Juleroulade med appelsin smørcreme og appelsinsyltetøj. Smagen og duften af jul. Her får du opskriften på en dejlig krydderroulade med honning og gode varme krydderier.
En roulade er den nemmeste kage at bage. Den skal bage i kort tid og så skal rouladen bare smøres med lækkert fyld og rulles sammen.
På under en halv time kan du lave en juleroulade. En nem kage til dine gæster eller din søde familie.
Jeg brugte både appelsin syltetøj syltetøj og den gode smørcreme med appelsin. Appelsinsmagen klæder nemlig en krydret juleroulade og andre honningkager rigtigt godt.
Syltetøjet kan selvfølgelig udelades, hvis du ikke er så vild med det. Du kan også bruge en smørcreme uden appelsin.
Rouladen er god til jul, men den smager selvfølgelig også godt på andre tider af året. Krydderkager kan sagtens serveres året rundt.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på lækre krydderkager, du kan servere til jul. Sirupskager, honningkager, ølkager og andre lækre kager med krydderier.
Her får du allerførst den nemme opskrift på julerouladen.
Juleroulade – opskrift på krydderroulade med appelsin smørcreme og appelsinsyltetøj
Ingredienser
Juleroulade dej:
- 2 æg
- 60 gram brun farin
- 1 tsk vaniljesukker
- 125 gram honning kan erstattes med sirup
- 125 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 nip salt
- 1½ tsk kanel
- 1 tsk stødt ingefær
- ½-1 tsk stødt nellike
Fyld:
- 1 portion appelsinsmørcreme kan erstattes med anden smørcreme
- 6-8 tsk appelsinsyltetøj kan udelades eller du kan sagtens bruge mere
Sådan gør du
- Pisk æg, vaniljesukker og brun farin lyst og skummende. Pisk evt. æggehviderne for sig og vend i senere. Pisk honning i og sigt herefter alle de tørre ingredienser i. Vend dejen til den er klumpefri. Fordel dejen på en bageplade med bagepapir
- Bag rouladebunden midt i ovnen i ca. 6-8 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bunden skal være blød og må ikke bage for længe, hold øje med den.
- Drys sukker på et stykke bagepapir og vip straks den nybagte rouladebund ud herpå. Træk bagepapiret bagpå forsigtigt af. Vil det ikke slippe, så tør det over med en fugtig klud. Smørcreme og syltetøj kan nu smøres på den afkølede bund.
- Rouladen stramt om fyldet på den lange led og læg åbningen nederst. Lad gerne julerouladen sætte sig nogle timer, den er bedst hvis den bliver lavet dagen før. Opbevares på køl evt. indbakket i bagepapiret du har rullet rouladen ud på.
- Pynt evt. rouladen efter fri fantasi. Jeg brugte lidt æggehvideglasur med kakao i, men flødeskum evt. med et drys kanel i, vil også være lækkert.
Noter
Prøv en juleroulade – en nem roulade med honning og varme krydderier og lækkert appelsinfyld.
Skøn roulade og så er den meget nem og hurtig at lave. Konsistensen bliver lidt mere “honningkage” agtig og bunden en smule mere tæt og knap så luftig som en almindelig roulade.
Rouladebunden kan derfor være en smule hårdere at rulle sammen. Det er bedst hvis du ikke bager bunden for længe. Den er bedst, når den stadig er blød.
Smagen minder lidt om denne honningkage med smørcreme og denne sirupskage med smørcreme. Julerouladen er dog lettere i konsistensen og en del hurtigere at lave.
Det er virkelig genialt at bage roulade, når bunden skal bage i så kort tid. En nem hurtig julekage til kaffen.
Kan man lave julerouladen med andet end honning?
Ja du kan erstatte honning med f.eks. sirup? En sirupsroulade smager også rigtigt godt.
Der breder sig den lifligste juleduft i huset, når du bager rouladen. Den vil være et hit til kaffegæster i juledagene eller når du trænger til at hygge med lidt juleduft i huset.
Rigtig god fornøjelse med julerouladen til dig.
Hvis du er vild med de hurtige nemme julekager så prøv også denne julekage med varme krydderier eller denne julekage med marcipan.
Honninghjerter er jo også altid en sikker julekage succes.
Få flere opskrifter på julekager med krydderier her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.