Butterdejssnack med hvidløgssmør. Her får du opskriften på de nemmeste butterdejs hapser med hvidløg.
Så lækker en snack til en kold øl eller som appetizer før en god middag. Et hit også til fodboldkampen, tapas, buffet bordet eller som snack dagen derpå. 🙂
Lige nu venter nytår rundt om hjørnet og måske jeg lige bager en hurtig portion til Dronningens nytårstale?
Den sprøde nemme butterdejssnack med hvidløgssmør kan du lave med en rulle butterdej og forberedelserne tager få minutter.
Som fyld har jeg bare brugt hvidløgssmør, men du kan også bruge f.eks. pesto eller Pikantost.
Prøv også disse bacon twistere eller disse butterdejsstænger med spinat. 
Du kan også trille små hvidløgssnegle med ost af butterdej eller du kan lave de lækre skinkehorn med ost?
Få tips til flere lækre opskrifter med butterdej nederst i dette indlæg.
Her først den nemme opskrift på butterdejsstænger med hvidløg.
Butterdejssnack – nem opskrift på butterdejs hapser med hvidløg

Ingredienser
- 1 rulle butterdej Min vejede 275 gram. Jeg tænker også pizzadej kan bruges?
- evt. revet ost
- 1 sammenpisket æg til pensling
- Drys: sesam kan udelades
Hvidløgssmør: Købt hvidløgssmør kan bruges
- 50-75 gram smør smørbar el. lign. kan bruges
- 3-4 fed hvidløg friskpressede
- 2 tsk persille tørret eller frisk. Kan udelades eller erstattes med andre krydderurter
- ½-1 tsk groft salt smag til
Sådan gør du
- Rør smørret med friskpressede hvidløg, persille og smag til med salt.
- Rul butterdejen ud og smør hvidløgssmørret på. Du kan nøjes med et tyndt lag hvidløgsmør. Drys evt. med revet ost

- Fold den ene del af dejen indover den anden, på den lange led. Skær strimler i butterdejen med en kniv eller et pizzahjul ca. 1-1½ cm brede.

- Sno strimlerne med fingrene, hold i hver ende og "twist". Træk dem gerne lidt lange. Du får lidt fedtede fingre. Læg de snoede butterdejsstrimler på en bageplade med bagepapir. Pensl med sammenpisket æg og drys med sesam.

- Bag nu butterdejsstængerne ca. 12-14 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) eller til de er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune. Bagetiden afhænger af tykkelsen. Hold øje med dem. Kan også bages i airfryer

- Kan nydes både lune og afkølede. Kan lunes i ovn eller airfryer.

Noter
Hvidløgssmør kan erstattes med f.eks.pesto. Tilsæt evt. lidt revet ost.
Du kan også lave små pizzasnegle af dejen. Prøv også butterdejsstænger med spinat, pikantost eller baconBedst på bagedagen, men kan lunes i ovn/airfryer dagen efter. Kan også fryses

Butterdejsstænger med hvidløgssmør er så nemme og hurtige at lave
Tro mig, sådan et fad forsvinder hurtigt og både børn og voksne vil elske sådan en sprød butterdejssnack.
Butterdejsstænger er faktisk ret geniale, for de kan fyldes med alt muligt lækkert.

Ideer til fyld i dine butterdejssnacks. Tip til opskriften:
- Drys evt. lidt revet ost i som fyld, før du ruller/twister strimlerne. Al slags ost kan bruges
- Du kan også smøre pikant flødeost i som i disse frøsnapper?
- Tilsæt evt. også soltørrede tomater, oliven, eller hvad du nu ellers har lyst til i din snack?
- Prøv også asparges i butterdej – sprøde butterdejspakker med asparges.
Vi havde lige en rest hjemmelavet hvidløgssmør med persille, så den smurte jeg i “twisterne”.
Du kan sagtens bare bruge en færdig hvidløgssmør. Så vil dine butterdejssnacks blive endnu hurtigere at lave.
Spring du bare på en portion og I får helt sikkert en ny livret derhjemme. Eneste problem er, at man altid får lavet for lidt. 🙂
Prøv også de små pølsehorn med butterdej. De er SÅ lækre.

Hvis du kunne bruge flere opskrifter på nemme appetizers til nytår f.eks., så klik her
Få flere opskrifter med butterdej til det salte køkken her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.






