Koteletter i fad med ananas og karry. Uhm, i dag får du opskriften på en rigtig lækker karryret med kokosmælk og masser af smag.

En af mine allerstørste livretter? Nå, men det er såmænd bare den ret du skal høre om i dag. 🙂

Retten kunne vi også kalde for Hawaii koteletter – en god gammel firserklassiker med koteletter og ananas. En skøn ret, der stadig holder.

Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk

Koteletter i karrysauce med kokosmælk, ananas, løg, bouillon og fløde i sovsen.

Retten er virkelig nem at lave, kræver få ingredienser, og skal bare simre på komfuret eller i ovnen. Jo længere tid du kan vente, jo bedre bliver retten. Lang simretid=bedre smag og helt møre koteletter!

Til denne ret kan du både bruge nakkekoteletter og svinekoteletter.

Vil du spare penge, så kan du med fordel holde øje med gode tilbud på en nakkesteg, og skære den op til koteletter.Koteletter i fad med karry, ananas og kokosmælk

Mængden af koteletter du vil “flotte” dig med, bestemmer du lidt selv. Jo flere jo bedre, og har I en evt. rest, så kan den fryses. De fleste vil kunne spise 1-2 koteletter. Jeg snuppede én og min mand to! 🙂

Vi havde mad nok til flere dage. Resten kan med fordel fryses eller serveres en dag I er særligt mange omkring middagsbordet.

Koteletter i fad med ananas har jeg lavet både med svinekoteletter og nakkekoteletter og den er god med begge dele.

Denne gang brugte jeg min sautérpande. En god, høj pande med låg, så der kan simres retter på komfuret, helt uden ovnen behøver blive tændt. Genialt, i disse så dyre strøm-tider! 🙂

Det smarte ved en sauterpande er, at kødet kan brunes i panden først. Herefter tilsættes fyld og retten simrer færdig i stegesky og tilbehør. En gryderet på pande. Nemt, energivenligt og super smart.

Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk

Saft, kraft og smag bevares i retten og intet fordamper, når der er låg på. Stegeso-princippet om igen, blot med mulighed for at brune kød først i ét. Smart!

Har du ikke en sautérpande, kan du sagtens bruge en almindelig pande. Tjek ud, om du har et grydelåg, der passer til.

Koteletter i fad kan selvfølgelig også sagtens laves i ovnen i et ildfast fad eller bradepande, gerne tildækket. Hvis du ikke har plads på din pande, så vælg gerne ovn-løsningen.
Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk

Har du en mindre pande, så lav evt. halv portion.

Retten kan også sagtens laves i stegeso, i ildfast fad eller i Slow Cooker.

Du får opskriften på én af mine og min families yndlingslivretter her:

Koteletter i fad med karry, ananas og kokosmælk – opskrift

Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk
Koteletter i lækker karrysauce med ananas og kokosmælk
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time
Ret: Koteletter i fad med karry, ananas og kokosmælk
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Udstyr (reklamelink)

Ingredienser

  • smør eller olie til stegning
  • 3-4 løg i tern
  • 2 svinebouillonterninger
  • 1½-2 spsk karry smag til - afhængigt af hvor kraftig en karrysmag du ønsker
  • 250 gram champignon i skiver friske eller fra glas (brug væden også)
  • 6-8 koteletter både svinekoteletter og nakkekoteletter kan bruges. Kalkun- eller kyllingekød også.
  • 340 gram ananas i tern eller skiver incl. væde min dåse ananas vejede 560 gram ialt.
  • Salt/peber
  • 200-400 ml kokosmælk - evt. light. Kan udelades eller erstattes med fløde, mælk eller vand
  • 2,5 dl fløde gerne madlavningsfløde eller kaffefløde
  • 2-4 dl kogende vand afhængigt af hvor meget sauce du ønsker til retten
  • Jævning mel/mælk eller majsstivelse
  • Tilbehør: Ris

Sådan gør du

  • Brænd karryen af i lidt smør og olie og svits også bouillonterninger, løg og champignon. Start evt. med 1 spsk karry. Brug en dyb pande, gerne en sauterpande. En bradepande, der kan bruges på komfur og i ovn kan også bruges.
    Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk
  • Steg ananas med på panden - husk at gemme væden. Supplér evt. med ekstra smør. Tag ananasringene af panden, når de har fået stegeskorpe, og læg dem på en tallerken. Bruger du ananastern, så skub dem bare lidt til side på panden.
    Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk
  • Svits koteletterne på panden. Krydr koteletterne godt med salt og peber og lidt ekstra karry.
    Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk
  • Vend koteletterne, når de er blevet brunet og har fået stegeskorpe.
    Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk
  • Læg ananasskiverne tilbage ovenpå koteletterne og hæld væden fra ananas og evt. væden fra champignonerne ved også.
    Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk
  • Tilsæt kogende vand og læg låg på panden. Koteletterne skal gerne være dækket. Lad retten simre ved lav/middel varme i ca. 30 minutter eller til koteletterne er helt møre. Retten bliver bedre jo længere tid den simrer.
    Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk
  • Hæld kokosmælk og fløde ved. Lad retten simre yderligere 5-10 minutter. Retten kan også tilberedes i fad i ovnen, gerne tildækket med stanniol.
    Låget lægges på
  • Hæld jævning ved og smag retten til med ekstra salt/peber/karry.
    Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk
  • Kog ris imens retten simrer og servér, gerne med grønt til, dampet broccoli f.eks.
    Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk

