“Den du ved nok” – Chokoladekage med kokosglasur

  • Den du ved nok - chokoladekage med kaffeglasur
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Kender du mon den kage der hedder “Den du ved nok”?

Hvis ikke, kommer du til det nu.Den du ved nok - chokoladekage med kaffeglasur

Det er en LÆKKER chokoladekage med saftigt kaffe/chokolade/kokosglasur. En kage hvor der ikke er sparet på hverken sukker eller fedt. En kage hvor der er overflod af kalorier. En kage der bliver KÆMPE stor, så der er nok til en hel hær, en større familie, en børnefødselsdag, en kæmpe hoben kolleger?

Kagen er kendt i det ganske land som “Den du ved nok”. Så må det da være en god kage, når en kage kan “hænge ved” under det navn?

Navnet “Den du ved nok” er vist blevet overleveret igennem generationer og det er de gode kager, der går i arv. Tænk lige på det 🙂

Glæd dig til kagen. Især kaffe/kokos-toppingen er skøn. Hvis du er fan af ekstra-topping, så lav du endelig gerne 1½ portion.Den du ved nok - chokoladekage med kaffeglasurDu får opskriften på den lækre chokoladekage lige her:

"Den du ved nok" - chokoladekage med kokosglasur
En stor og lækker chokoladekage med kokos/ kaffeglasur
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Ret: "Den du ved nok" chokoladekage med kokosglasur
Kategori: dessertkager, frugtkager og bradepandekager
Keyword: "Den du ved nok", bradepandekage, chokoladekage, kokos-kaffeglasur, kokosglasur
Portioner: 1 bradepande
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • Dej:
  • 400 g. sukker
  • 4 æg
  • dl. mælk ell. tykmælk/vanille cheasy/vaniljeskyr/ymer ell. lign.
  • ½ dl. kaffe færdigbrygget
  • 450 g. mel
  • 4 tsk. vaniljesukker.
  • 4 spsk. Kakao
  • 4 tsk. bagepulver
  • 200 g. smeltet smør
  • Glasur: kan du godt lide meget topping kan du lave 1½-2 portion:
  • 150 g. smeltet smør
  • 7 spsk. kaffe færdigbrygget
  • 4 spsk. Kakao
  • 3 tsk. Vaniljesukker
  • 100 g. kokosmel
  • 375 g. flormelis

Sådan gør du

  • Æg, sukker og vanillesukker piskes tykt og skummende.
  • De tørre ingredienser vendes rundt. Brug meget gerne din røremaskine til langsomt at vende melet rundt i æggemassen. Dejen skal ikke piskes kraftigt her.
  • Det er nu du tilsætter cheasy eller mælk, kaffe og smeltet smør. Dejen bliver tyk, lækker og chokoladecremet
  • Dejen hældes i en smurt bradepande (,minimum 30x40 cm)
  • Kagen bages ved 175 grader varmluft i 25-30 minutter. Prik i den med en strikkepind til sidst for at se om kagen har fået nok.
  • Imens kagen bager laver du glasuren.
  • Alle ingredienser hældes i en skål og varmes op i en gryde eller i mikrobølgeovnen. Giv fuld effekt i 2 minutter af gangen og rør rundt efter hver gang.
  • Glasuren bliver tyk og cremet. Når kagen er afkølet, smøres glasuren på. Brug evt. en dejskraber.
  • Kagen nydes, når glasuren er stivnet.
    "Den du ved nok" chokoladekage med kokosglasur

Noter

Kagen er fryseegnet, men glasuren kan godt blive lidt porøs og smuldrende.

 DSC_1239

Bunden er blød og saftig og toppingen ligeså.

I bunden brugte jeg vanille cheasy istedet for mælk og det var en god idé!. Tykmælk/yoghurt er SÅ godt i bagværk, så det vil du ikke fortryde. Vanille cheasy er RIGTIGT godt. Giver saftighed og en god vanillesmag. Har du det ikke på lager, så kan mælk sagtens bruges.

Dejen bliver SÅ lækker og hvis man er heldig, kan man få lov til at slikke skålen 🙂
DSC_1238Bunden er jo en helt klassisk chokoladekage, men fyldet gør kagen lige lidt ekstra svampet. Kombinationen af kaffe og kokos og chokolade er også med til at gøre kagen til en vinderkage.  Smagen er skøn 🙂
DSC_1258 Jeg forstår godt at man omtaler den “Den du ved nok”. Den er en kageklassiker. En sikker succes.

Bag den næste gang du lover at tage en bradepandekage med til et eller andet. Men kagen er KÆMPESTOR. Den er tung og sød og man kan kun spise små stykker, så der er rigeligt til mange munde, hvis du bager en stor bradepandekage.

