Påskelykke - anemoner, hav og blå himmelHimlen er blå, skyerne flakker, blæsten er isnende og solen en sjælden gæst.

Vi har ferie – påskeferie i sommerhuset og hvor er det skønt!

Langsommelig morgenmad, god tid til lange spontane samtaler ved morgenbordet.

Ferieagtig impulsivitet som: “Hvad skal vi lave i dag? Skulle vi ikke prøve at ringe til bedstemor og bedstefar. Det er så længe siden. Måske de giver en kop kaffe?”

En ny og ubrugt feriedag – åh hvor er det skønt! Tænk at køre ud i det blå, forbi en bager, snuppe en buket med under armen og have god tid til kaffevisit hos yndlingsmennesker. At spise bedstefars hjemmelavede leverpostej og at se bedstemor smile, når hun krammer sine børnebørn.

Mine forældre bor på Djursland og vi ser dem alt for sjældent, selvom de bor tæt på. Endnu større er glæden, når vi endelig ses.

Gensynsglæde, smil, gode snakke og nærvær.

De er så rare mine forældre. Tør ikke tænke tanken om, at vi ikke får lov til at beholde dem for evigt. Det tænker vi ikke lige på i dag, vel?Påskelykke - anemoner, hav og blå himmelRaske er de ikke, desværre, så derfor strejfer tanken mig endnu oftere.

Måske er det derfor jeg nyder samværet endnu mere intenst nu? Som om min krop og sjæl lagrer alle oplevelser, i håbet om at kunne fylde depoterne op på forhånd. Kunne man bare trække på minderne livslangt og få små doser leveret tilbage, når man trænger allermest?

Efter vi har fået sommerhuset, er vi rykket endnu tættere på mine forældre og mine søstre og vi har faktisk allerede både fået og taget på endnu flere spontane visitter hos familien, på den konto. En rigtig behagelig sidegevinst 🙂Påskelykke - anemoner, hav og blå himmelSidste søndag var der sommer i sommerhuset og der sad vi i haven og drak kaffe med min søster og svoger. Sengetøjet blafrede i vinden, vinden var lun og mild og solen skinnede gavmildt.

Kaffen var den gode sommerhus-filterkaffe og kagen den bedste chokoladekage med smørcreme – klik her for at åbne opskriftenChokoladekage med smørcreme - nem, lækker og svampetDen allerbedste søndag!

Himlen var knaldblå, som den kun kan være herude i sommerhuset, sådan føles det i hvert fald. Påskelykke - anemoner, hav og blå himmelDet er som om farverne står stærkere og kontrasterne er dybere herude tættere på naturen. Måske er det vores sindsstemning? Måske det er vores ro? Det er som om iagttagelsesevnen er bedre og sanserne skærpes.

Vi elsker sommerhuset! <3Påskelykke - anemoner, hav og blå himmel Solen har også skinnet i dag – i glimt som guld – og så kan man jo sagtens. Der er skruet ned for varmen, uldvanterne er fundet frem og der er liv i brændeovnen igen. Drilske aprilvejr.

Vejrudsigterne er deprimerende denne påske, så dem boykotter vi. Deprimerende læsning, hvorfor skulle man lade sig trække ned? Vi nøjes med at kigge ud af vinduet og glædes, når solen bryder igennem skydækket. Så skynder vi os ud – alle mand. Påskelykke - anemoner, hav og blå himmelPå vejen hjem fra kaffevisitten i Grenå, kørte vi nord om Djurslands kyst. Vi gjorde holdt flere steder bl.a. ved Fornæs Fyr, hvor man kan stå helt ude på kanten – på spidsen af Djurslands næse. Himlen er vid og der er fuld panoramavinkel. Vinden var isnende, men der var læ på stranden. Påskelykke - anemoner, hav og blå himmelJeg ved bare, at det er en af disse dage jeg vil huske på altid. En dag jeg vil gemme inderst inde og passe på som et dyrebart minde. Jeg er fyldt op med glæde – af selskabet med mine kære <3
Her står jeg så og ligner en glad julegris – og ved du hvad, det er og var jeg også 🙂
Påskelykke - anemoner, hav og blå himmel

Da jeg var barn elskede min far at fylde bilen med familien og køre på tur til vandet, på tur til havnen, til Bønnerup og hente fisk, til Fjellerup og spise is. Måske har jeg fået noget med i generne dér? I hvert fald elsker at jeg komme ud til havet – der ånder jeg friere og bliver komplet lykkelig. Det virker som om mine børn har arvet det. Skøn glæde at kunne viderebringe.

Før vi fik sommerhus, lejede vi tit sommerhuse hvor første-prioriteten var havudsigt. At det nu er lykkedes os at købe et sommerhus, med havudsigt, er en livsdrøm der går i opfyldelse for mig og min familie.

Vi mennesker får sådan en ro i krop og sjæl – med vand i nærheden. Sådan har jeg det og du også, vil jeg tro? Håber også du har og får lejlighed til at nyde vand og hav, når du trænger. 
Påskelykke - anemoner, hav og blå himmelVi fortsatte hjemturen langs Norddjurslands kyster langs den smukke marguerit-rute. Vi kørte igennem bøgeskove – der er på nippet til at springe ud og hvor bunden står i fuldt blomsterflor med det fineste anemone-bunddække. Åndeløst! Den tætte hvide blomsterbund gør mig ovenud lykkelig og glad. Den allerbedste forårsbebuder.

Jeg og min mand begyndte at nynne sange som “Jeg plukker anemoner i November”  og “Du lille anemone” og børnene smilede og rystede bare overbærende på hovederne.  Fjollede, gamle mennesker! 😉

Jeg bliver helt rørstrømsk og nostalgisk, som vel kun en halvgammel kone eller mand kan blive det. Da jeg var yngre bemærkede jeg ikke i samme grad det hvide anemone-blomsterflor.

Naturen var som et baggrundstæppe til mit liv før, i dag spiller den tit hovedrollen, når mit liv udfolder sig. 

Jeg er blevet så gammel, at jeg for alvor sætter pris på naturens små vidundere. Nu sætter jeg endnu større pris på ting der ikke koster noget. Livets gratis glæder. Naturen. Kærligheden. Samværet. Lykken. Vi stoppede på marguerit-ruten og plukkede anemoner i skovbunden. Der var rigeligt til flere af sommerhusets små  yndlingsvaser. En forårsbebuder. En smule lykke bragt med hjem.

Turen sluttede med et glimt af Sostrup slot og en barsk og bidende kold slentretur på Gjerrild Nordstrand. Forblæst, barsk, råt og smukt.
Påskelykke - anemoner, hav og blå himmelVi tog en anden lille fyr med hjem. En påskenyindflytter. En fin lille glad påskefyr.

Rigtig god påskeferie til dig og din familie. Jeg håber du finder roen og nyder livet og lykken lige så meget som jeg.
Påskelykke - anemoner, hav og blå himmel


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.