Saltkaramel. Er du også vild med hjemmelavet karamel, så kig med her.
Mig? Jeg elsker saltkarameller og derfor elsker jeg også denne saltkaramel sauce. Den er SÅ god, i kager og desserter. Uhm du skulle prøve den på hjemmelavet is eller på/i marengs.
Nederst i dette indlæg får du inspiration til lækre ting du kan bruge den gode saltkaramelsauce til. Den er nem at lave og består af få enkle ingredienser.
Ja faktisk består karamelsovsen af kun 4 ingredienser. Fløde, sukker, smør og salt. Nogle gange er de enkleste opskrifter de lækreste.
Hvis du skulle en smule piskefløde til overs, så skulle du næsten prøve en lille portion?
Du kan selvfølgelig sagtens lave karamelsovsen uden salt også. Det er nemlig en rigtig god grundopskrift du får her.
Saltkaramel – karamelsauce med fløde og salt – få opskrift her
Ingredienser
- 200 gram sukker
- 50 gram smør
- 1½ dl piskefløde
- havsalt/flagesalt - smag til kan erstattes med groft salt. Salt kan også udelades
Sådan gør du
- Hæld sukkeret i en gryde og lad det smelte langsomt ved middel varme. Rør ikke i sukkeret imens. Hold øje med sukkeret ikke brænder.
- Når sukkeret er smeltet, så tilsæt smør og rør det sammen.
- Tilsæt nu fløde og lad karamellen koge op i nogle minutter, til karamelsovsen begynder at tykne
- Når karamelsaucen er ved at være færdig, kan du nu tilsætte lidt havsalt/flagesalt
- Dryp lidt karamel på en kold tallerken og du kan nu fornemme konsistensen efter afkøling. Den må ikke blive for tyk. Hvis du koger massen længere tid, vil du kunne lave flødekarameller
- Smag karamelsovsen til evt med ekstra salt. Hæld straks karamelsvosen på et glas og sæt låg på. Stil karamelsovsen til afkøling. Opbevares i køleskabet.
Noter
Holdbarhed minimum 1-2 uger i køleskab.
Karamelsovs kan også laves uden smør og med halvt fløde/ vand. Kan også koges i mikroovn.Karamelsaucen kan evt. lunes lidt i mikroovn før servering.
Den lækreste karamelsauce med salt – så lækker at bruge til kager, desserter og is
Sådan et glas lækker karamelsauce rækker virkelig langt. Det er totalt guf, kan jeg godt betro dig.
Vores glas var fint efter 1-2 uger i køleskab, måske karamelsovsen kan holde sig længere?
En cremet lækker karamel, du kan få til at smage lige som du synes om. Smag bare til med salt, til du synes smagen er i top. Du kan også sagtens udelade salt.
Hvis du lader karamellen tykne helt, så kan du lave lækre hjemmelavede flødekarameller. Få opskrift på saltkarameller her.
Er din saltkaramel sauce blevet for tyk, så kan du koge den op med lidt ekstra piskefløde.
Skal du kun bruge en lille portion karamel, så kan du koge den nemt og hurtigt mikroovn. Få opskrift her.
Du kan også lave en lidt sundere/billigere version uden smør og med halvt fløde/vand?
Hvad kan man bruge saltkaramelsovsen til?
En helt enkel vaniljeis bliver pludselig meget lækrere med karamel på toppen og den er jo lækker både med og uden salt. Du kan også blande karamelsovsen i den hjemmelavede is? Få en nem opskrift på hjemmelavet is her.
Brug også gerne karamellen som topping på kager eller du kan lave en lækker brownie med karamel a la denne?
Eller hvad med denne panna cotta med saltkaramel?
Jeg har også prøvet at lave risalamande med karamelsovs – uhm det smager faktisk også virkelig godt. Det tænker jeg den også vil gøre med salt versionen?
Prøv også en teskefuld i en kop kaffe latte? Uhm det vil også smage godt. Jeg har også smagt en lækker iskaffe med saltkaramel – den var også god.
Få tips til flere opskrifter hvad du kan bruge den lækre saltkaramel sauce til her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7,
9.