•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasurFedtebrød er en af de gode julesmåkageklassikere vi elsker at spise år efter år.

Her i huset er fedtebrød med på top 10 listen over yndlingsjulesmåkager og nogle gange har vi bagt både 2 og 3 portioner på én sæson. Vi elsker dem! 🙂

På bloggen har jeg flere opskrifter på fedtebrød men heldige mig, jeg får jo indimellem også ny og god inspiration af jer bloglæsere.

Flere har skrevet til mig: “Har du prøvet at bage fedtebrød med citron- eller appelsinglasur? Fedtebrødene bliver meget friskere og smager virkelig lækkert”.Næh det havde jeg såmænd aldrig tænkt på før, men jeg er da altid frisk på en udfordring. 🙂

Vi bagte en appelsin-portion midt i november, men jeg lovede min familie, at vi inden jul nok skulle bage flere af de “klassiske” fedtebrød – dem kan vi slet ikke undvære til jul.

Vi må godt “lege” lidt med julesmåkagerne, men når det “virklig” gælder, skal det være de rigtige der serveres 🙂 Mon det også er sådan hjemme hos jer? Det vil jeg næsten tro 🙂Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasurJeg lavede en “half-an-half”-portion, med ½ leg og ½ klassiske fedtebrød med romglasur.

Jeg dristede mig til at smøre appelsinglasur på den ene halvdel. Man kunne nok have været mere dristig og også have tilsat revet appelsinskal i dejen, men så dristig var jeg alligevel ikke. 😉

Jeg må indrømme, at appelsinglasuren klædte fedtebrødene – de blev meget friskere i smagen. Jeg spurgte min familie og de var klare i mælet: “De smager godt, men det er dem med romglasur der er de rigtige”. 🙂Fedtebrød med appelsinglasur kan vi måske med god samvittighed bage resten af året så? 🙂Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasurDu kan jo gøre som mig, nøjes med at eksperimentere med halvdelen? Du bestemmer 🙂Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasur

Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasur
Friske fedtebrød med appelsinglasur
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 8 minutter
Samlet tid: 23 minutter
Ret: Fedtebrød med appelsinglasur
Kategori: biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies, Jul hos Bagenørden
Keyword: appelsinglasur, fedtebrød, romglasur
Portioner: 50 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 3 dl hvedemel
  • 1 dl kokosmel
  • 1/4 tsk bagepulver (kan erstattes af hjortetaksalt)
  • dl sukker
  • 125 gram smør (blødt)
  • evt. revet appelsinskal
  • evt. 1 spsk sirup

Glasur:

  • 3 dl flormelis
  • 2-4 spsk appelsinsaft (saften)
  • evt. romessens eller ægte rom

Sådan gør du

  • Bland alle de tørre ingredienser. Smuldr smørret i
  • Ælt dejen godt igennem. Varmen fra dine hænder, vil blødgøre dejen og få den til at hænge bedre sammen. Føles dejen for smuldrende, så tilsæt evt. 1 spsk sirup
    Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasur
  • Del dejen i 3 og form lange "dejpølser". 
    Tryk dem flade med kagerulle
    Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasur
  • Bag dejstængerne ca. 8 minutte v. 175 grader varmluft, eller til de er gyldne og let mørke i kanten. Pas på ikke at "overbage" dem
  • Lav glasuren, imens stængerne bager
    Rør glasuren med appelsinsaft alene eller halvt romglasur/appelsinsaft. 
  • Pres appelsinen og tilsæt 1 spsk appelsinsaft af gangen, til glasuren har en passende konsistens. Den må ikke være for tynd.
    Romglasuren: Tilsæt 1 spsk romglasur eller alm. rom, til glasuren, til den har en passende konsistens
  • Fordel glasuren midt på fedtebrødsstængerne, straks de er kommet ud af ovnen. Læg en stribe midt på dejstængerne og lad den flyde lidt ud
    Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasur
  • Skær straks fedtebrød ud af dejstængerne. De skal være ca. 1½ cm brede. Brug en skar brødkniv, Tør kniven af undervejs, hvis der hænger noget glasur ved.
    Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasur
  • Lad fedtebrødene køle helt af før du får dem puttet i en småkagedåse

Noter

Du kan sagtens droppe appelsinglasuren, hvis du er mere til en klassisk version
Har du prøvet én af bloggens opskrifter?Del foto og nævn @bagenoerden eller tag #bagenoerden!

Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasurDet blev nogle lækre fedtebrød og anbefalingen er hermed givet videre til dig. Prøv da endelig en version med appelsin- eller citron. Hvo intet vover, intet vinder 🙂

Måske du studser over at jeg har brugt bagepulver til denne opskrift i stedet for hjortetaksalt?

Det kom sig af, at vi ikke havde hjortetaksalt i sommerhuset, hvor vi bagte kagerne. Det var lidt et sats med bagepulveret, men det gik bare så fint og kagerne blev rigtigt fine.Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasurHvad er så bedst at bruge til fedtebrød – hjortetaksalt eller bagepulver?

Det er svært at beslutte – måske de bliver lidt sprødere med hjortetaksalt? Til gengæld synes jeg de godt kan blive for smuldrende med hjortetaksalt?

Jeg tror at mit budskab må være: Er du løbet tør for hjortetaksalt, kan du fint bruge bagepulver uden problemer.

Prøv kagerne. Er du frisk på den nye appelsin-variant? 🙂
Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasur


  •  
  •  
  •  
  •  
  •