Noter

Du kan også bruge kyllingekød eller kalkunkød til retten. Svinemørbrad kan også bruges. 
Karryretten kan også tilberedes i fad i ovnen.
Fryseegnet.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk

Hawaii koteletter med ananas, karry og fløde.

En lækker ret med karry, ananas og kokosmælk. Disse ingredienser går bare så godt i spænd sammen.

Koteletter i fad med karry, ananas og kokosmælk

Er du skeptisk overfor kokosmælken, så kan den sagtens udelades eller erstattes med fløde, mælk eller vand. Und dig dog selv den chance, at prøve at lave retten med kokosmælk.

Det smager SÅ lækkert og gør retten cremet. Kokossmagen er slet ikke dominerende. Den afrunder bare karrysaucen så fint.

Kokosmælk på dåse kan fås i mange afskygninger og også i en light-version, hvis du gerne vil lave en lettere version af retten. Fløden kan også udelades i så fald.

Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk

 

Hvis du undrer dig over, at jeg skriver “brænd karryen af”, så er det fordi en “afbrænding” fremmer den gode karrysmag. Jep – det passer.

Brænd karryen af i lidt olie/smør på en varm pande – det virker! 🙂

Det er smag og behag, hvor stærk du ønsker din karryret, og det er også meget forskelligt, hvor stærkt karry smager.

Du kan jo lægge forsigtigt ud med 1 spsk og så smage til med mere karry undervejs?

Her i huset er vi vilde med stærke retter, så vi var høje i hatten og tilsatte 2 spsk straks. Uha ja – livet på kanten 😉

Koteletter i fad på panden endte som en succes. Ananas giver en rigtig god kontrast til den stærke karry.

Faktisk kan du også tilsætte ananas, hvis du har lavet din chili con carne lidt for stærk. Sød ananas er så lækkert i lidt stærke retter. Bare lige et tip til dig.

Min sauterpande bestod sin prøve med glans og bravour. Panden kan også sættes i ovnen og tilberedes færdig der. Koteletter i fad med karry, ananas og kokosmælk

Du får lige en lille billedreportage her om, hvordan du fremstiller de lækre koteletter i fad med ananas og karry:

Sådan laver du koteletter i fad med karry, ananas og kokosmælk:

En kraftfuld, stærk karrysovs, der smagte SÅ lækkert og var dejlig cremet i konsistensen!

Næste gang tror jeg, at jeg også vil putte revet æble i. Det smager nemlig også godt. Du kan sagtens også tilsætte andre og flere grøntsager, porrer f.eks.

Er du vild med gode nemme retter med karry, så prøv også denne million karry – en skøn gryderet, der er hurtig at lave.

Velbekomme dig! Jeg er sikker på, at I også får jer en ny livret derhjemme med denne servering 🙂

Få flere opskrifter på mad i fad retter i denne kategori.

Koteletter i fad med karry ananas & kokosmælk

Få flere gode opskrifter med koteletter med karry her:

1.

Koteletter med ananas i karry - slow cooker
Svinekoteletter i karrysovs med kokosmælk - opskrift til slow cooker
Se opskriften her

2.

Koteletter i fad med porrer, karry og ananas
Koteletter i fad med karry, ananas, porrer og kokosmælk
Se opskriften her

3.

Orientalske koteletter på pande med karry
Koteletter i karrysauce med rødløg, peberfrugt og fløde
Se opskriften her
Orientalske koteletter på pande med karry

4.

Koteletter i fad med karry, æble & kokosmælk
Møre karry koteletter med porrer, kokosmælk og æble i Römertopf
Se opskriften her

5.

Koteletter i karry med mango og kokosmælk
Koteletter i karry med mango & kokosmælk - opskrift til stegeso
Se opskriften her
Koteletter i karry med mango & kokosmælk

6.

Orientalske koteletter på pande med kokosmælk
Lækre koteletter med appelsin, kokosmælk og karry - på pande eller i fad
Se opskriften her
Orientalske koteletter med karry og kokosmælk

Koteletter i fad med karry, ananas og kokosmælk

Her ser du opskriftens oprindelige billede. Jeg har siden opdateret opskriften med nye billeder (2026)

Koteletter i fad med karry, ananas og kokosmælk

Uha, det var vist tiltrængt med nye billeder af retten. 🙂 (2026)


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.