Glasur med æggehvide er en perfekt glasur til pyntning af kager. Få en nem opskrift på royal icing her.
Skal du bruge en god glasur til småkager, så prøv derfor denne glasur med æggehvider.
Jeg har lige pyntet en masse udstiks peberkager med glasuren. Den var rigtig god at bruge. Den holder formen perfekt og er nem at sprøjte ud, så hermed bare lige et tip til dig.
Hvorfor lave glasur med æggehvide?
Æggehvideglasur er ikke så blød i konsistensen, som glasur med vand. Den er sejere og mere stabil/flyder ikke så nemt ud. Du vil f.eks. kunne bruge glasuren til at lave fine mønstre. Du kan endda skrive med den.
Når du bruger æggehvide i glasuren, så stivner/hærder glasuren også meget hurtigere og den bliver helt hård.
Perfekt hvis du skal pynte kager, der f.eks. skal lægges i kagedåse bagefter. Den vil derfor også være perfekt at bruge til pyntning af f.eks. kransekage.
Den vil heller ikke så nemt gøre de kager du pynter bløde (hvilket jo ellers tit sker, når du f.eks. laver fedtebrød / romkager/hindbærsnitter).
Glasur med æggehvide bliver også helt blank/skinnende/glinsende, hvor glasuren med vand bliver mere mat. Du får en meget flottere glasur, hvis du bruger æggehvide.
Konsistensen på glasuren afhænger af hvad du skal bruge den til. Du kan lave den tynd og bruge den til at dekorere hele kagen med. Hvis du laver den tykkere, vil du du kunne tegne mønstre.
Jeg puttede bare glasuren i en plastpose og klippede et lillebitte hul i, så kan du fint skrive/tegne med den. Du behøver ikke noget særligt “grej” som en særlig sprøjtetylle el. lign.
Du kan tilsætte f.eks. kakao eller frugtfarve til glasuren, hvis du ønsker farvet glasur.
Nederst i dette indlæg får du tips til flere andre måder at lave glasur. Du får også inspiration til lækre kager med glasur.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Glasur med æggehvide – nem opskrift på royal icing
Ingredienser
- 125-150 gram flormelis afhængigt af hvor stor din æggehvide er og hvad du skal bruge glasuren til.
- 1 æggehvide evt. 1 bæger pasteuriseret. Kan erstattes med vand (til passende konsistens).
- evt. 2-3 tsk kakao eller frugtfarve
Sådan gør du
- Rør æggehviden med flormelis til passende konsistens med ske el. elpisker. Flormelismængden afhænger af æggehvidens størrelse. Glasuren skal ikke være for tynd, hvis du skal skrive/lave mønstre med den.
- Rør glasuren til den er klumpefri og den er nu klar til brug. Hvis du skal bruge glasuren til kagepyntning/mønstre, så hæld den i en lille plasticpose og klip et lille bitte hul hjørnet. Rør evt. et par dråber vand i, hvis glasuren er blevet for tyk.
- Tilsæt evt.1-2 tsk kakaopulver til glasuren, hvis du vil pynte med kakaoglasur. Frugtfarve kan også bruges. Måske du så skal supplere med lidt ekstra flormelis.
Noter
Glasuren kan også piskes med elpisker, men den kan fint bare røres med ske. Kan holde sig i flere dage på køl.
Tilsæt evt. kakao eller frugtfarve til glasuren. Glasur kan også laves med vand. Rør evt. syltetøj i eller Nutella som herRoyal icing er en tyk, blank, skinnende glasur, der er god til pyntning af småkager, kransekager og udstikskager
Perfekt glasur til kagepyntning!
Hvis jeg skal pynte en hel bradepandekage, så bruger jeg altid glasur med vand. Når det er til mere “detaljeret” pyntning, så er æggehvideglasuren perfekt at bruge. Heldigt den er så super nem at lave.
Du kan piske glasuren med elpisker, så du er sikker på den er helt klumpefri. Ellers så kan du bare røre den med ske i hånden. Det tager kun få minutter at røre en blank glasur i en lille skål.
Hvor længe kan glasur med æggehvide holde sig?
Hvis du ikke vil pynte alle dine kager samme dag, så kan glasuren sagtens holde sig flere dage i køleskabet. Den har en rimeligt lang holdbarhed. Jeg gemte bare plasticposen med glasur, så den var klar til pyntning af nye kager.
Kan man bruge almindelig æggehvide til glasuren?
Der skulle ikke være æggehvide i danske æg længere (se kilde), men hvis du vil være helt sikker, så brug gerne pasteuriserede æggehvider.
Prøv at pynte dine kager med æggehvideglasur næste gang og mærk den store forskel.
Rigtig god fornøjelse med glasuren til dig 🙂
Få flere opskrifter på/med glasur her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.