Pasta med salsiccia pølse, tomat og fløde. Her får du opskriften på en cremet ret med salsiccia pølse, soltørrede tomater, flåede tomater, løg og fløde.
Wow en lækker pastaret vi spiste i går. Den smagte virkelig godt og jeg har glædet mig meget til at dele opskriften med dig.
Pastaretten med salsiccia kan du lave på ½ time – nem lækker aftensmad ja tak.

Pastaretten har jeg lavet med den gode salsiccia pølse. Måske du kender den?
Hvad er salsiccia pølse?
Det er en lille krydret italiensk pølse, der smager super godt. Pølsen kan tilberedes på grill eller på pande, til den er gennemstegt. Faktisk minder den en smule om grov medisterpølse i konsistensen. Salsiccia kan ikke spises rå, men skal tilberedes.
Du kan også klippe skindet af salsiccia pølserne op og bruge farsen i f.eks. pastaretter som denne du skal høre om i dag.

Kan man lave denne ret med andet end salsiccia pølse – hvad kan man bruge i stedet for?
Denne pastaret kan du sagtens lave med almindelige pølser i stedet for. Bare skær pølser i skiver og tilbered retten.
Du kan også bruge chorizo eller bacontern? Opskriften kan du bruge som god grund opskrift til andre pasta retter.

Jeg har brugt soltørrede tomater til pastaretten. Olien fra tomaterne er rigtig god at stege i. Den giver god smag til retten, så genbrug endelig olien fra glasset.
Soltørrede tomater kan ersattes med f.eks. rød pesto. Pastaretter med pesto og pølser smager nemlig også super godt.
Få inspiration til flere nemme lækre pastaretter nederst i dette indlæg.

Opskriften fra pastaretten er nem og du får den lige her
Pasta med salsiccia, tomat og fløde – opskrift på cremet pasta ret

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 2-300 gram Salsiccia pølser kan erstattes med andre slags pølser i skiver f.eks. Chorizo. Kan også laves med bacon
- 200 gram soltørrede tomater i olie ca. 100 gram drænet vægt. Kan udelades eller erstattes med f.eks. rød pesto
- 2 løg i tern
- 5 fed hvidløg du kan nøjes med færre
- 1 bouillonterning jeg brugte svinebouillon
- 1 ds. flåede tomater
- 1½ dl fløde evt. madlavningsfløde. Kan erstattes med pastavand
- 2-3 tsk paprika smag til
- ¼ tsk chilipulver smag til
- 500 gram pasta jeg brugte suppehorn
- 1-2 dl pastavand til cremet konsistens
- salt og evt. peber smag til
- evt. 1 rød peberfrugt eller snackpeber
- evt. parmesanost
Sådan gør du
- Skær løg i tern og svits i olie, gerne olien fra de soltørrede tomater. Tilsæt friskpressede hvidløg. Svits bouillonterningen med. Klip salsiccia pølserne op og klip/ farsen i små stykker og svits med.

- Tilsæt soltørrede tomater, salt/paprika og chili. Gem lidt krydderi og smag til senere. Jeg brugte min Scanpan bradepande, der kan bruges både på komfuret. En dyb stegepande/sautérpande kan også bruges. Suppler evt. med ekstra olie.

- Kog pastaen og gem noget af pastavandet. Hæld pastaen på panden til salsiccia blandingen. Hæld flåede tomater ved og evt. lidt ekstra pastavand.

- Steg retten godt igennem og tilsæt nu fløde eller lidt ekstra pastavand, til retten er cremet. Smag til evt. med ekstra paprika/salt/chili og måske lidt peber.

- Så er retten klar til servering. Drys evt. lidt parmesanost over før servering

Noter
En evt. rest kan gratineres i ovnen med lidt parmesanost dagen efter
Du kan tilsætte f.eks. 1 rød peberfrugt/snackpeber til retten. Prøv også denne pastaret med ricotta. Kan også laves med almindelige pølser eller f.eks. chorizo, bacon?En nem pastaret med Salsiccia pølse, soltørrede tomater, paprika og løg
Skøn smag af stegte løg, stegt pølse, tomat og paprika. Lidt chili i retten gav lige et ekstra pift.
Vi er vilde med pastaretter herhjemme og især pasta retter der er stegt på panden eller i gryde f.eks. lavet som One pot pasta.
En evt. rest kan gratineres i ovnen med lidt parmesanost dagen efter. Gratineret pasta smager nemlig også super godt.

Kan man tilsætte grøntsager til retten?
Ja sagtens. Prøv f.eks. med en rød peberfrugt/snackpeber eller gulerødder i tern. Porrer vil også være lækkert som i denne svenske pølseret med porrer.
Kan også laves med almindelige pølser eller f.eks. chorizo, bacon?
Skøn pastaret. Den må du altså prøve. Rigtig god fornøjelse med den nemme pasta med salsiccia

Tjek flere opskrifter på pastaretter ud ved at klikke her.
Få flere opskrifter på lækre pasta retter med pølse eller andet kød:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.







