Bloggens mest populære opskrifter 2018 – status over året der gik

Et nyt år er begyndt og jeg gør status over året der gik.

Det har været et rigtigt godt år på bloggen. Besøgstallene stiger og stiger  i 2018 var der 2,6 millioner besøg på bloggen i alt og 4,2 mio. sidevisninger.

Det er jo totalt vilde tal og jeg er bare SÅ glad og imponeret over jeres loyalitet. Tusind tak skal I have. Det er jo komplet vildt. Ih altså. Hvor er jeg heldig og glad. 🙂

Det føles bare så godt og meningsfuldt at blogge, når jeg ved, at I sidder derude og kigger med og kan bruge mine skriblerier og de opskrifter jeg laver. Herligt at så mange af jer vender tilbage…igen og igen og kommenterer så flittigt også 🙂 

Der er også liv og glade dage på bloggens side på Facebook hvor vi snart runder 20.000 der følger med. En herlig og fornøjelig klub vi har os der. Kig forbi. Der er også plads til dig.:-)

Året 2019 bliver spændende. Tallene stiger og i foråret 2019 annonceres en app til bloggen, hvis planerne holder. App’en bliver reklamefri og det bliver meget nemmere for dig at overskue opskrifterne. Du kan læse mere om app-projektet her, men bare rolig. Jeg skal nok tippe dig, når den er klar 🙂

I dette indlæg gør jeg status over året der gik og bringer dig en liste over årets mest populære opskrifter. Man må sige, at det var “Det Søde Køkken” der vandt i år, men en simreret, boller og lækker kylling er der også blevet plads til.

Kig med på listen herunder. Måske der er nogle af dem du endnu ikke har været forbi? Du skal være så velkommen. 🙂

De mest populære opskrifter på bloggen i 2018

  1. Verdens bedste chokoladekage – nem, svampet og lækker

Kagen der blev topscoreren i 2018 er ubetinget denne chokoladekage. Det allerstørste bloghit med 107.000 sidevisninger i 2018. Det er jo helt vildt.

Kagen er vi også vilde med her i huset og jeg tænker at den også vil kunne blive et hit hjemme hos dig. Kagen smager skønt med glasur, men prøv også at lægge den sammen med en god smørcreme?  En skøn kage. Uhm 🙂

2. Bradepandekager og kollegakager – de 10 mest populære på bloggen

Det viste sig at være en fænomenal ide, at samle de 10 mest populære bradepandekager i et indlæg for sig.

Er du vimmer, hvor har I været vilde med det indlæg. Hele 73.000 gange er den artikel blevet vist.

Kig forbi, hvis du er på jagt efter en god bradepandekage til dine kolleger, til klassens time, til børnefødselsdagen eller skovturen ud i det blå 🙂

Lækker kage med marengs og syltetøj- norsk Kvæfjordskake

3) Svampet og syrlig citronkage – værtens bedste

Hvorfor købe en citronmåne, hvis man kan bage en kage der er en mere lækker selv?

Jep – en hjemmelavet citronmåne er bare en skøn kage og mange skriver til mig at det er Bagenørdens Citronkage der bages igen igen, når der skal serveres citronkage på matriklen.

Hele 55.000 gange blev opskriften vist i 2018. Så godt gået, af en citronkage 🙂

Svampet og syrlig citronkage - værtens bedste

 

4) Verdens bedste flødekarameller af kondenseret mælk

Disse flødekarameller er populære på bloggen året rundt, men især ved juletid boomede opskriften helt vildt. Opskriften er i 2018 blevet vist 54.000 gange. er du vimmer, hvor er der blevet lavet mange flødekarameller ude hos jer.

Skønne er de også – karamellerne – og de er rigtigt nemme at lave med kondenseret mælk. Find opskriften ved at klikke på billedet nedenfor. Verdens bedste flødekarameller af kondenseret mælk

 

5) Bradepandekage med kanel og æbler – nem og lækker

Denne bradepandekage med æbler er vildt populær hos jer og på Google. Den er i 2018 blevet vist 36.000 gange og det er rimeligt flot, for en ganske almindelig æblekage.

Kagen er nem at lave og smager rigtigt godt, især med en klat flødeskum eller creme fraiche til.

Find opskriften lige her 🙂Bradepandekage med æbler og kanel - nem og lækker

 

6) Rabarbercrumble med mandler, marcipan og flødeskum

Bloggens til dato allermest populære opskrift er denne rabarbercrumble med mandler, marcipan og flødeskum. Rabarbercrumblen gik viralt et forår og har siden høstet vildt mange Facebook-likes.  I skrivende stund nærmer vi os 46.000 likes.

Ufatteligt vildt, men den er altså også god. Rabarbercrumblen. Jeg glæder mig sådan til det bliver rabarbersæson igen, men måske vi skal prøve at finde nogle rabarber i fryseren i ventetiden?

I 2018 var der 34.000 der kiggede opskriften og mon ikke at den får en revival i 2019 igen, når rabarberne spirer frem?

Rabarbercrumble med mandler, maricpan og flødeskum

 

7) Grovboller med havregryn – nemme, bløde og lækre

Jep og så strøg en portion grovboller ind på årets Top 10.

Opskriften på disse grovboller med havregryn er et scoop og en særligt populær opskrift i 2018. 32.000 gange blev opskriften vist og det er faktisk rigtigt flot af en portion grovboller, synes du ikke?

Bollerne er skønne. Bløde og lækre og meget nemme at lave. Find opskriften ved at klikke på billedet herunder.

Grovboller med havregryn, bløde og lækre

 

8) Mør, langtidssimret Bøf Stroganoff i flødesauce

Bøf Stroganoff er en rigtigt skøn simreret og denne er en klassiker, der holder, altid. Mør oksekød i lækker paprika-flødesauce. Et ægte hit i mormor-mad-kategorien. Alle elsker den ret, så prøv du den endelig også gerne hjemme i dit eget køkken.

30.000 kiggede forbi opskriften og der er også plads til dig 🙂

Mør og langtidssimret Bøf Stroganoff i flødesauce

 

9) Saftig ovnstegt kyllingefilet i baconsvøb med pommes frites.

Denne menu er skøn og et hit på travle hverdage, hvor det skal gå lidt hurtigt. Kyllingefad i baconsvøb, stegt på toppen af et fad pommes frites. Et hit og forberedelserne tager kun ganske få minutter.

28000 kiggede forbi opskriften i 2018, så mon ikke den ret blev serveret på mange middagsborde derude i de små hjem? 🙂

Saftig ovnstegt kyllingefilet i baconsvøb med pommes frites og grøn salat

 

10) Lækre bagte rodfrugter med sirup, timian og honning:

De bagte rodfrugter stryger ind på top 10 med hele 27.000 visninger i 2018. Det kan godt være at i år er mest vild med kager på bloggen, men grønne retter, er I altså også vilde med. Denne især.

Rodfrugterne smager skønt og spises næsten som var det slik. Det er en fænomenal dressing rodfrugterne er stegt i. Bagte rodfrugter er et hit, men dressingen er prikken over i’et, så den må du prøve 🙂

Bagte rodfrugter med sennep, honning og timianDet var et udpluk af årets mest populære opskrifter, og kig du gerne forbi bloggen og tjek opskrifterne ud, eller find dine helt egne favoritter.

Jeg kunne da godt tænke mig at høre dig, hvilken opskrifter du er særlig stor fan af lige nu eller har været det i 2018? Kan du nikke genkendende til Top 10-listen ovenfor, eller har du helt andre favoritter?

Tak til dig der klikker og kigger med 🙂

6
Skriv en kommentar

2 Kommentar tråde
4 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
3 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Lene

App: jeg er fan. Din blog/ opskrifter er jævne og jordnære. Og jeg har tillid til dine vurderinger og opskrifter. Og jeg bliver aldrig skuffet. Bliv ved!

Pia

Kære Gitte Godt nytår til dig! Tak for mange (!) dejlige opskrifter, som jeg og familien er flittige brugere af. Jeg følger dine indslag på bloggen ganske nøje;-) – det er et superduper tiltag at du nu får lavet en app, som vi kan benytte. Jeg har et spørgsmål, som du måske ikke berøres af og måske heller ikke kan svare på!,,, Men her kommer det alligevel: Jeg har gennem de sidste år fulgt 3-4 bloggere, hvilket resulterer i at min egen G+-konto bugner af fantastiske opskrifter. Opskrifter som jeg benytter og er glad for! Jeg har på forskellige sider… Læs mere »

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer