Spansk mandelkage er en nem spansk dessertkage lavet med kun 4 ingredienser. Den lækreste kage og så er den glutenfri.
Jeg havde lige en lille rest mandelmel tilovers. Perfekt, så var der nemlig styr på basisingrediensen til denne populære spanske dessertkage.
Mandelkagen er så lille, at den kan bages i airfryer, men du kan selvfølgelig sagtens også bage den i en almindelig ovn. I opskriften nedenfor får du tilberedningstid på begge dele.

Hvad er en spansk mandelkage?
Det er en meget nem og enkel dessertkage, der stammer fra Spanien. Kagen kaldes også Tarta / Torta de Santiago el. og er blevet serveret i Spanien i mange hundrede år.
Efter sigende skulle kagen nydes som “belønning” til pilgrimme, efter fuldførelse af pilgrimsruten i området, Camino de Santiago.
Traditionelt pyntes kagen med et drys flormelis, over en skabelon af et “Jacobskors”, så et kors er synligt i flormelisset. Det udelod jeg dog her. Jeg pyntede kagen med lidt mynte istedet. 🙂
Den spanske mandelkage findes i flere varianter. Nogle gange tilsættes også smør, Amaretto likør, revet appelsinskal, citron eller kanel.
Jeg prøvede en helt enkel version med citronsaft og halløj en lækker kage! Den kan også laves uden citron.

Jeg glæder mig til at eksperimentere mere med opskriften. Den er nem og du kan se den lige her
Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på nemme lækre mandelkager og andre glutenfrie kager.
