er alle forundt. Gid det var.

Vi købte sommerhus for 4 år siden og havde slet ikke fantasi til at forestille os at vi engang ville kunne komme til at arbejde fra sommerhuset i næsten 3 måneder. At det ville være så godt for os at få et sommerhus anede vi slet ikke.

Sommerhuset blev vores Corona-medicin – et åndehul

Under Coronaperioden er vi stået op til malerisk smukke naturscenarier og til morgenkaffe på terrassen.Sommerhus under Corona - et åndehulHver aften har vi kunnet nyde de malerisk smukke solnedgange. En af dem kan du se her. Hver eneste aften har himlen set forskellig ud – og hver eneste aften har naturen tegnet et nyt og smukt maleri til os, der sad klar på 1. parket.  Sommerhus under Corona - et åndehul Ofte har fjernsynet været helt slukket og vi har kun lyttet til fuglenes sang. Balsam for sjælen. Et meget afstressende scenarie at være i for mig.

Jo ældre jeg bliver, jo mere betyder naturen for mig, har jeg fundet ud af. Fred. Ro. Stilhed. Ingenting og lav hvilepuls er i høj kurs og er blevet vigtige værdier for mig.Sommerhus under Corona - et åndehul

Danmark åbner langsomt igen – og det er også dejligt.

Coronaperioden har været vild på godt og ondt.

Mine børn savnede jeg at se og kramme ikke mindst – så det var en stor gave, da det blev muligt igen. Mine forældre, der er i risikogruppen, så vi ikke i en lang periode og jeg har nydt at kunne tage på visit hos dem igen.Sommerhus under Corona - et åndehul

Jeg sender mange tanker til dig der har været og stadigvæk er isoleret alene hjemme. Jeg føler virkelig med dig og glædes over at Danmark nu åbner op igen, så du igen kan få besøg af dine kære igen.

Pas godt på dig selv – og hinanden – det mantra skal vi fortsat holde fast ved også fremover – ja for altid <3

I denne uge åbner biblioteket – næsten – som normalt og jeg kan møde mine kolleger og alle bibliotekets lånere igen. Dejligt.

Vi møder ind på biblioteket for at arbejde og det er også godt, for jeg får nemlig brændstof på min motor i selskab med andre mennesker.

Et bibliotek er en levende organisme med et bankende hjerte og det fysiske mødested er en vigtig kulturmagnet for brugere af alle slags. Biblioteket har været savnet af mange. Biblioteket er en vigtig brik.

Jeg glæder mig til et at arbejde på biblioteket i den fysiske verden igen, men er også opmærksom på, at jeg har  særligt god gavn af – og faktisk har brug for – åndehuller og stillestunder, hvor jeg kan trække mig, puste ud og lade op tæt på og allerhelst i naturen.Sommerhus under Corona - et åndehul

Jeg har draget mange gode og menneskelige refleksioner under Corona og lært meget nyt om mig selv.

Jeg trives faktisk rigtigt godt i mit eget selskab, blot med stilhed og natur. Jeg får faktisk fornyet kreativ energi, når jeg har ro om ørerne og har det rigtigt fint med at arbejde hjemme, men jeg har også haft rigeligt digitalt at rive i og det gør helt sikkert en forskel. Jeg har erfaret at jeg arbejder godt, koncentreret og effektivt på et hjemmekontor.

Virkeligheden med levende mennesker er dog også guld værd for mig og jeg glæder mig også til møde den virkelige verden starter igen.Sommerhus under Corona - et åndehul

Jeg nyder dog at jeg fortsat har en fridag hver mandag, hvor jeg kan være i sommerhuset og skrive/udvikle nye opskrifter til dig. Jeg nyder at kunne tilbringe en hjemmearbejdsdag tæt på naturen og på den måde kan – og vil – jeg fortsat trække mine nyerfarerede Corona-kvaliteter med ind i mit hverdags-hamsterhjul.

Lige nu sidder jeg og skriver dette indlæg til dig på terrassen imens fuglene fløjter om kap og skyerne driver forbi. Det allerbedste hjemmekontor.Sommerhus under Corona - et åndehul

Rent arbejdsmæssigt vil jeg – og mine kolleger – i de kommende uger reflektere over hvordan vi kan bære de gode læringspointer fra Corona med videre. Jeg er i fuld gang med tænkearbejdet 🙂

Rent ressource- og miljømæssigt kan det f.eks. være en gevinst at mødes digitalt istedet for at transportere sig langt – mon ikke også Corona kommer til at ændre på det fremadrettet?

Måske der skal lægges lidt flere hjemmearbejdsdage ind i kalenderen, når arbejdsopgaverne tillader det?Sommerhus under Corona - et åndehul

Sommerhuset består og vil fortsat give os glæde i weekenderne. Er vejrudsigten særligt god, vil jeg overnatte i sommerhuset, og køre til og fra job fra sommerhusmatriklen. På  den måde føles en hverdag som en lille miniferie og jeg elsker at trække sådanne gyldne stunder med ind i hverdagslivet.Sommerhus under Corona - et åndehul

Jeg har beskrevet om denne sommerhuslykke før, læs med her

I nyhederne hørte jeg netop at sommerhussalget er på sit højeste efter Corona. Mange vil, både i år, og måske også i de kommende år, nyde sommerferien i et dansk sommerhus og jeg kan kun sige, at jeg ikke har fortrudt vores sommerhuskøb ét sekund.Sommerhus under Corona - et åndehul

Går du/I sommerhuskøbetanker derhjemme, kan jeg kun sige: spring på!

I Coronaperioden har sommerhuset været en gave og en kilde til daglig lykke – ja næsten som ren medicin. Det har ihvertfald været balsam for min sjæl.

Vi har købt et sommerhus til en overkommelig pris og sommerhuset ligger kun ½ time fra vores bopæl.

Det betyder at vi bruger sommerhuset rigtigt meget. Vi behøver ikke leje sommerhuset ud, fordi prisen var lav og det værdsætter vi virkelig. På den måde har vi nemlig friheden til impulsivt at tage i sommerhus når vi vil og kan og det er en kæmpe gave for os.Sommerhus under Corona - et åndehul

Corona var en stopklods, men måske perioden alligevel også har været lidt sund for os alle?

Alle disse ord og tanker har rumsteret meget i mit hoved de sidste uger. Mon også du har reflekteret og gjort dig nogle overvejelser efter Corona? Hvad var godt /skidt? Har Corona givet dig anledning til at stoppe op og ændre lidt på dine på din hverdags og livets prioriteter?

Del gerne dine refleksioner herunder.

Jeg minder jo selvfølgelig lige om, at Coronavirus endnu ikke er bekæmpet. Vi skal fortsat passe godt på os selv og hinanden – ja det gælder faktisk altid og i alle livets  sammenhænge <3

Mange Corona refleksionshilsner fra mig til dig / Gitte

Sommerhus under Corona - et åndehul