Hvis I ikke får spist hele kagen på én gang, kan kageresten sagtens fryses ned med glasur og hele molevitten.

God fornøjelse med din “Den du ved nok” eller måske skulle vi bare kalde den ved dens rette navn: Chokoladekage med kokos/kaffeglasur? 🙂

God fornøjelse med bageriet
DSC_1261


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

31
Skriv en kommentar

14 Kommentar tråde
17 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
15 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Maria

Vi har IKKE varmlufts-ovn 🙁 Hvor mange grader og hvor længe skal den have i almindelig ovn?

Jeanette

Hej. Jeg vil bage kagen idag, den skal dog først spises imorgen. Skal den overnatte på køkkenbordet eller køleskabet? Den skal jo helst ikke blive tør og træls når den skal spises imorgen ?

Saga

Du kunne også bare kalde den kakaodrømmekage. Det er jo samme opskrift som drømmekage, bare med kakao i også.

Vibeke H.

Hejsa 🙂

Ledte efter en kage, som jeg kan bage til min pige, der holder fødselsdag i børnehaven i morgen, og faldt over din opskrift 🙂

Jeg bager i to mindre forme – mangler stor bradepande – og så kan jeg lave glasur med og uden kaffe.
Serverer også madmuffins, og frugtspyd til børn og voksne på stuen…. men jeg er nu mest spændt på den lækre kage 😀

Randi

Hej Gitte

Når du skriver stor bradepande – mener du så ovnens bradepande? Altså en der er på størrelse med ovnen?

Hilsen
Randi

Ammanda

Hej.
Jeg faldt lige over din fine opskrift. Dog skal jeg bage den til en børnehave, så har du nogen ideer til hvordan jeg kan lave den uden kaffe? 🙂
Mange hilsner fra Ammanda

Vibeke

Er det rigtigt at kagen” du ved nok” ikke skal bages mere når glasurer er kommet på,jeg har ikke prøvet at bage den endnu men tænker at gøre det i morgen da den skal med til en foredragsaften .jeg har andre lignende opskrifter men da skal glasurer bages med den sidste tid.glæder mig til at prøve denne. Tak for dine gode opskrifter og gode ideer.hilsen Vibeke.

Maria

Hey, Jeg er netop igang med at bage denne kage, som jeg også husker fra min barndom. Jeg vil bare gøre dig opmærksom på, at der ikke står i opskriften, hvornår der skal kaffe og mælkeprodukt i.

Anne Marie Bilgrav

Min mand fik for mange år siden opskriften på denne kage dog uden kaffe i kagedejen, men kun i glasuren. Den hed dengang “Ninas kage” og har i mange år været “vores” kage i familien.

Carina

Hejsa
Har netop lavet kagen. Undrede mig over at glaseret var så utrolig tør. Så ser at andre steder bruger de 7 spsk kaffe, hvor du kun skriver 1?! Det må da være en fejl ?!?! 🙂

Anja

Har jeg forstået rigtigt at det er Cheasy vanille YOUGHURT du bruger istedet for mælken?

Gitte

Hej Gitte, denne kage lyder da som en drøm!! jeg er normalt “brød-bager” men er blevet dømt til at medbringe en bradepandekage til et kursus!!(mareridt).
Spørgsmål: til hvor stor bradepande er denne din opskrift på “den du ved nok…..”. HJÆLP!!
forårshilsen
Gitte

Christine

Hej Gitte. Min kære lillesøster har bedt mig om at bage en kage for hende til klassen. Nu når det er tredjeårs HTX studerende, så har jeg set mig nødsaget til at bage en superlækker kage – her kommer du/din opskrift ind i billedet 😀 Jeg kan ikke helt finde ud af, hvornår mælken/yoghurten skal i dejen? Jeg ser frem til at dufte resultatet 🙂
//Christine

Nina Dueholm Jørgensen

Hej Gitte . Jeg har lige købt en livsstilsbog af Sif Orellana: gartnerinden og lykkesmeden. Der er en fantastisk opskrift på en gulerodskage som jeg synes du skulle prøve. : 300 g revne gulerødder, 1 revet æble, 200 g rørsukker, 2 store æg, 2 æggehvider, 300 g hvedemel 1 dl akacie honning, 1 dl yoghurt naturel 0,5 ( jeg brugte ylette) 1/2 tsk salt, 1 spsk bagepulver, 1 tsk natron, 1 tsk stødt nellike, 1tsk stødt ingefær, 1 tsk kardemomme, 1 spsk stødt kanel, evt. 50 g grofthakkede Valnødder, LAKRIDSGLASUR: 150 g flormelis, 1 tsk lakridspulver lidt kogende vand. (… Læs mere »

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer