Gulerødder og kartofler i airfryer. I dag får du en nem opskrift på sprøde kartofler og gulerødder tilberedt i airfryer.
Det er virkelig genialt med en airfryer – eller en Actifry. Med sådan en lille minivarmluftsovn, kan man nemlig tilberede retter, med meget lidt fedtstof.
Måske det også er derfor, at teknikken bag de små bordovne også kaldes for varmluftsfriture?
Til dagens portion kartofler og gulerødder, har jeg faktisk kun brugt 1 tsk. olie. Vildt, for alligevel blev kartoflerne nemlig super sprøde.
Hvis du kommer fordi denne opskrift, og ikke ved hvad en airfryer er, så kan du læse mere om den nederst i dette indlæg.
Du kan også læse om, hvornår og hvorfor det er smart at bruge en airfryer eller Actifry.
I dag får du opskriften på de lækre sprøde gulerødder og kartofler. Nemt og hurtigt tilbehør til mange retter.
Det er super smart at bruge airfryeren, hvis du gerne vil have tilbehør i en fart og ikke skal lave mad til så mange.
Efter mine børn er flyttet hjemmefra, spiser vi ikke helt så mange kartofler, så vi kan fint nøjes med airfryer kartofler.
Det er både hurtigere og billigere, at den store ovn ikke skal varmes op.
Denne portion gulerødder og kartofler rækker ca. til 3 voksne, men 2 voksne og 2 mindre børn, vil sagtens kunne have nok her. Du kan bruge små kartofler eller skære dem i halve. Halve kartofler i airfryer er så nemme at lave!
Opskriften kan selvfølgelig også sagtens bruges til almindelig ovn. Du bestemmer 🙂
