Hvis du er fan af lækre krydrede kartofler, så kig med her.
Disse kartofler er stegt i ovnen sammen med en masse lækre krydderier bl.a. chili, paprika, hvidløg og oregano og de smager skønt, året rundt.
Faktisk er det en lækker chiliolie kartoflerne steger i og sesamfrøene er med til at gøre kartoflerne sprøde og lækre. Hov og der er også citronsaft i. Du kan tro, at det bare er nogle lækre kartofler. 🙂
Laver du retten om sommeren, så brug gerne små nye kartofler med skræl. Du kan fint nøjes med bare at vaske dem. Laver du retten om vinteren, så er skrællen noget tykkere på kartoflerne og her er det som oftest bedst at skrælle.
De krydderier jeg har brugt nedenfor er bare vejledende – du kan sagtens udskifte med andre yndlingskrydderier. Mængden er du også selv lidt herre over – tilsæt gerne mere/mindre krydderi, alt efter egne smagsløg.
Ovnkartoflerne er suppleret med gulerødder, fordi gulerødder simpelthen bare passer godt sammen med de “røde” krydderier som paprika og chili og så fordi at gulerødderne også er med til at gøre retten bare lidt sundere.
Gulerødder kan sagtens udelades og omvendt kan du også lave retten alene med gulerødder.
Jeg har brugt helt almindelige kartofler til retten men jeg tror også at det vil være et hit at bruge søde kartofler. Krydderierne vil klæde de søde kartofler rigtigt godt tror jeg 🙂
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: