Spidskål som karrykål med hakket oksekød, bacon og ris

  • Spidskål som karrykål med hakket oksekød, bacon og riis

Hvis du har læst med på bloggen de sidste måneder, vil du vide, at jeg denne sæson har fået øjnene særligt op for spidskål. Først nu, efter at have levet SÅ mange år. Hvilket spild! Jeg har en hel del at indhente på spidskåls-området.Stegt spidskål med hvidløgssmørJeg har allerede prøvet mange retter med spidskål, lige fra stuvninger til spidskål på grill og jeg elsker den gode grøntsag, fordi den har så mild og rund en smag sammenlignet med andre kål-typer.

Hvidkål er vi også vilde med og vi har især tilberedt den som karrykål i mange afskygninger. En nem ret, hvor alt laves færdigt i ét, en mættende ret, en billig ret og en ultra sund ret.Spidskål som karrykål med hakket oksekød, bacon og riisOpskriften du skal høre om i dag, er spidskål serveret som karrykål med bacon, hakket oksekød og ris. Orv, en skøn ret! Familien har igen fundet en ny favorit og jeg skynder mig selvfølgelig straks at give tippet videre til dig.

Retten er perfekt som hverdagsmad, for alt laves færdig i ét og samme fad. One pot-agtigt. Der er ris i retten, som gør den meget mættende. Jeg bruger altid kun de brune ris, de er nemlig mest rige på fibre. Oksekød og bacon giver retten en skøn smag, sammen med karry. Der er et helt kilo gulerødder i også, så du behøver slet ikke spise ekstra grønt ved siden af. En helt perfekt ret 🙂Spidskål som karrykål med hakket oksekød, bacon og riisDu får opskriften på den skønne ret lige her:

Spidskål som karrykål med hakket oksekød, bacon og ris
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Ret: Billigt hverdagsmad
Kategori: Mad til de travle
Portioner: 4 -6 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 pakke bacon i skiver
  • 1 spsk karry
  • Salt/peber
  • 3 bouillonterninger
  • 2 løg i tern
  • 5 friskpressede fed hvidløg
  • 1 kg hakket oksekød
  • 1 spidskål skåret i små tern
  • 1 kg gulerødder i skiver
  • 5 dl brune ris
  • 1.2 liter kogende vand

Sådan gør du

  • Klip bacon i små stykker og svits det med karry og bouillonterninger. Tilsæt evt. lidt olie.
  • Brug en gryde med låg, gerne af støbejern.
  • Tilsæt løg og hvidløg og svits med, til løgene er klare.
  • Tilsæt hakket oksekød og svits med, til kødet har skiftet farve
  • Snit spidskål og damp den med nogle minutter, til den er faldet sammen. Læg gerne låg på gryden
  • Skræl gulerødder og skær dem i tynde skiver og tilsæt. Rør godt rundt.
  • Tilsæt ris og kogende vand og lad retten simre i ca. 20 minutter, til risen har opsuget alt vandet.
  • Smag retten til med ekstra krydderier.

Spidskål som karrykål med hakket oksekød, bacon og riisEr du vild med karrykål, vil du også elske denne ret. Er du vild med retter med krydret oksekød, kan du også være med her. Retten er klar på lidt over ½ time, og der bliver en stor portion, med nok til sultne munde og flere frokostbøtter også. Retten er genial på travle hverdage.

Jeg har kun lutter plusord til overs for denne ret. Den er fedtfattig, rig på vitaminer og fibre, smagfuld, nem og så er den smuk også?

Måske retten skal på menuen hjemme hos dig i morgen? Familien her giver den mange stjerner, så bare sæt i gang 🙂
Spidskål som karrykål med hakket oksekød, bacon og riis

2
Skriv en kommentar

1 Kommentar tråde
1 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
2 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Bettina Andersen

Hej Gitte
Tak for en rigtig lækker hverdagsret som vi nu laver for anden gang og kommer helt sikkert til det igen ?
Hilsen Bettina

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer