•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Gryderet med svinekød, porrer, pølser og mango chutney “Wow en lækker ret, mor! Skal vi gemme noget til i morgen, eller må vi spise det hele i dag?”

“Det smager godt nok godt det her!”

Når familien fra alle ender og kanter skamroser maden, får du det næsten altid at vide som den første. Du skal da have tippet straks, så du også kan blive populær hjemme på din matrikel! 🙂

Denne ret er dog så god, at jeg har overvejet at søge om patent først. Eller måske jeg ligefrem skulle få nogen til at indstille mig til en slags Nobelpris Ja selvtilliden fejler ikke noget 😀

Nå men kom nu til sagen altså. Gryderet med svinekød, porrer, pølser og mango chutney Jep retten du skal høre om i dag, er en ultra-nem men alligevel en meget lækker hverdagsret:

Retten er en gryderet med svinekød, porrer, pølser og mango chutney.

Der er rigeligt med karry i retten og kombinationen af karry og mango chutney er uovertruffen. Pølser og porrer i retten viste sig at være et scoop, selvom det var et sandt eksperiment, fordi vi lige havde det på lager. Pølserne kan du fint udelade, hvis du ikke lige synes de passer i retten. Karrysauce med porrer, pølser og mango chutneyHar du ikke eksperimenteret med mango chutney før i dit køkken, så lad endelig dette være første gang. Du vil ikke fortryde det.

Alle i familien var storfans herhjemme, så mon ikke også retten vil blive et hit hjemme hos jer?

Du får opskriften lige her:

Gryderet med svinekød porrer & karry opskrift

Gryderet med svinekød, porrer, pølser og mango chutney
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Kategori: Mad til de travle
Keyword: gryderet med svinekød
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kilo hakket svinefars kyllingekød kan også bruges
  • 3-4 løg i tern
  • 2 svinebouillonterninger
  • 2-3 spsk karry
  • 4 pølser skåret i skiver kan udelades
  • 3-4 porrer i skiver
  • 1 bakke champignon eller 1 glas
  • ½-1 liter kogende vand
  • Ca. 350 gram mango chutney Mindre kan bruges og det også udelades eller erstattes af ananastern (plus lage) eller 2 æbler i tern
  • dl. fløde gerne kaffefløde
  • Jævning evt. Maizena
  • Salt/peber
  • Tilbehør: Ris

Sådan gør du

  • Brænd karryen af kort tid i en varme gryde. Tilsæt evt. lidt smør
  • Svits svinekødet. Ekstra fedtstof behøves ikke.
  • Skær pølser i skiver og svits dem med (pølserne kan fint udelades)
  • Tilsæt salt og peber.
  • Tilsæt bouillonterninger og løg og svits, til løgene er blevet klare. Bouillonterningerne skal bare tilsættes som de er.
  • Rens porrer, skær i skiver og tilsæt. Brug mest muligt af det grønne også (der er mest smag i, synes jeg). Lad porrerne stege med, til de er "faldet lidt sammen"
  • Rens champignon og svits dem med. Champignon fra glas kan også sagtens bruges
  • Tilsæt mango chutney og kogende vand. Jeg har anført ½-1 liter kogende vand, du bestemmer helt selv, hvor fyldig du synes saucen skal være. Her i familien synes vi bedst om, at der er rigeligt med sauce til risene.
  • Lad retten simre minimum 10 minutter under låg.
  • Tilsæt fløde og skyl også flødekartonen for at få det sidste med.
  • Jævn saucen og smag til med ekstra salt/peber og karry

Noter

Gryderetten kan fint fryses. 
Retten vil også smage fint med hakket kyllingekød
Mango chutney an udelades eller erstattes af ananastern (plus lage) eller 2 æbler i tern
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En nem og lækker gryderet, der skabte jubel i familien

Dagens menu var en mega-nem ret som fik mange roser med på vejen.

Lav den gerne en hverdag, og der bliver rigeligt til to dage. Det er så skønt når der er nemme madrester på dag 2, synes jeg. Jeg har i hvert fald en fest på dag 2- og helt klart mere fritid føler jeg.

Den mango chutney jeg brugte var “mild”. Dine smagsløg bestemmer jo selvfølgelig om det skal være være “hot” version? Smagen her var rund og mild, til gengæld havde jeg ikke sparet på hverken karry eller peber 😉 .

Smag bare til efter egne smagsløg.

Sådan laver du gryderetten med svinekød porrer & karry – se billederne her:

Lige en tanke. Jeg tror faktisk at retten ville have smagt godt med æble- eller ananastern i? Bare lige et tip? Det vil jeg prøve næste gang. Gør gerne forsøget. Ananas/æble og karry plejer at gå så fint i spænd.

Nu skal der lige skrives Mango Chutney på indkøbslisten igen. Det er nemlig en sjælden lagervare herhjemme. Spørger man mine store børn, skal det snart på menuen igen, enten i sauce eller som tilbehør til kød.

Du finder mango chutney i de fleste større supermarkeder og discountbutikkerne også vil jeg tro. Måske du lige skal finde hylden med de lidt mere eksotiske specialiteter?   dsc_2949

Porrerne er billige lige nu, men store er bundterne ikke. Lav derfor gerne retten, når det er porresæson. Jo flere porrer der kommer i retten jo bedre tænker jeg? Derfor har jeg med vilje ikke skrevet gram på. Du snupper bare det største bundt porrer du kan finde 🙂Gryderet med svinekød, porrer, pølser og mango chutney Så er der en lækker hverdagsservering klar til dig.

Bon appetit til dig – skriv lige om retten også fik stjernestatus hjemme hos dig, ikke? 🙂


  •  
  •  
  •  
  •  
  •