Speculaas – hollandske brunkager á la Bastogne – nemme og lækre

  • Speculaas - hollandske brunkager á la Bastogne
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Speculaas - hollandske brunkager á la BastogneEr du vild med lækre kryddersmåkager, så kig med her.

Speculaas er hollandske brunkager der smager næsten lige som de lækre Bastogne.

Skønne kager og det gode er, at de er meget nemmere at bage end de almindelige brunkager.

Fordelen ved denne dej er, at den kan bages med det samme helt uden at være på køl i timevis. Du slipper også for at skære kagerne ud i tynde skiver, for disse Speculaas skal bare bages i stænger og så skæres ud som snitter efter bagningen. Speculaas - hollandske brunkager á la BastogneKagerne er nemme at lave og et fad kager er klar på under ½ time, alt incl. Super hurtige småkager og de smager bare mega lækkert 🙂

Jeg har brugt Muscovadosukker og Muscovadosirup til kagerne, men du kan sagtens bare bruge brun farin/rørsukker og almindeligt mørkt sirup.Jeg gav dejstængerne et fint gaffelmønster, men det flød lidt ud under bagningen. Måske mønstret kan holde formen, hvis du lige sætter dejstængerne på køl i nogle minutter, før de skal i ovnen.Speculaas - hollandske brunkager á la BastogneDet var nogle lækre kryddersmåkager og der var forsvandt hurtigt mange kager på småkagefadet. 🙂Speculaas - hollandske brunkager á la BastogneJeg iler med at bringe dig opskriften på de lækre hollandske brunkager. Du får den lige her:

Speculaas - hollandske brunkager á la Bastogne
Speculaas er hollandske brunkager á la Bastogne - meget nemme at lave
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 8 minutter
Tilb. tid: 8 minutter
Samlet tid: 16 minutter
Ret: Speculaas - hollandske brunkager som Bastogne
Kategori: biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
Keyword: Bastogne, hollandske brunkager, speculaas
Portioner: 50 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 50 gram muscovadosukker (eller brun farin)
  • ½ dl muscovadosirup (eller mørk sirup)
  • 50 gram smør blødt
  • Ca. 140 gram hvedemel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt

Sådan gør du

  • Rør muscovadosukker og sirup sammen og rør smørret i
  • Bland hvedemel med krydderier, salt og bagepulver. Ælt dejen godt igennem. Saml evt. dejen med lidt ekstra sirup
    Speculaas - hollandske brunkager á la Bastogne
  • Del dejen i 3 stykker og tril små stænger. Tryk dem flade med en gaffel
    Speculaas - hollandske brunkager á la Bastogne
  • Bag stængerne 7-8 minutter v. 175 grader varmluft. De er færdige, når de er gyldne og let mørke i kanten. Hold godt øje med at de ikke bliver for mørke
    Speculaas - hollandske brunkager á la Bastogne
  • Skær straks stængerne ud i små snitter og lad dem afkøle
    Speculaas - hollandske brunkager á la Bastogne
  • Kagerne opbevares i tætsluttende kagedåse, når de er kølet af. 
    Speculaas - hollandske brunkager á la Bastogne

Speculaas - hollandske brunkager á la BastognePå ingen tid var der et fad lækre sprøde kryddersmåkager klar.

De nemmeste småkager og de smager skønt 🙂
Speculaas - hollandske brunkager á la BastogneJeg vil næsten vove den påstand, at de smager bedre end de købte Bastogne – så spring du bare på en portion. Kagerne smager skønt til en god kop kaffe eller te og man kan faktisk spise ustoppeligt mange af dem. 🙂

Måske du skulle prøve en portion hollandske brunkager i stedet for de klassiske danske? Du vil ikke fortryde det 🙂
Speculaas - hollandske brunkager á la Bastogne


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

2
Skriv en kommentar

1 Kommentar tråde
1 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
2 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Birthe

hej, jeg bruger flittigt dine gode bageopskrifter, men undrer mig over, at du f.eks. i Speculaas opskriften ikke skriver vægten på sirup i stedet for mål i dl. Jeg synes det giver god mening at veje det hele, så der ikke går noget til spilde som sidder på kanten af målebægeret, og at der ikke bruges en ekstra ske til at skrabe det sidste sirup af kanterne som så også skal vaskes af.

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer