Kanelkage med karamelglasur. Uhm i dag får du opskriften på en nem god kage med kanel og karameltopping.
En svampet og saftig kage med creme fraiche i dejen.
Den populære kanelkage er et kæmpe hit. Måske du kender den som tykmælkskagen?
Jeg har en rigtig god kanelkage i bradepande på bloggen. Du kan se den lige her:
På tykmælkskagen er der den lækre choko/kaffeglasur. I dag ville jeg prøve at lave en anden glasur – nemlig en karamelglasur.
Halløj hvor blev den altså bare lækker! Både kagen og glasuren. Bestemt en glasur vi sagtens kan bruge til andre kager også.
Skøn kage med svampet og saftig kanel kagebund med lækker cremet karamel glasur på toppen
Ideen til kagen fik jeg, fordi jeg lige havde ½ liter creme fraiche i overskud, vi ikke havde fået brugt. Tænke, tænke.
Min mand har fødselsdag i morgen og vi får gæster. Herligt! Det allerbedste udgangspunkt for et nyt kage bage projekt.
Det blev en rigtig lækker kanelkage kan du tro. En kage der er rigtig nem at lave også.
Karamelglasuren kommer jeg med garanti til at lave rigtigt mange gange fremover. Uh – jeg glæder mig til at prøve den på en chokoladekage, en kaffekage, banankage?
Uhm – alle de lækre kager med karamel vi har i vente 🙂
Opskriften på den lækre kanelkage får du lige her:
Kanelkage med karamelglasur – få en god nem opskrift på kage med kanel
Ingredienser
Kanelkage:
- 2 æg
- 250 gram sukker (3 dl)
- 2 tsk vaniljesukker
- 5 dl creme fraiche kan erstattes med A38, tykmælk ell. andet surmælksprodukt
- 250 gram mel
- 1½ tsk natron
- 1½ spsk kanel
- 1 tsk kardemomme kan udelades
Karamelglasur:
- 100 gram smør
- 50 gram brun farin
- ¼ dl mælk eller gerne fløde
- 125 gram flormelis
- 1 tsk vaniljesukker
- evt. 1 nip salt
Sådan gør du
Kanelkage med kardemomme:
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende
- Tilsæt creme fraiche ell. andet surmælksprodukt
- Bland hvedemel med natron, kanel og kardemomme og sigt det i dejen. Vend dejen rundt med en dejskraber, pisk ikke
- Smør et ildfast fad eller en lille bradepande og hæld dejen heri. Min form målte 22x 30 cm. Du kan også bruge et højt tærtefad ca. 28 cm i diameter
- Bag kagen nederst i ovnen ca. 30-35 minutter v. 175 grader varmluft. Den er færdig, når den er gylden, sprød og gennembagt. Lad kagen køle
Karamelglasur:
- Kog smør, mælk og brun farin op i en gryde under konstant piskning.
- Når massen har boblet nogle minutter, tager du den af blusset. Pisk nu vaniljesukker og flormelis i. Er din glasur for fast, så tilsæt evt. 1 spsk mælk ekstra. Lad karamelglasuren køle til den er lunken.
- Fordel karamelglasuren på kagen og lad den stivne lidt
- Når kagen er kølet, kan du udskære fine stykker. Opbevar den gerne på køl, da der jo er smør i glasuren
Noter
Tilsæt evt. æbletern til dejen
Kanelkagen kan bages som muffins også - halvér i så fald bagetiden.Kagen er fryseegnet også med glasur
Kager med creme fraiche eller tykmælk / A38 bliver ekstra svampede og lækre. En nem god krydderkage med kanel
Faktisk var jeg temmelig spændt på hvordan kagen ville blive, med 5 dl creme fraiche i dejen. Ville den blive en succes, eller ville den blive for tung og klæg i dejen?
Kagen blev en succes! Konsistensen var saftig og så var smagen bare helt formidabel.
Hvorfor nu putte creme fraiche i dejen?
Surmælksprodukt gør kager saftige og svampede. Det smarte er også at smør helt kan udelades i dejen, når man bruger creme fraiche ell. lign.
Hvis du ikke lige har creme fraiche på lager, så kan du sagtens bruge andet surmælksprodukt: A38, tykmælk, ymer?
Du kan også bruge vaniljecreme/ vaniljesauce /dessertcreme som i denne vaniljekage?
Smagen af kanel og kardemomme i kagebunden var rigtig god. Den nemmeste både at bage en god krydderkage på.
Det ville også have været lækkert med lidt æble tern i dejen tror jeg? Æbler og kanel er jo bare den bedste kombi. Måske vi skulle prøve det næste gang vi bager kagen?
Gid jeg kunne sende duftprøver – og smagsprøver – med til dig.
Uhm hvor den duftede dejligt den kanelkage! Både da den var i ovnen og da den stod og kølede af på køkkenbordet.
Selvom det først er i morgen, at fødselsdagkagen skal serveres, så lirkede jeg et lille stykke op til fotografering. Mon ikke det går?
Altså jamen det var jeg jo ligesom NØDT til, ikke? Det var selvfølgelig med fødselarens fulde accept. 🙂
Hov vi kom til at prøvesmage stykket også.
Halløj hvor var det altså bare en lækker kanelkage med karamel. Helt perfekt faktisk!
Vi glæder os til i morgen. Til fødselsdag, gaver og glade gæster. Lige nu glæder jeg også til et ekstra stykke af den lækre karamelkage. Uhm.
Den kage må du altså prøve. Det er bare en super god bradepandekage.
Hvis du vil bage kagen i ovnen store bradepande, så vil jeg tror at du skal lave dobbelt portion af kagen?
Det vil være en rigtig god kage at tage med til kollegerne. Kagen er også et hit, hvis dine børn skal have kage med i skole?
Karamelglasuren vil måske have et bredere “børne appeal” end en glasur med kaffe?
Den klassiske tykmælkskage med kakao/kaffeglasur er nu altså også rigtig god og du kan også lave den som muffins. Kig med her.
Bare prøv lykken og se hvilken én du syntes bedst om.
God fornøjelse med bageriet til dig.
Få flere gode nemme opskrifter på tykmælkskager / kanelkager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Hej Kan man vente med at komme glasur på, til dagen efter
Vh Laila