Gryderet med svinekød. Uhm her får du en opskrift på en god sammenkogt ret med svinefars, porrer, karry og mango chutney.

Gryderet med svinekød, porrer, karry & mango“Wow en lækker ret, mor! Skal vi gemme noget til i morgen, eller må vi spise det hele i dag?”

“Det smager godt nok godt det her!”

Sikke aftensmaden blev rost i skyhøje toner herhjemme i dag. Du kan tro, at du skal høre om en lækker ret i dag.

Jeg overvejer straks at tage patent.  Ja selvtilliden fejler ikke noget 😀Gryderet med svinekød, porrer, pølser og mango chutney Jep retten du skal høre om i dag, er en meget nem, men alligevel meget lækker ret.

Retten er en gryderet med svinekød, porrer, pølser og mango chutney. En nem sammenkogt ret med svinefars.

Der er rigeligt med karry i retten og kombinationen af karry og mango chutney er  rigtig god.

Pølser og porrer i retten viste sig at være et scoop, selvom det var et sandt eksperiment. Vi havde lige en rest, men de kan fint udelades. Gryderet med svinekød, porrer, karry & mango

Har du ikke eksperimenteret med mango chutney før i dit køkken, så lad endelig dette være første gang. Du vil ikke fortryde det.

Alle i familien var storfans herhjemme, så mon ikke også retten vil blive et hit hjemme hos jer?

Du får opskriften lige her:

Gryderet med svinekød porrer & karry – få en god nem opskrift hér

Gryderet med svinekød, porrer, pølser og mango chutney
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kg hakket svinefars hakket kyllingekød kan også bruges
  • 3-4 løg i tern
  • 2 svinebouillonterninger
  • 2-3 spsk karry
  • 4 pølser skåret i skiver kan udelades
  • 3-4 porrer i skiver
  • 300 gram champignon eller 1 glas
  • ½-1 liter kogende vand
  • Ca. 350 gram mango chutney Mindre kan bruges og det også udelades eller erstattes af ananastern (plus lage) eller 2 æbler i tern
  • dl. fløde gerne kaffefløde
  • Jævning evt. Maizena
  • Salt/peber
  • Tilbehør: Ris

Sådan gør du

  • Brænd karryen af kort tid i en varme gryde. Tilsæt evt. lidt smør
  • Svits svinekødet. Ekstra fedtstof behøves ikke.
    Gryderet med svinekød, porrer, karry & mango
  • Skær pølser i skiver og svits dem med (pølserne kan fint udelades). Tilsæt salt og peber
    Gryderet med svinekød, porrer, karry & mango
  • Tilsæt bouillonterninger og løg og svits, til løgene er blevet klare. Bouillonterningerne skal bare tilsættes som de er.
  • Rens porrer, skær i skiver og tilsæt. Brug mest muligt af det grønne også (der er mest smag i, synes jeg). Lad porrerne stege med, til de er "faldet lidt sammen"
    Gryderet med svinekød, porrer, karry & mango
  • Rens champignon og svits dem med. Champignon fra glas kan også sagtens bruges
  • Tilsæt mango chutney og kogende vand. Jeg har anført ½-1 liter kogende vand, du bestemmer helt selv, hvor fyldig du synes saucen skal være. Vi kan godt lide at der er rigeligt sovs til risene. Lad
    Gryderet med svinekød, porrer, karry & mango
  • Lad retten simre minimum 10 minutter under låg. Tilsæt fløde. Jævn sovsen og smag den til med ekstra salt/peber og karry
    Gryderet med svinekød, porrer, karry & mango

Noter

Gryderetten kan fint fryses. 
Retten vil også smage fint med hakket kyllingekød
Mango chutney an udelades eller erstattes af ananastern (plus lage) eller 2 æbler i tern
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En nem og lækker sammenkogt ret med mango chutney og svinekød – et hit som nem aftensmad

Dagens menu var en mega nem ret som fik mange roser med på vejen.

Lav den gerne en hverdag og der bliver mad nok til to dage. Det er så skønt når der er nemme madrester på dag 2.

Det elsker vi her i huset. Vi elsker at spare tid på madlavningen, de nemme dage.

Den mango chutney jeg brugte var “mild”. Dine smagsløg bestemmer jo selvfølgelig om det skal være være “hot” version?

Smagen her var rund og mild, til gengæld havde jeg ikke sparet på hverken karry eller peber 😉 .

Smag bare retten til efter egne smagsløg.

Sådan laver du gryderetten med svinekød porrer & karry – se billederne her:

Mango chutney kan du erstatte med æbler eller ananas. Bare lige et tip til dig. Disse frugter går også fint i spænd med karry.

Nu skal der lige skrives Mango Chutney på indkøbslisten igen. Det er nemlig en sjælden lagervare herhjemme.

Spørger man mine store børn, skal der snart mango på menuen igen, enten i sauce eller som tilbehør til kød.

Du finder mango chutney i de fleste større supermarkeder og discountbutikkerne.

Måske du lige skal finde hylden med de lidt mere eksotiske specialiteter?   Gryderet med svinekød, porrer, karry & mango

Porrer kan vi heldigvis købe hele året rundt, men lav gerne retten, når det er porresæson.

Jo flere porrer der kommer i retten, jo bedre. Snup bare det største bundt porrer du kan finde 🙂Gryderet med svinekød, porrer, karry & mangoSå er der en lækker hverdagsservering klar til dig.

Bon appetit til dig – skriv lige om retten også fik stjernestatus hjemme hos dig, ikke? 🙂

Få flere lækre opskrifter med karry og svinekød her:

1.

Karrykål med hvidkål, ris og hakket svinekød
Fedtfattig karrykål med ris og hakket svinekød
Se opskriften her
Karrykål med hvidkål, ris og hakket svinekød

2.

Risret med svinekød & kål - karrykål med ris
En nem One Pot risret med hakket svinekød og hvidkål
Se opskriften her
Risret med svinekød og kål - karrykål med ris

3.

Karrygryde: svinekød i karry med æbler - opskrift
En nem og lækker gryderet med svinekød i karry
Se opskriften her
Karrygryde: svinekød i karry med æbler - opskrift

4.

Svinekød i karry med kokosmælk - karrygryde
Er du vild med boller i karry, vil du elske denne karrygryde 
Se opskriften her
Svinekød i karry med kokosmælk - karrygryde


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.