Russisk salat – her får du en god nem opskrift på salat med rødbeder. Uhm den er god og hurtig at lave.
Se lige – jeg har prøvet at lave russisk salat! Måske du også er vild med den lidt syrlige/søde salat med den flotte farve? En sund, vitaminrig og flot salat, der vil pynte på ethvert middagsbord.
Russisk salat er en flot, farverig salat, der smager skønt. Sødt/surt/syrligt/salt – perfekt smagskombination.
Her får du min version af den populære salat.
Jeg brugte kogte rødbeder til denne salat, men hvis det skal gå ekstra hurtigt, så kan du også bruge syltede rødbeder. Så skal de bare snittes og puttes i salaten.
Indrømmet. Det er lidt noget “griseri” både at skrælle og snitte rødbeder. Jeg synes det er nemmest at skrælle dem før kogningen. Du kan også koge dem med skræl og så “smutte” skrællen af bagefter.
Faktisk så kan du også skrælle rødbederne, skære dem i tern og så koge de små tern i lidt vand/dampe dem i mikroovn. Så går det ekstra hurtigt. Disse syltede rødbeder har jeg også lavet ved at skære rødbederne i skiver før kogningen.
Til denne version brugte jeg også et æble, for at tilføre syrlighed til salaten. Det smagte SÅ godt!
Min opskrift er super nem og du kan se den lige her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter med rødbeder.
Russisk salat – nem opskrift på salat med rødbeder
Ingredienser
- 300 gram rødbeder kogte, afkølede, skåret i tern. Syltede rødbeder kan også bruges.
- 1 æble i tern, gerne med skræl. Kan erstattes eller suppleres med 2-3 drueagurker i tern/syltede agurker.
- 100 gram creme fraiche
- 2 spsk mayonnaise
- 2 spsk citronsaft smag til
- 1 tsk akaciehonning smag til
- salt/peber smag til
- evt. rebet peberrod
Sådan gør du
- Vask rødbederne godt og skræl dem eller kog dem med skræl, til de er møre. Afkøl og skær rødbederne i små tern. Skyl æblet og skær det i små tern. Du behøver ikke skrælle æblet, hvis skrællen er fin.
- Fordel rødbederne i en serveringsskål. Tilsæt creme fraiche, mayonnaise, citronsaft og salt og peber.
- Jeg smagte min russiske salat til med lidt honning. Tilsæt evt. revet peberrod
Noter
Prøv en nem salat med rødbeder. Den russiske salat er en frisk rødbedesalat – her i en version med æble
Det gav en frisk smag med æble i den russiske salat. Skrællen lod jeg bare blive på æblet, det giver ekstra god smag og der er gode vitaminer gemt i skrællen også.
Vi spiste den russiske salat som tilbehør til aftensmaden og resten snuppede jeg til frokost dagen efter. En frisk salat, der fungerer som salat både sommer og vinter.
Hvorfor hedder det russisk salat?
Det er faktisk ikke lykkes mig at få det opklaret. I Rusland serveres rødbedesalat tit til sild og i Rusland spiser man også tit den populære russiske rødbedesuppe borsjtj. Måske det er derfor man har fundet på at kalde rødbedesalaten for russisk salat i Danmark?
Hvad en russer vil sige, hvis de skulle smage salaten, kan jeg ikke sige, men den smager skønt. Er sikker på at både danskere og russere vil være vilde med den. 🙂
Tips til opskriften:
Nogle tilsætter peberrod, nogle tilsætter kapers, løg/rødløg i tern, syltede agurker (cornichoner). Du kan også smage salaten til med sennep. Hvis du gerne vil have en mere fyldig salat, så kan du også tilsætte kogte kolde kartofler i tern.
Flere putter peberrod i russisk salat, men det har jeg udeladt her, da jeg ikke er så vild med det. Bare tilsæt peberrod, hvis du er foretrækker det i din russiske salat.
En russisk salat kan vist laves på mange forskellige måder og her fik du min version.
Hvad spiser man russisk salat til?
Hvis du serverer marinerede sild i tern i salaten, så kan du kalde salaten for sildesalat. Du kan også servere den russiske salat på/til en sildemad?
Servér russisk salat på et frokostbord, som tilbehør til div. pålæg / på smørrebrød. Du kan også servere den som tilbehør til varme retter eller varme retter? En skøn salat, både til frokost og og som tilbehør til aftensmad.
Rødbeder smager sødt og lækkert og kan tilberedes på så mange lækre måder. Prøv også denne rødbedesalat, en rødbedetzatziki eller hasselback rødbeder.
Faktisk så kan du også lave vegetarbøffer med rødbeder. Disse rødbedebøffer er super lækre. Bager du rødbeder i ovn eller airfryer, bliver de endnu sødere.
Få flere opskrifter med rødbeder her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.