Rice Krispies kage – her får du en god nem opskrift på chokoladekage choco bites. En lækker sød snack med chokolade og karamelsmag.

Rice krispies kage - chokoladekage choco bites

Choko rice crisp bites

Så er der lækker chooladekage af den særligt knasende sprøde slags. En rigtig yummi-konfektagtig chokoladekage, godt proppet med smør, mars- og yankiebar.

Opskriften er rigtig nem. En lille hurtigrørt svampet chokoladekage og smørsmeltet rise krispies karamelfyld presset ned som topping. Efter afkøling kan der skæres små rice crisp choko bites, der smager som slik. Ja det passer! 🙂

Servér bites’ene til kagebordet, til uddeling i skolen, til fødselsdagen, til kollegerne?

Rice krispies kage - chokoladekage choco bites

Her kommer opskriften på:

Rice Krispies kage – chokoladekage choco bites

Rice crispies kage - chokoladekage choco bites
Nem chokoladekage
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Ret: Rice Krispies kage - chokoladekage choco bites
Kategori: chokoladekager
Portioner: 10 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Chokoladekage:

  • 125 gram smør
  • 100 gram mørk chokolade
  • 170 gram sukker
  • 2 æg
  • 2 spsk kakao
  • ¼ tsk salt
  • 150 gram hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver

Topping:

  • 75 gram choko Rice Krispies
  • 75 gram smør
  • 1 Marsbar
  • 1 Yankiebar

Sådan gør du

Chokoladekage:

  • Smelt smør og chokolade i en gryde ved svag varme. Tag gryden af varmen og tilsæt sukker. Rør æg i, et af gangen. Bland bagepulver med hvedemel og rør i. Det kan sagtens gøres kun med ske.
  • Hæld dejen i en bageform beklædt med bagepapir. Formen skal være ca. 20x30 cm  (jo større form, jo fladere bites). Bag chokoladekagen 20 minutter v. 150 grader varmluft (175 gr. alm. ovn). Tag kagen ud af ovnen og afkøl den 5 minutter.

Rice Krispies fyld:

  • Smelt smør og hak Mars-bar og Yankie-bar i. Smelt chokoladen sammen med smørret. Tilsæt Rice Krispies til smør/karamelblandingen og rør så ingredienserne blandes godt sammen.
  • Fordel toppingen på chokoladekagen og tryk den godt ned med en paletkniv. Blandingen stivner hurtigt, så den skal fordeles på kagen hurtigt, inden den når at afkøle for meget. Dæk kagen til med staniol og lad karamellen stivne helt.
  • Du kan nu skære små rice crisp choko bites. Stykkerne er ret søde, så de skal være meget små.
    Rice crispies kage - chokoladekage choco bites

Noter

Opbevares tildækket på køkkenbordet
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Rice krispies kage - chokoladekage choco bites

En lækker chokoladekage med lækker chokolade pif paf puf og karamel topping.

Rice krispies kage - chokoladekage choco bites

Nem og lækker kage. Her kan du se processen  i billeder fra start til slut. En syndig blanding mellem kage og slik – så let er det:

Lav en lækker kop kaffe til den lækre kage, det fortjener den, nogen ville sige, at det kræver den.

Rice crispies kage - chokoladekage choco bites

Kombinationen af smør, mars-og yankiebar og rice krispies er vidunderlig – karamelagtig, sprød, sød. En vinderkage af kaliber. Lav den till kagebordet eller som fredagsslik 🙂

Har du rice krispies på lager? Det er mange år siden vi har haft det sidst. Drengene i familien tog på shopping med “pif paf puf” stående på huskesedlen.

Hjem kom de med en pose choko-variant – en kæmpe pose med 750 gram. Wow – der er jo til rigtigt mange rice crisp choko bites eller andre lækre kager?

Tænk at jeg skulle blive medio fyrre førend jeg fik øjnene op for rice krispies som tryllemiddel i kage!?  Der må kunne laves müsli-bars, sprøde cookies, muffins eller alle mulige andre kagelækkerier? Har du gode ideer så tip mig gerne 🙂

Du kommer til at høre mere til crisp-kager i den kommende tid, det er helt sikkert 😉

Rice crispies kage - chokoladekage choco bites

Lækker chokoladekage med rice krispies


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.