Römertopfen fyldes med karrykoteletter, æbler, mango & kokosmælk

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

DSC_1979

Altså jeg har jo før rost min stegeso til skyerne. Du kan ligeså godt forberede dig på at jeg bare fortsætter i det følgende. Endelig lykkes det vist mig at få skrevet det lovede indlæg om karrykoteletterne. Bedre sent end aldrig.

Det blev en LÆKKER Römertopf ret. Det er svært at mislykke mad der laves i Römertopf. Nemt, lækkert og kød der er så mørt, at det næsten falder fra hinanden.

Denne opskrift blev opfundet helt fra bunden ud fra princippet “hvad gemmer der sig i køleskabet” og hvad kunne passe godt sammen?

Jeg havde en mango, der var ved at være godt blød, æbler, løg, og hvidløg. Jeg tænkte at disse lidt søde ingredienser ville passe godt med karry og kokosmælk? Vi er helt vilde med karrysuppe med kokosmælk og jeg tænkte at det vel ikke kunne gå galt at videreudvikle på den gode ide?

Det gik godt. Det gik rigtigt godt. Ja jeg er ikke bleg for at indrømme mine successer (ligesom jeg heller ikke er ked af at udbasunere mine flops) 😉

DSC_1901

Opskrift på karrykoteletter med mango og kokosmælk (til 4 personer i 2 dage, hvis koteletterne rationeres 😉

8 svinekoteletter

1 mango, 2 æbler, 4 løg, 1 rødløg, 5 fed hvidløg,  4 dl. mælk, ½ ltr.svinebouillon, 2 små dåser kokosmælk (1 kan også gå an), ½ brev kartoffelmospulver (ja hvad skal det bruges til? Forklaring følger 🙂

DSC_1902

Fremgangsmåde:

Start med at fyld begge halvdele af din Römertopf med vand. Den skal stå i blød i ½ times tid. Svits herefter koteletterne i lidt smør. Krydr godt med salt, peber og rigeligt med karry.

DSC_1903 Imens koteletterne steger koger du vand til dine bouillonterninger. Bouillonen skal afkøle mest muligt inden den kommer i Römertopfen (den kan knække hvis den udsættes for for store temperaturudsving)

DSC_1905 Koteletterne steger videre og krydres godt på begge sider. Husk karry. Rigeligt karry. DSC_1906Løg og æbler rives med rivejern direkte ned i Römertopfen. Jeg har også en rivedims til min Kenwood, men ofte får jeg den ikke brugt, fordi jeg synes det ikke er besværet værd med alle de dimser der skal gøres rene bagefter. Jeg tænkte dog her : “Hvorfor brugte jeg dg ikke min rivedims? Det er jo anstrengende at skulle rive så mange grøntsager i hånden?”
DSC_1907 Koteletterne steger videre. Temperaturen sænkes lidt. Der krydres godt på begge sider. Husk karry. 🙂DSC_1909Mangoen skrælles. UHM! Den smager godt sådan en mango! Det var lige før at jeg havde spist hele mangoen naturel, men jeg nøjedes med en smagsprøve (har altså ikke taget en bid hér, selvom det ser sådan ud 😉DSC_1911 Endnu et foto af mangoens flotte farver. Mango og karry viste sig at være en god blanding. DSC_1912 Mangoen skæres i grove tern. Alt vendes rundt.  DSC_1917 Koteletterne lægges på toppen af løg og mango. Panden koges af med mælken.  DSC_1925 DSC_1919Kokosmælken og stegeskyen fra panden hældes ved grøntsagerne i Römertopfen. Bouillonen tilsættes. DSC_1928

Og nu kommer kartoffelmospulveret så ind i billedet. Det var et tip jeg fik fra en god læser her på bloggen. Jeg havde spurgt læserne om gode råd til hvordan man kan få jævnet stegeskyen i Römertopfen. Problemet er jo tit, at efter endt stegetid, er stegeskyen for tynd. Jeg vil så gerne slippe for at fiske kødet op og jævne skyen. Den vakse læser foreslog at drysse kartoffelmospulver over. Pulveret opsuger på magisk vis væsken og integreres fint i de fleste retter tænker jeg? Kartoffelmospulver er jo strengt taget bare stivelse som maizena, i bund og grund?

Det viste sig at være et GENIALT påhit

Drys kartoffelmospulver på toppen. Fint fint jævningsmiddel! Tak du kære læser, som jeg desværre har glemt navnet på…DSC_1929 Drys med ekstra karry (rigeligt), og salt og peber. DSC_1931 DSC_1932 Stegesoen sættes i en kold ovn. Temperaturen sættes til 175 grader varmluft i minimum 2 timer, gerne 2½.

Tip : Sæt din Römertopf på en bageplade med bagepapir nedenunder. Der bobler som regel lidt ud under stegningen, og det er ikke så sjovt at gøre ovnens bund ren alt for tid.

Efter endt stegning ser kotelletterne sådan ud. Måske knap så lækker ser det udt, men saucen var perfekt, smagte glimrende og kødet blev supermørt, helt som det plejer. Tror dog næste gang at jeg vil nøjes med 1 dåse kokosmælk, så retten ikke bliver for fed.

DSC_1976 Til karrykoteletterne spiste vi ris og en grøn salat med cherrytomater. DSC_1979 Der er nødt til at være grøntsagstilbehør til denne ret, da den er ret tung og kødholdig. DSC_1980Billederne kan jo ikke vise hvor mørt kødet var, men vi skulle passe ret så meget på at koteletterne ikke faldt fra hinanden, når vi fiskede dem op.
DSC_1982 Vi spiste også hvidløgscroutoner til. Lækre croutoner. Et fornemt måltid.

Kan uden at blinke anbefale dig denne Römertopf-ret.

Rigtig god fornøjelse 🙂DSC_1983


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

10
Skriv en kommentar

5 Kommentar tråde
5 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
4 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Mads/Alt godt kommer fra stegesoen

Hej Gitte, det smagte bare perfekt. Min hustru mente, at det var de bedste koteletter, hun nogensinde har smagt! Jeg kom et halvt glas mango chutney ved mælken, da jeg kogte panden af, det kan anbefales 😉 Stegte et par skiver bacon til dekoration af retten, og det passede rigtig fint til. Et tip: risene kræver virkelig masser af væske. Selvom jeg havde ‘druknet’ retten i boullion, kokosmælk, pandeafkog, så alt maden var dækket fra starten, så var væsken væk efter en time, og jeg måtte spæde en del til. Det skal man holde øje med! Men mange tak for… Læs mere »

Mads/Alt godt kommer fra stegesoen

Lyder lækkert. Om en time er retten i ovnen hos os – vi prøver med risen i fra starten. Du får lige en melding efter spisetid!

Jenny

Hej Gitte
Super at mit tip med kartoffelmospulveret virkede. Retten ser vildt lækker ud.

God weekend, håber du har fundet en alternativ fredagskylling i dag.

Jenny

Sus

Mine ris har fået op til 3 timer – jeg var også noget betænkelig, men de bliver super lækre..! Jeg bruger en blanding af alm. og vilde ris. De suger en del væske, så jeg holder øje et par gange undervejs…
God weekend til dig 🙂

Sus

Hej 🙂
Tak for en inspirerende og hyggelig blog – jeg er trofast læser 🙂
Et lille tip – put ris og lidt ekstra vand direkte i stegesoen – de bliver fantastiske, og du sparer på opvasken 😉
Hilsner fra Sus

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer