Bruschetta med tomat og ost - nem opskrift på rugbrødSjældent har et Facebook-opslag fået så mange likes, som da jeg delte dette billede på bloggens side på Facebook.

Billedet blev taget på terrassen i Toscana, hvor vi var på den mest fortryllende sommerferie, en ferie som du efterhånden snart har hørt rigtigt meget om. Jeg håber ikke du snart har fået en Toscana-overdosis?🙂

Bruschetta-brødene blev lavet i ferieboligens ovn, som du ser et billede af her. Noget i ovnen – i Toscana. 😀

Der var alt hvad hjertet kunne begære i ferieboligen og du kan læse mere om den lækre feriebolig, vi boede i, lige her, hvis du har lystPå Facebook gik billedet af rugbrøds-bruschetta’ene nærmest viralt og mange af jer ville prøve den gode og nemme idé af: at lave bruschetta med ost og tomat på rugbrød.

Halløj, hvor var det altså også bare en lækkerbisken!

Ideen opstod, som den tit gør i mit køkken: Hvad har vi i køleskabet og hvor mange er vi omkring bordet? Hvad trænger til at blive brugt?

Vi havde en rest rugbrød til overs, som vi havde taget med til den lange køretur ned sydpå. Vi havde solmodne cherry/blommetomater, italiensk mozzarella, skalotteløg og god olivenolie. Voila.  Bruschetta in the making 🙂

Bruschetta med tomat og ost - nem opskrift på rugbrødJeg kan love dig for, at fadet med rugbrødsbruschetta lynhurtigt blev tømt. Når man får rugbrød serveret som bruschetta, så kan man snildt spise 2-3 stykker rugbrød pr. mand. Tro mig – det passer 🙂

Retten er en oplagt stop madspild-ret, for du kan sagtens bare bruge hvad du lige har på lager – både forskelligt slags brød, grønt og evt. kødpålæg.

Vi spiste bruschetta-brødene til frokost, men de vil også være rigtigt fine som snack-brød til forret eller til en god øl på terrassen måske?Bruschetta med tomat og ost - nem opskrift på rugbrød

Jeg brugte de solmodne tomater og mozzarella, fordi vi jo var i Italien og tomaterne er særligt søde hér.

Gå gerne efter de gode råvarer, når du laver denne ret: jeg dryppede med rigelige mængder extra jomfruolivenkerneolie og jeg bilder mig ind, at det også var den gode olie der var med til at gøre brødene ekstra lækre og knasende sprøde.

Tomaterne var så søde og smagfulde, så de fuldendte værket.Gå gerne efter solmodne tomater i butikken. Det kan godt være at de koster lidt ekstra, men tro mig, pengene er givet godt ud, det vil du med garanti også nemt kunne smage.

Her får du min:

Bruschetta opskrift med ost og tomat – i ovn

Bruschetta med tomat og ost - nem opskrift på rugbrød
Sprøde bruschetta med tomat og ost - gratineret på rugbrød i ovn
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Bruschetta med tomat og ost - nem opskrift på rugbrød
Kategori: Stop madspild
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 10 skiver rugbrød er skiverne store, kan du nok nøjes med mindre
  • ½-1 dl extra jomfruolivenkerneolie andet olie kan også bruges
  • 1-2 fed hvidløg friskpressede. Kan udelades
  • 20-30 små cherry/blommetomater solmodne. Brug 2-3 stk. pr stykke brød - afhængigt af størrelsen
  • 1 lille skalotteløg i skiver (kan udelades)
  • 1-2 kugler mozzarella eller anden ost i skiver eller revet
  • urtesalt gerne med en blanding af basilikum, oregano, timian, salvie. Du kan også bruge ren basilikum eller oregano.

Sådan gør du

  • Beklæd en bageplade med bagepapir og læg rugbrødsskiverne herpå
  • Pensl rugbrødsskiverne med rigeligt olie. Pres friske hvidløgsfed og gnid/pensl hvidløg på brødet. Drys med lidt urtesalt
  • Vask tomaterne og tør dem godt af. Skær tomaterne i skiver og fordel tomatstykkerne på rugbrødsstykkerne
  • Skær løget i smalle skiver og fordel det på rugbrødsstykkerne.
  • Fordel osten på rugbrødsstykkerne
  • Dryp brødene med resten af olien og drys med mere urtesalt på toppen
    Bruschetta med tomat og ost - nem opskrift på rugbrød
  • Gratinér brødene i ovnen i ca. 10 minutter v. 175 grader varmluft eller til brødene er sprøde og osten er blevet gylden på toppen.
    Bruschetta med tomat og ost - nem opskrift på rugbrød
  • Serveres straks

Noter

Hemmeligheden bag sprøde bruschetta er....rigeligt olie og tomater med meget smag. Gå ikke på kompromis 🙂
Tilsæt også meget gerne hvidløg -- det smager skønt på bruschetta 🙂
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde bruschetta med ost, hvidløg og tomat – perfekt stop madspilds-snack

Bruschetta med tomat og ost - nem opskrift på rugbrødBrødene er lynhurtige at lave og på kun ca. 20 minutter var der lækker og lun frokost til feriefolket.

Du kan tro, at brødene vakte jubel på terrassen og vi fik samtidig tyndet godt ud i feriehusets køleskab. Tænk sig, at vi skulle opleve at spise rugbrød med fryd i Toscana? Ja så har vi også prøvet det 🙂

Rugbrødsbruchetta er rigtigt nemme brød at lave – forberedelserne tager kun 10 minutter og så klarer ovnen ellers resten af arbejdet. Bruschetta med tomat og ost - nem opskrift på rugbrød

Jeg brugte en fast mozzarella til brødene, brug også gerne mozzarella, eller brug den ost du lige har på lager i køleskabet.

Brødene vil være oplagte at lave en dag hvor det skal gå lidt tjept i dit køkken – en travl hverdag måske? Eller måske du har travlt med en snack-forret før gæsterne kommer?

Du vil blive forundret over hvor meget rugbrød I kan spise, når det serveres på denne måde – ja faktisk er det også en rigtig smart måde at give en pakke trist og tørt rugbrød nyt liv på.  Perfekt stop-madspilds-påhit 🙂

Bruschetta med tomat og ost - nem opskrift på rugbrødNu er det vist kun tilbage at sige: Bon appetit og god fornøjelse med dine bruschetta 🙂

Mig? Jeg snuppede da en is på terrassen  i Toscana efter måltidet og får da straks Italiens-hjemve, når jeg kigger på dette smukke billede <3

Åh – savner Toscana. Savner solen, udsigten,  maden, familielivet, ALT 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.