Spidskålssalat med mormordressing. Her får du opskriften på en nem spidskålssalat med dressing.

Jeg elsker spidskål. Det er så dejligt mildt i smagen og tilberedes på så mange måder.
Salaten du skal høre om i dag, kan sagtens også laves med anden salat, iceberg, romainesalat ell. lign. og den er klar på få minutter.
Jeg rørte en frisk mormor-dressing til salaten, som du sagtens også kan bruge til mange andre salater.
En mild dressing med fløde. Mon ikke den dressing har fået mangen en salat til at “glide” lidt nemmere ned igennem tiden? Jeg tror det 🙂
Jeg tilsatte et pift timian til dressingen og det smagte godt, men den er også fin bare med salt og peber.
Salaten kan du også lave med creme fraiche dressing. Få inspiration i denne opskrift.

Jeg har brugt peberfrugt i spidskålssalaten. Peberfrugt giver salaten kant, bid og en god kontrast.
Du kan sagtens lave salaten uden peberfrugt eller du kan bruge andre grøntsager: agurk, tomat, edamame-bønner, majs, ærter? Lad gerne din grøntsagsskuffe bestemme.
Få inspiration til flere opskrifter med spidskål nederst i dette indlæg.
Opskriften på spidskålssalaten er nen og du får den lige her.
