Orientalske koteletter. Uhm her får du opskriften på saftige og lækre koteletter i flødesovs med karry og grøntsager.

Simreretter med karry og flødesauce – åh hvor vi altså elsker dem i min familie.
På bloggen kan du finde adskillige varianter, både med ananas, med æble og kokosmælk i stegeso og her sørme også en udgave med appelsin.
Den opskrift du skal høre i dag, er en rigtig nem én af slagsen. Orientalske koteletter med rødløg, peberfrugt, gulerødder og fløde.
Ingredienser der næsten altid er i mit køkken, måske også i dit? Retten bliver også den smukkeste ret. Så fine farver 🙂
Jeg fik igen afprøvet min nye sautérpande. Jeg er en total simretype og vi har allerede brugt panden en del. Vi er SÅ glade for den!
Er du også fan af simreretter, vil en sautérpande også være et hit hjemme hos dig.
Panden er dyb og der er låg til, så retter rigtigt kan simre lystigt i timevis. Hvis du ikke har en sautérpande, så kan det være du har en dyb pande med et låg der passer til. De orientalske koteletter kan selvfølgelig også sagtens laves i fad i ovnen.
Nu til dagens opskrift. Jeg har brugt nakkekoteletter, men svinekoteletter, kyllingefilet eller kalkunschnitzler vil også være et hit.
Jeg har brugt fløde til retten. Du kan også bruge kokosmælk eller f.eks. flødeost med krydderi. Kokosmælken vil forstærke rettens orientalske smag.
Du bestemmer. Retten vil smage SÅ lækkert med alle ingredienser. 
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Orientalske koteletter på pande med karry – få en god nem opskrift her

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 2-3 spsk olie
- 8 koteletter svine- eller nakkekoteletter. Kyllingekød eller kalkunkød kan ogs bruges
- 2 spsk karry
- 3 svinebouillonterninger
- 5 rødløg i skiver alm. løg ka nogså bruges
- 2 peberfrugter i skiver
- 6 gulerødder i korte tynde stave
- 300 gram champignon . eller 1-2 glas
- ½ liter kogende vand
- 2½ dl fløde gerne Milda light eller 400 gram kokosmælk
- Salt/peber
- Jævning:
- Tilbehør: f.eks. ris
- evt. ananastern
Sådan gør du
- Varm olien og tilsæt karry, når panden er godt varm.

- Steg koteletterne og krydr godt med salt og peber og drys med ekstra karry.

- Tag koteletterne af panden og læg dem på en tallerken og hold dem varme tildækket med stanniol.
- Skær løg og peberfrugt i skiver og svits. Tilsæt evt. champignon og gulerodsstave. Svist bouillonterningerne med og evt. ekstra fedtstof

- Tilsæt kogende vand og læg låg på panden og lad retten boble lidt.
- Læg koteletterne tilbage i panden og læg låg på igen. Koteletterne bliver bedre, jo længere tid de simrer. Retten kan også laves i fad i ovnen

- Tilsæt fløden ell. kokosmælken til sidst og smag retten til med salt/peber og ekstra karry. Jævn sovsen til sidst evt. med maizena jævning Servér gerne ris til

Noter
Tilsæt evt. ananas eller æbler i tern
Retten kan også laves i fad i ovnen Kan frysesKoteletter med karry og flødesovs – kan laves både på pande og i et fad i ovnen
Har du ikke en sautérpande kan retten også laves i et tildækket ildfast fad, en støbejernsgryde eller stegeso.
Der blev rigeligt med mad til familien på 4 i to dage. Skønt og nemt med varmemad på dag 2.
Vi spiste ris til, men pasta vil også være et hit og ovnkartofler.
Det bliver en flot ret, med godt med farver på. Orange gulerødder, gule peberfrugter og lækre rødløg. En smuk og lækker ret, der var et HIT herhjemme hos os. Koteletter i fad på en ny måde, med en dejlig orientalsk smag.
Tilsæt gerne f.eks. ananas tern eller æbletern – det smager skønt med sød frugt i karryretter.
Sådan laver du orientalske koteletter med karry, grøntsager og flødesovs – se billederne her:
Så er der endnu en nem simreservering klar til dig.
Jeg vil ønske dig god fornøjelse med retten, hvad enten du laver den i ovn, stegeso eller sautérpande. Tro mig. Du er allerede på vej til en simresucces 🙂

Få flere lækre opskrifter på koteletter i karry her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.








Skal lave denne ret i aften og jeg glæder mig. Har købt kaffefløde da jeg ikke ved hvad Milda Light er. Hvad kun du anbefale i stedet for
Du er bare så god til at finde sådan nogle klassikere, som smager virkeligt godt:-)