Mormordressing – her får du opskriften på en ægte mormor dressing med fløde og citronsaft. En klassisk dressing til salat.

Dressingen er nem og hurtig at lave og den smager skønt – friskt og lækkert. Du skal kun bruge 3 ingredienser: fløde, citronsaft og flormelis. Voila!

Mormordressing - ægte mormor dressing med fløde

Hende dér mormor, hun kan altså bare nogle tricks, som vi sagtens kan lære af. Mormormaden havde hun helt styr på, også dressingen. 🙂

Hvad er mormordressing?

Det er en meget enkel frisk flødedressing smagt til med citron og sukker. Dressingen smager både sødt og syrligt på samme tid. Den er cremet i konsistensen. En skøn dressing, der er genial og enkel at lave. Den er et hit som dressing grønne salater.

Jeg har brugt citronsaft til denne dressing, men du kan også bruge eddike, f.eks. almindelig lagereddike, hvidvinseddike eller æblecidereddike. Bare smag til med den “syre” du har.

Hvis du gerne vil have mere “fylde” i dressingen, så kan du piske fløden let til skum. Det ved jeg, at nogle bruger.Mormordressing - ægte mormor dressing med fløde

Vil du gerne lave en fedtfattig mormordressing?

Så brug kaffefløde, kærnemælk eller tykmælk i stedet for fløde. Det fungerer også fint.

Få inspiration til lækre salater, hvor du kan bruge mormordressingen nederst i dette indlæg.

Opskriften på dressingen får du lige her:

Mormordressing – ægte mormor dressing med fløde

Mormordressing - ægte mormor dressing med fløde
Mormordressing - nem opskrift på dressing til salater
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 5 minutter
Ret: Mormordressing - opskrift på nem dressing til salat
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Mormordressing:

  • 1 dl piskefløde evt. kaffefløde
  • 1 spsk citronsaft smag evt. til med lidt mere. Kan erstattes med appelsinsaft eller hvidvinseddike/ eller anden eddike
  • 1 spsk flormelis smag evt. til med lidt mere
  • salt/peber
  • evt. 1 tsk timian tørret eller frisk. Andre krydderurter kan bruges eller helt udelades

Sådan gør du

  • Hæld fløde i en skål og smag til med flormelis og citronsaft. Du kan evt. også krydre dressingen med salt og peber og krydderurter som f.eks. timian. Du kan supplere fløden med lidt kærnemælk, så dressingen ikke bliver for fed.
    Mormordressing - ægte mormor dressing med fløde
  • Dressingen er nu klar til at blive vendt med din salat. Opbevar dressingen på køl, til du skal bruge den.
    Mormordressing - ægte mormor dressing med fløde
  • Nem lækker dressing til din salat på 2 minutter. 
    Salat med mormordressing

Noter

Opbevares på køl i tætsluttende beholder. Mormordressing kan bruges til icebergsalat, hjertesalat, romainesalat, spidskålssalat, mormorsalat eller alm. grøn salat. 
Dressingen kan bruges til enkle salater med få ingredienser: f.eks. salat med asparges,  appelsin eller æbletern.
Fløden kan spædes op/erstattes med kærnemælk, bare smag til. Man kan også lave mormordressing med eddike i stedet for citronsaft.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Mormordressing - ægte mormor dressing med fløde

Mormor dressing er en nem, frisk flødedressing

Hvis du ønsker mere smag/”kant” i dressingen, så smag den gerne til med salt/peber og evt. friske krydderurter.

Jeg er dog sikker på, at mormor tilbage til i 50’er-60’er-køkkenet nok ikke ville have dristet sig til at putte krydderurter i dressingen, men prøv gerne.  Det smager nemlig godt. Jeg har f.eks. brugt lidt timian i mormordressingen til denne salat.

Salat med mormordressing

Hvilke salater kan man bruge mormordressing til?

Det kunne være en helt enkel grøn salat med appelsinstykker, stykker af friske grønne asparges, æbletern eller grønne ærter?

En enkel mormorsalat med grøn salat/ hjertesalat el. lign., er perfekt til denne dressing.

Måske du også skulle prøve spidskålssalat, som den du kan se et billede af her? Uhm den smager SÅ godt med mormordressing på.

Spidskålssalat med peberfrugt, solsikkekerner og mormordressingLaver du en salat med appelsinstykker, så kan citronsaften med fordel skiftes ud med appelsinsaft i dressingen. Det smager også rigtigt godt i friske salater.  

Appelsin

God fornøjelse med din mormordressing og dine lækre salater.

Denne mormordressing er en gammelkendt klassiker i de danske køkkener.

Efter at have været i glemmebogen i nogle år, bliver den nu oftere trukket frem i lyset igen. Lad os gøre hvad vi kan for at holde liv i den gode dressing.

Prøv også vinaigrette eller denne dressing med creme fraiche.

Mormordressing - ægte mormor dressing med fløde

Få inspiration til lækre salater du kan bruge mormordressingen til her:

1.

Iceberg salat med mormordressing og blåbær
En frisk og lækker icebergsalat med mormordressing og blåbær
Se opskriften her
Icebergsalat med mormordressing og blåbær

2.

Spidskålssalat med mormordressing
En nem og lækker spidskålssalat med mormordressing
Se opskriften her
Spidskålssalat med mormordressing - opskrift

3.

Romainesalat - med mormordressing, tomat og mozzarella
Nem salat med baby romaine salat, cocktailtomater og mozzarella
Se opskriften her
Romainesalat - opskrift med mormordressing, tomat og mozzarella

4.

Forårssalat med radiser - frisk grøn salat med nem dressing
Nem grøn salat med radiser, forårsløg tomater og olie eddike dressing
Se opskriften her
Forårssalat med radiser - grøn salat med nem dressing

5.

Grøn salat med iceberg, tomat og forårsløg
En nem, enkel og smuk grøn salat med tomater og forårsløg
Se opskriften her
Grøn salat med iceberg, tomat og forårsløg

Denne opskrift er opdateret med nye billeder juli, 2025. Her ser du et ældre billede af dressingen. Mormordressing med fløde - nem salat dressing


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.