Romsnitter eller gammeldags sønderjyske fedtebrød, som de også kaldes. Her får du en god nem opskrift på de klassiske fedtebrød med rom glasur.

En kæmpe portion fedtebrød og i dagens variant med ægte rom i glasuren! Jep – det bliver dagens opskrift.

Fedtebrød er en klassisk julesmåkage. Her har jeg kaldt dem romsnitter og småkagerne kan sagtens nydes året rundt.

Romsnitter - opskrift på fedtebrød

Jeg har flere fedtebrødsopskrifter på bloggen, men i denne har jeg brugt rigtigt rom til glasuren og portionen er stor.

Der bliver småkager nok til julen, også så du kan dele ud af dem. Julen er hjerternes fest. <3

Spring på hér, eller på én af de andre opskrifter på bloggen. Få inspiration til flere fedtebrøds opskrifter nederst i dette indlæg.

Opskrifterne minder meget om hinanden, men de kan laves i flere lækre varianter.

Romsnitter - opskrift på fedtebrød

Opskriften på dagens fedtebrød kommer lige her:

Romsnitter – opskrift på fedtebrød – sprøde lækre med ægte rom i glasuren

Fedtebrød - sprøde, lækre romsnitter med rigtigt rom
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 8 minutter
Samlet tid: 38 minutter
Ret: Romsnitter - opskrift på fedtebrød
Kategori: Brød og kager
Keyword: fedtebrød
Portioner: 75 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Romsnitte dej:

  • 250 gram blødt smør
  • 170 gram sukker ca. 2 dl
  • 140 gram kokosmel ca. 4 dl
  • 240 gram hvedemel ca. 4 dl
  • 1 tsk hjortetaksalt kan evt. erstattes med bagepulver

Rom glasur:

  • 300 gram flormelis ca. 6 dl
  • 3-4 spsk rom el. romessens smag til + evt. vand, til glasuren kan røres.

Sådan gør du

  • Rør smørret med sukker. Rør kokosmelet i. Brug gerne køkkenmaskine. Bland hjortetaksaltet i hvedemelet og rør det i. Dejen bliver blød og klistret
    Romsnitter - opskrift på fedtebrød
  • Del dejen i 6 klumper. Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel 3 "dejpølser" pr. bageplade. Det er en klistret dej. Form stængerne så godt du kan og tryk/tril dem flade med håndroden eller en kagerulle.
    Romsnitter - opskrift på fedtebrød
  • Bag stængerne 8-10 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bruger du varmluft, kan du godt bage begge plader på samme tid. Hold øje med stængerne. De er færdige, når de er gyldne og lidt mørke i kanten (se billeder)
    Romsnitter - opskrift på fedtebrød

Rom glasur:

  • Lav glasuren imens stængerne bager. Du kan bruge ren rom til glasuren, eller romessens og vand. Bare smag til. Glasuren skal være ret tyk
    Romsnitter - opskrift på fedtebrød
  • Straks stængerne er kommet ud af ovnen, fordeles glasuren på midten med en kniv eller teske. Smør glasuren ud med en paletkniv dyppet i kogende vand.
    Romsnitter - opskrift på fedtebrød
  • Skær stængerne ud i smalle romsnitter straks herefter med et pizzahjul/en skarp kniv. Tør overskydende glasur af kniven undervejs. Lad fedtebrødene afkøle helt. De skal være helt kolde og glasuren stivnet, før du putter dem i en kagedåse.
    Romsnitter - opskrift på fedtebrød

Noter

Opbevar fedtebrødene i en tætsluttende kagedåse. Læg et stykke køkkenrulle i bunden, så bliver de ikke så nemt bløde 
Romsnitterne vil blive bløde med tiden. Holdbarhed minimum 1-2 uger i tætsluttende kagedåse. 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Romsnitter - opskrift på fedtebrød

Nemme og lækre fedtebrød – familiens yndlings julesmåkager!

Portionen hér rækker til mindst 75 kager, afhængig af hvor brede du skærer snitterne. En ret stor portion.

Fordel kagerne i små fine kagedåser og forær dem væk som værtindegaver eller til julens mange sociale arrangementer?

Du kan også give en fyldt kagedåse til en nær ven eller til et familiemedlem, der ikke har energi/kræfter til at bage selv?

En sød og kærlig kagebagetanke vækker særlig meget jubel. Tro mig. Det passer. Julen ER hjerternes fest. <3

Når du skal igang med at bage, kan du lige så godt lave en stor portion. Tro mig, kagerne forsvinder som dug for solen. Fedtebrød er bare den lækreste julesmåkage.

Jep det er en lidt fedtet dej, måske vi hér har fået opklaret hvorfor de hedder fedtebrød?

Dejen bliver blød og klistret, men tilsæt endelig ikke mere mel end højst nødvendigt. Hemmeligheden bag perfekte romsnitter er netop den porøse dej.

Romsnitter - opskrift på fedtebrød

Form stængerne så godt du kan. De flyder jo heldigvis ud under bagningen, hvilket hjælper dem godt på vej.

Rigtig rom i glasuren er det bedste, men har du det ikke lige på lager, kan romessens sagtens bruges. Bare smag til, til du synes smagen er i top.

Gå bare ombord i barskabet, og led efter romflasken, helt på min opfordring.

Den gode romglasur er også forklaringen på hvorfor fedtebrød bliver bløde. Væden fra glasuren vil efterhånden trænge ned i småkagen, som vi også kender til det fra hindbærsnitterne.

Hvis du lægger et stykke køkkenrulle i bunden af kagedåsen, vil det opsuge lidt fugt og det kan hjælpe lidt.

Romsnitter - opskrift på fedtebrød

Er romsnitter eller fedtebrødene mon også nogle af dine juleyndlingssmåkager? Uh jeg kan sagtens spise romsnitter hele året rundt. Bagerne sælger dem også rundt, kan jeg se, så der må være salg i dem.

Har du aldrig prøvet at bage fedtebrød, så spring roligt på her.

Sådan laver du fedtebrød – se billederne her:

 

 

Her fik jeg til to kagedåser og mon de rækker helt til jul? Min familie plejer nemlig at guffe løs og det er jo den allerbedste anbefaling. Hjemme hos os bliver der ikke vogtet over kagedåserne i december.

Romsnitter - opskrift på fedtebrød

Er dåserne tomme før kaffegæsterne skal nyde dem til julefrokosten, så bager vi da bare en ny portion. 🙂

Farven på romglasuren kan forandre sig afhængigt af hvilken rom/romessens du bruger.

Derfor ser mine billeder også lidt forskellige ud her i indlægget. Jeg har nemlig bagt kagerne flere gange. Kan ikke lade være.

Jeg har også prøve at lave en variant med appelsin glasur og de er altså også rigtigt lækre. Mon ikke også vi kunne skifte appelsin ud med citron?

Er du ikke så vild med kokos, så kan du også lave fedtebrød med havregryn. De er også super sprøde og lækre.

Romsnitter - opskrift på fedtebrød

For mig og min familie hører fedtebrødene til i julesmåkage bagningens absolutte top ti. De er derfor selvfølgelig også med i denne julesmåkage opskrift samling

Prøv også disse opskrifter på romsnitter / fedtebrød:

1.

Fedtebrød med havregryn - havregrynssnitter
Sprøde havregrynssnitter - lækre fedtebrød med romglasur
Se opskriften her
Fedtebrød med havregryn - havregrynssnitter

2.

Fedtebrød opskrift med bagepulver & appelsin
Friske fedtebrød med appelsinglasur
Se opskriften her
Fedtebrød med romglasur og nye friske med appelsinglasur

3.

Fedtebrød med romglasur - Søren Ryges opskrift
Søren Ryge inspirerer: Smørbagte fedtebrød med romglasur
Se opskriften her
Søren Ryge inspirerer: smørbagte fedtebrød med romglasur

4.

Fedtebrød med romglasur nem lækker opskrift
Fedtebrød med rigeligt romglasur - lækre julesmåkager
Se opskriften her

5.

Fedtebrød opskrift med romessens - sprøde småkager med kokos
Lækre sprøde småkager med kokos og romglasur
Se opskriften her

6.

Romkager - opskrift på fedtebrød med rom
Lækre fedtebrød eller romkager
Se opskriften her
Sprøde lækre romkager - fedtebrød med rom glasur.


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3200 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.